Snak

Det er meget muligt - det er også længe siden. I mit hoved var han ikke helt så ringe, som folk ellers vil have ham til.

Kan da huske at tilskuerne (før) lazio kampen blev helt nervøse når han modtog bolden. Det gav et suk i folk når han fik den.

OK.

Okay tak bold. så har jeg siddet og skrevet og udfyldt alle spørgsmålene med historier og poster og så kommer der ingenting. Tak for lort skod side.

Jeg kan ikke poste det :S hvad sker der.

Det er da ærgerligt, L´Imp. Har du sendt en mail til bold.dk?

Hvorfor / hvornår blev I Interisti?Jeg blev Interisti engang i starten af 90´erne da min mor efter en tur i Rom kom hjem med en Lazio-trøje, en Roma-trøje og en Inter-trøje.

Min mor arbejder som gymnasielærer hvor hun blandt andet underviser i italiensk. Det var i den forbindelse at hun var i Rom - på en udveksling med sit italienskhold. Underviseren for den italienske udvekslingsklasse, en kvinde ved navn Giusi, skulle vise sig at være (som min oplevelse af så mange andre italienere i øvrigt er) enormt social og imødekommende. Min mor og hende blev derfor hurtigt gode venner (hvilket de i øvrigt stadig er i dag). I løbet af den uge som udvekslingen varede fik min mor derfor fortalt den kære Giusi at hendes søn havde en stor interesse i fodbold. Elskværdig som Giusi og hendes familie er beslutter de sig hurtigt for at min mor skal have et par fodboldtrøjer med hjem til mig som en gave fra dem til mig. Giusi har to sønner som også (naturligvis!) er fodboldinteresserede. Storebroren, Federico, holder med Lazio mens lillebroren, Paulo, holder med Roma. Faderen, Mauro, som desværre døde af kræft for 10 år siden, holdt også med Lazio. De tre mænd insisterer derfor på at jeg både får en Roma-trøje og en Lazio-trøje. Af en eller anden grund vælger Giusi dog også at købe en Inter-trøje til mig. Hverken min mor eller Giusi kan huske den præcise grund. Giusi mener at det var fordi hun synes det er den flotteste af de italienske trøjer mens min mor mener at det var fordi jeg allerede inden hendes rejse havde udtrykt sympati for netop den klub.

Anyway, jeg får de tre trøjer og forelsker mig lynhurtigt i den flotteste af dem. Samtidig bliver min kærlighed for italiensk fodbold generelt også født, og de næste mange, mange søndage i mit liv begynder derfor på den samme måde, nemlig med et hurtigt opslag på bagsiden af Politiken hvor resultaterne fra de Serie A-kampene samt den samlede stilling figurerede. Vi havde nemlig ikke noget tekst-tv dengang.

Bedste oplevelse:Det er selvfølgelig oplagt at pege på Triplete-sæsonens klimaks som den bedste oplevelse men jeg vil nu stadig huske returkampen på Camp Nou som noget af det bedste jeg nogensinde har oplevet som Inter-fan. Jeg så kampen sammen med en god kammerat som også er kæmpe Inter-fan, og jeg husker ærlig talt kampen som én lang pinsel. Jeg kan således huske hvordan vi bogstavelig talt lå og vred os i sofaen undervejs i kampen fordi vi ikke kunne holde spændingen ud. Og så havde den kamp jo bare alt det der kendetegner moderne professionel fodbold. En dommer der tilgodeser yndlingende fra Barcelona, en Busquets der snyder, og en Mourinho der helt barnligt og usympatisk løber demonstrativt ind på banen efter kampen for at hovere.

Det føltes som om at kampen varede i fire timer, og derfor var forløsningen selvsagt ekstremt stor da dommeren endelig fløjtede af. At jeg aldrig har næret andet end antipati for Barcelona gjorde heller ikke den samlede sejrs sødme mildere.

Værste oplevelse:Der er desværre ret mange. Umiddelbart har jeg lyst til at pege på hjemmekampen mod Schalke i CL året efter den store triumf. Kampen starter som bekendt med et mål der kandiderer til at være Stankovic´ bedste i Inter-trøjen (hvilket absolut ikke siger så lidt!). Schalke får leveret en chok-udlingning som Milito så heldigvis svarer hurtigt tilbage på. Derefter går det så helt galt. Vi når både at få rødt kort og at lave et selvmål. Samtidig spiller den brasilianeren, Edu (who the fuck is that!), en kamp hvori han mest af alt minder om en blanding af Maradona, Pelé og Il Phenomeno. Samtidig har han også heldet og scorer blandt andet et mål hvor han lægger bolden perfekt til rette med ryggen ved et tilfælde.

Kampen var forfærdelig i sig selv. Men det faktum at det kun var ét år efter CL-triumfen gjorde det selvfølgelig endnu værre da jeg som mange andre Interisti havde sat næsen op efter endnu en triumf - eller om ikke andet så et deep run.

Ultimate XI:Zenga, Il Colosso, Matrix, Cordoba, Il Capitano, Cuchu, Stankovic, Sneijder, Il Phenomeno, Icardi, Il Principe

Worst XI:Ingen (vi har ikke haft en målmand der fortjener at være med på denne liste så længe jeg kan huske), Pereira, Vidic, Jonathan, Vampeta, Mudingayi, Kuzmanovic, Schelotto, Forlan, Livaja, Choutos

Ah ja, Vampeta. Jøsses...

Fedt indspark, I4L!

Du har ret i, at Schalke kampen var en kæmpe fadæse - men for mig begyndte alarmklokkerne allerede at ringe, da vi var ved at smide en 4-0 føring mod Spurs i gruppespillet, samt spillede uafgjort mod Twente i Enschede.

Jeg kommer også lige med min engang, men I skal ikke snydes for hvordan jeg blev fan af Inter.

I 01/02 sæsonen, blev jeg introduceret til Championship Manager. Jeg valgte det hold som Ronaldo var på, og lynhurtigt forelskede jeg mig i Inter. Kallon, Vieri, Zanetti og Toldo, var mine yndlings, foruden Ronaldo.

Derfra holdt det ved, og jeg så mig aldrig tilbage. Da Adriano så kom frem, blev jeg helt ustyrlig, og han må siges at være min ALL TIME favorit. Jeg blev kaldt Adrianoooo på efterskolen også! Kæft, nogle gode tider.

CM 01/02 spiller jeg stadig af den grund. Klasse hold!

Egentlig lidt sjovt også, for jeg holder ikke med andre hold, hverken i DK eller andre lande. Inter er holdét!

01/02 må have været noget af en debut sæson for en ny Inter fan..

Det var det virkelig også - så gode tider. Tænk at Zanetti, dengang var 28 (tror jeg nok), han fortsatte så bare lige over 10 år mere! Fuldstændig legendarisk.