To hold der ingenlunde kan siges at præstere bare et nogenlunde seværdigt niveau, Inter score flest mål og så et Inter også dem der fortjener at vinde. Men der er udover de 3 point heller ikke meget positivt at tage med udover at vi på noget nær mirakuløst vis præstere at hive 3p med hjem i en noget nær håbløs situation hvor stort set intet fungere. Havde det her været for et år siden, havde vi næppe endt med at vinde efter en så miserabel præstation. Men det er som om der hænger en ond ånd (Conte) over vores spiller der pisker dem til at presse og gå frem selvom det ser utroligt svært ud og stort set intet vil eller kan lykkes og selvom spillerne fremstår ofte modløs, frustreret og til tider opgivende i deres attitude og spil.
Heldet sker stadig for den der i det mindste søger det, det ros skal holdet have, de kunne ligesåvel have lagt sig fladt ned på maven og opgivet.
Men havde det ikke været for sidste rundes bundsskraber af en fodboldpræstation kandiderede denne kraftigt til at være den værste i indeværende. Hvilket blot gør at sejren føltes desto sødere.