Redigerettirs 12. maj 2020
Altså, det scenarie du (OC) stiller op, er selvfølgelig ikke ønskværdigt - men nu er det jo langt fra det eneste mulige scenarie.
Jeg tror, det handler om en forbedring af bredden. Hvis vi kan få Tonali ind for at erstatte Borja (som jo forlader os her i næste vindue), tager vores trup (endnu) et kvalitativ nøk opad. Conte har jo roteret en del i indeværende sæson (med Brozovic som vel nok eneste konstant, til tider mere af nød end af lyst), så det ville da være fedt hvis Borja bliver erstattet med Tonali i den dans.
Jeg tror i øvrigt også, at en eventuel tilgang af Tonali (som typemæssigt læner sig meget opad Brozovic) bør ses i lyset af, at Conte gerne vil få det bedste ud af Eriksen. Tonali ligger gerne lidt dybere på banen, hvorimod eks. Barella og Sensi gerne vil presse lidt op. I Chelsea skiftede Conte, med stor succes, til en 3-4-3, hvor én spidsangriber (Lukaku/Drogba) blev bakket op af to offensivt indstillede midtbanefolk (Hazard og Willian). Heri ligger der altså en rolle til Eriksen i Hazard rollen - altså, den kreative, lidt frie rolle, hvor Eriksen kommer ind fra siden og som han spillede til UG i Ajax. I samme lys kan man også anskue en potentiel tilgang af Chiesa... og et salg af den ene af vores to primære angribere.
Kort og godt, så giver det Conte muligheden for at stille op med:
Handanovic; Skriniar, De Vrij, Godin/Bastoni; Young, Brozovic/Tonali, Tonali/Gagliardini, D´Ambrosio/Candreva; Eriksen/Sensi, Lukaku, Chiesa
Men også stadigvæk i den ´normale´ opstilling, som vi kender den.
Jeg tror i øvrigt ikke et sekund på, at Conte og Inter gerne vil sælge Lautaro - men hvis sidstnævnte vil af sted (som det jo går rygter på), så er der ikke en pointe i at beholde ham. Det vil dog stadigvæk ikke overraske mig, hvis vi til næste sæson fortsat har ham i truppen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi