@OC
Du skal ikke høre noget for fejlslåede spådomme her (selvom jeg forstår, man må stå på mål for dem), men jeg går da gerne efter ’bolden’.
Sepe er vel en 2. målmand, vi hårdt har behov for, da vi så en rystende usikker Padelli, mens Handa var ude med sin skade. Den periode var piv forfærdelig, og 2. valget har sikkert forårsaget hjertestop hos mange fra senior-delen af vores tilhængere!
Darmian er hamrende alsidig og vel en ok gardering.
Emerson ligner et af de bedre bud på en kvalificeret LWB, om end jeg da gerne så Alaba, Kostic eller en anden drømmesigning. Men Conte kender ham trods alt.
Tanguy for Skriniar ville være hård. Men mest fordi jeg personligt synes Skriniar er en herlig spiller. Omvendt skal det ses i lyset af trænernes koncept, og der vil det næppe være en svækkelse, eftersom Skriniar alligevel er frasorteret forsvaret for nu.
Vidal? Puha, ham kan jeg heller ikke se fidusen i. Slet ikke på et personligt plan!
Men set ift. at få tilknyttet fornuftige breddespillere, en god LWB og foretage et hårdt, men gavnligt bytte… Ja, så ser jeg ikke, at man aktivt svækker holdet. Tværtimod.
Alt forlyder, der skal sælges for at købe – eller byttes spillere. Så man må lukke nogle huller smart med de ressourcer, man har. Hvilket jeg synes, man løste glimrende sidste sæson, selvom det ikke lød sexet at f.eks. få en ”gammel Young” tilknyttet.
Desuden skal alt det her jo ses i lyset af en underskrevet Hakimi, en lige-ved-og-næsten Tonali og måske en kanin eller to?
Lad os se, når markedet er done. Indtil da er det vel ganske håbløst at kalde det en forbedring, forværring, succes eller fiasko – især med tanke på, hvordan det er sat i gang med tilknytning af en af verdens mest spændende spillere på sin plads.