Nå, mens Conte damper af, vil jeg - som skrevet - hellere fokusere lidt på det positive.
Hermed min helt egen, aldeles subjektive, komplet ligegyldige årlige opgørelse af Inters Serie A sæson 2019/20. Hvis jeg kunne indsætte en fanfare, havde jeg gjort det.
Sæsonen som helhed:
I vanlig Inter-stil, har vi endnu en gang praktiseret vores velkendte, dog ikke særligt velfungerende, to sæsoner i én stil. Vi startede som lyn og torden, med seks sejre i streg (deriblandt over Lazio), inden vi rendte ind i et nederlag mod Juventus. Modsat tidligere sæsoner, blev vi dog ikke slået ud af kurs af den årsag, hvor det ikke blev til noget pointtab igen, før vi mødte Lazio i februar.
Dermed ikke skrevet, vi ikke havde vores vanlige nedgangsperiode, hvor drengene tilsyneladende glemmer alt om at spille fodbold, og smider dumme point. Tre uafgjorte kampe i streg, mod hhv. Atalanta, Lecce og Cagliari, knækkede os s´gu - og i retrospekt kunne de seks yderligere point virkelig have lunet nu. Ah well... Positivt er dog, at vi ikke på noget tidspunkt var ud af top fire og faktisk kun i én runde var ud af top tre.
Set over det hele, er sølle fire nederlag (hvoraf kun én (den mod Bologna) kan betegnes som decideret unødvendigt) selvfølgelig ganske, ganske positiv. Det er i øvrigt også færrest i ligaen. At vi så med 10 uafgjorte kampe er det hold af topholdene der har gjort det mest, er straks mindre positiv - men trods alt et skridt i den rigtige retning.
Vi ender også med den klart bedste defensiv, med kun 36 mål lukket ind i 38 runder. At det så er en stigning i forhold til sidste sæson, glemmer vi bare lige... Vi scorer til gengæld mere, end vi har siden Serie A blev udvidet til 20 hold. 81 mål - andenbedst i ligaen - blev det til, hvilket er 24 mål mere end i sidste sæson. Det er selvfølgelig også enormt opløftende.
Lukaku bliver klubtopscorer, med 23 mål i Serie A. Det er faktisk Big Roms bedste sæson, siden han bankede 25 ind for Everton i 16/17 - han har i den grad levet op til forventningerne. Det der dog næsten er mest opløftende er, at resten af holdet har taget deres del af målscoringsbyrden til sig. Lautaro og især midtbanen er trådt i karakter og er begyndt at lave basser, når Lukaku (og Lautaro) ikke kan. Faktisk har alle markspillere, bortset fra Ranocchia, Moses, Asamoah og Skriniar, scoret mest ét mål - hvor kun sidstnævnte kan betegnes som fast spillende.
Så alt i alt har det været en mere end bare godkendt Serie A sæson. Det smagte selvsagt af mere i efteråret og i retrospekt smed vi stadigvæk for mange dumme point - men vi er kun to point fra et mesterskab, har den bedste defensiv, det næstbedste angreb, er ikke længere afhængige af én eller to spillere til at score mål og ender på et pointtal, som matcher det vi fik i 2010.
Det er s´gu lækkert efter otte år i ørkenen og tegner enormt godt for fremtiden.
Sæsonens spiller:
Lad mig med det samme få min kandidat af vejen. For mig er Stefan de Vrij sæsonens Interspiller. Han har været intet mindre end fænomenal og har måske spillet én eller to kampe under vant standard. Fire mål og tre assists er også mere end bare godt gået af en midterforsvarer - men han bedømmes selvfølgelig mest på sine evner i forsvaret. De Vrij har fra dag ét (ikke overraskende) været særdeles komfortabel i tremandsforsvaret og har udstrålet en ro og autoritet, vi ikke kunne have været foruden. Han vælger nærmest konsekvent den rigtige løsning, og selvom han ikke er den hurtigste spiller på banen, opvejer han for dette ved at være enormt godt placeret. Hans sikre pasningsspil (91,8% i Serie A) har også været fundamental i, at vi kan bygge op bagfra, frem for at losse bolden frem og håbe, der er en Interspiller der kan få fat i den.
Honorable mentions:
Samir Handanovic: Er begyndt at vise enkelte tegn på en nedadgående kurve, men er stadigvæk rækkens bedste målmand.
Alessandro Bastoni: Sikke en "debutsæson" for den unge mand! Har stort set fortrængt erfarne Godín fra starteren og er vel egentlig efterhånden andetvalg, efter De Vrij. Har hvilepuls som en 30-årig og er endda en trussel fremadrettet, qua sine gode løb. Er tilmed overraskende hurtig. Laver selvfølgelig stadigvæk enkelte små fejl, men alt i alt en fantastisk sæson.
Danilo D´Ambrosio: Vores eneste big-game spiller? Går altid op i niveau, når modstanderen er det. Fire mål blev det til, og tre af dem var afgørende. Kan spille samtlige pladser i forsvaret.
Stefano Sensi: Måske vores bedste i efteråret, hvor han var her, der og alle vegne. Løste i lang tid vores hidtidige problemer på midten. Når han kommer tilbage, bliver det for alvor sjovt på vores midtbane.
Nicolò Barella: Sikke et arbejdsiver og -raseri. Knokler for halvanden på den midtbane og gør sine medspillere bedre af den årsag. Heller ikke dum med bolden. Med ham og Sensi, har vi en fantastisk midtbanekonstellation de næste mange sæsoner.
Romelu Lukaku: Kom ind til stor fanfare og levede op til det. Scorer målene selv og er allerede nu så enormt vigtigt for vores opspil, at han ikke kan tænkes væk fra startopstillingen. Rækkens fysisk stærkeste spiller? Eneste lille anke er, at han ikke scorer nok mod topholdene - kun Roma, Milan og Napoli har haft fornøjelsen. Kan han bygge på sit spil og begynde at score mod Juventus og Lazio også, ser det enormt godt ud.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi