@z4e
Tror jeg er med på hvad du mener.
Men er det ikke også os fans der ofte har urealistiske krav?
Alle hold har off days. Alle spillere laver fejl.
Selvfølgelig er det skuffende (og røvfrustrerende) når ens hold ikke præsterer mod hold der, på papiret, burde slås.
Men sådan har virkeligheden altid været.
Ser man på jeres hold, vil jeg mene, at der "kun" er fem topspillere; Handanovic, Skriniar, De Vrij, Brozovic og Lukaku. Skriniar kan man i øvrigt diskutere om fungerer optimalt i et tre-mands forsvar (som I jo også flittigt har gjort her i tråden).
Eriksen er naturligvis en super dygtig spiller, men spørgsmålet er om han er i sit rette element. Sanchez er, historisk set, også en topspiller, men han har vært igennem nogle turbulente år. Indeværende sæson ingen undtagelse, med en lang skade.
Med en masse unge spillere der er i en udviklingsfase, må man også forvente fejl. Bastoni, Lautaro, Barella, Sensi m.fl. er spillere der, efter alt at dømme, stadig har deres bedste år foran sig. Fejl er en del af udvikling.
Hvis man, som mig, går lidt op i performance data, står det ret klart, at udsving er forventelige over en periode.
Men jeg tænker, at de fleste Inter-fans nok ville have solgt sæsonen på forhånd, hvis man var blevet tilbudt, at være seks point efter Juve med fire runder igen.
I mit univers er det mere en godkendt. Holdet har, som minimum, opnået det man kunne forvente (efter min ydmyge mening).
Heri ligger så også spørgsmålet, om Conte kan/bør kritiseres.
Jeg synes sådan set det er fint med overdrevne/urealistiske ambitioner. Zlatan er et glimrende eksempel på hvordan det kan bruges produktivt i en trup.
Men når man foretager en evaluering, er det vigtigt at forholde sig realistisk - igen, efter min mening.
Og er spørgsmålet ultimativt; er det realistisk, at Inter går igennem en sæson uden udfald (set i lyset af den nuværende trup)?
Hvis ikke, er kritikken af Conte vel reelt unfair.
Man kan så kritisere Conte for andre ting. Fx hans ynkelige beklagelser som du selv er inde på. Det er, efter min vurdering, hans klart største mangel.