Nå, skuffelsen har så småt lagt sig ned på et holdbart niveau.
Først og fremmest er jeg stadigvæk rystet over, at UEFA tillader sådan en dommer i en finale. Forstå mig ret, jeg prøver ikke at bortforklare nederlaget ved, at dommeren var ringe. Niveauet var bare frustrerende lavt, gule kort blev ikke givet som burde blive givet og man fik jo frispark, bare man lagde sig ned. Det var svært frustrerende, formentlig også for Sevillaspillere og -fans.
Derudover er jeg ikke enig i, at Sevilla var bedre. Begge halvlege var meget lige, hvor Sevilla måske havde en smule mere i første og vi i anden, hvor de tydeligvis forsøgte at ramme os på kontraen. Vi har et par store chancer i anden halvleg (Gags, Lukaku og Moses/Sanchez), hvorimod Sevilla nærmest scorer på den ene halvchance de har. Dermed ikke sagt, det direkte var ufortjent, Sevilla vandt - men deres sejr kommer efter min mening ikke på baggrund af at de var bedre, men snarere marginalerne. De Jongs andet mål og Lukaku´s hjælpende hånd er jo definitionen af utur.
Vi spillede dog langt fra en god kamp og mange af vores normalt bærende spillere, var simpelthen under niveau i går. Jeg har aldrig set Brozovic lave så mange simple fejl; Handanovic så halvskidt ud i mange situationer; Bastoni virkede kluntet og Young og Lautaro var komplet usynlige. Man kunne godt mærke, at Godín havde prøvet det før - han spillede med en stor dosis ro, selvom han så lidt skidt ud ved udligningen til 1-1. Gags spillede en decideret skidt kamp - Moses lige så.
At vi taber på hvad nærmest er et selvmål af én af vores bedste og vigtigste spillere i sæsonen, er egentlig meget symptomatisk. Uden Lukaku var vi aldrig kommet så langt - men den skulle han nok ikke have pillet ved. Jeg kan godt forstå at han i skuffelse ikke tog imod medaljen.
Conte virkede til tider lammet i går og vidste ikke helt hvad han skulle gøre i anden halvleg. I bagklogskabens klare lys burde han nok have skiftet Eriksen noget tidligere ind, i samme nu Sevilla begyndte at pakke sig. Der manglede noget kreativitet på den midtbane.
Men altså...
Set over det hele, så har det været en god sæson. Jeg kan allerede mærke nu, at selvom det er svært skuffende at være så tæt på en pokal, at sølv i både Serie A og EL er mere end godkendt for en klub på vej tilbage. Det er også fint at flere af spillere får lov til at smage på hvad jeg håber er den første af mange finaler. Så selvom Hvad-Sagde-Jeg-Patruljen nok skal forsøge at overbevise resten af Interfansene om, at alt er lort, ved hjælp af mere eller mindre veltimede "det skrev jeg jo for lang tid siden" indspark, så kan vi godt være stolte - og det giver også blod på tænderne.
Angående Conte, så tror jeg, at han er på vej ud. Jeg er sikker på, at kineserne har hjemmel i loven til at opsige hans kontrakt, på baggrund af hans mildest talt illoyale udtalelser efter Atalanta-kampen. Der spekuleredes allerede før finalen heftigt i et farvel, og nederlaget har næppe hjulpet. Såfremt der sker en opsigelse, bliver Pocchetino og Allegri nævnt som erstatning. Begge er helt fint med mig. Pocc er mere underholdende og kan få os tilbage til et system, hvor Skriniar og Eriksen kommer mere til deres ret, mens Allegri nok øger sandsynligheden for Scudetti i de næste par sæsoner.
Jeg har dog fortsat en våd drøm om Simeone, der efter sigende skulle være klar til nye oplevelser.
Det har s´gu været en lang sæson, fyldt med sjove - og enkelte gang knap så sjove - debatter. Så tak for det gutter - og tak for nu. Jeg tager en pause fra tråden, indtil næste sæson sparkes i gang igen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi