Ja, kulturen i en klub (og enhver form for performance-organisation) er essentiel.
Mit spørgsmål går da også mere på om dette er problemet. Og er der overhovedet et problem?
I mit univers, har holdet leveret det niveauet er til. Måske endda en lille smule mere efter min personlige mening.
Nu er "trofæer" selvfølgelig et vidt begreb, men efter min mening, er det nuværende Inter-hold ikke en realistisk udfordrer til Scudetto eller CL.
Fra mit perspektiv, er det ikke et spørgsmål om mentalitet - det handler kort og godt om kvalitet i både trup og hos træneren.
Som jeg ser det, er det fire-fem topspillere. Eriksen kan muligvis komme med i puljen, men han kan omvendt også vise sig at være en fuser.
I får en spændende højre back ind, men det er vel ikke nok (?)
Problemet, fra mit ydmyge perspektiv, er kvaliteten i bredden. Her bliver det reelt en gentagelse af en del af de betragtninger jeg havde inden sæsonen; hvem er vice Lukaku, kan Lautaro tage steppet op, hvad når der er skader på midten og i det centrale forsvar?
Samtidig ser jeg ikke Conte som en træner der outsmarter modstandere rent taktisk. Tværtimod faktisk.
Personligt tror jeg Inter (og vi andre) har set Contes topniveau i denne sæson. Han har implementeret sit koncept til UG, spillerne kender deres roller og hans krav om dedikation og 100% indsat, har gjort en forskel.
Dermed anser jeg også, at der skal en "væsentlig" (disclaimer: det er et vidt begreb) styrkelse af truppen til.
Vi står foran et transfervindue og Inter har helt klart midlerne til netop at styrke truppen. Men de rigtige spillere skal også findes.
Dertil kommer, at jeg tror man skal forvente et Juventus-hold der forbedre denne sæsons sløje indsats, så en Scudetto, kræver nok en del.
Men skal nogen udfordre Juve, må det umiddelbart blive Inter.