Perisic fortsætter ikke hos Bayern og vender tilbage til Inter. Lidt et slag, da det ellers blev forventet, Bayern ville indfrie optionen - Perisic har da også spillet flittigt og er blevet rost af Hansi Flick. Desuden mener jeg at huske, at der var rygter om, at vi havde en gentleman aftale med Bayern...
Nå, gad vide hvad der sker med Perisic. Der er vel reelt set tre muligheder:
1) Han bliver lejet ud igen og hans løn spares ad den vej.
2) Han sælges. Der må da være bejlere derude for en mand som Perisic.
3) Ideelt set, integreres Perisic tilbage i truppen, hvor han omskoles til en offensiv venstrewingback. Det ville Conte også i starten af sidste sæson og efter min mening har Perisic alle forudsætning og egenskaber for det. Samtidigt vil det også fjerne én kæmpe stor mangel i truppen. Hakimi og Perisic på flankerne vil ikke være helt tosset...
Det forlyder desuden også, at Nainggolan integreres tilbage i truppen og forbliver i Inter i 20/21. Så har vi en midtbanetrup bestående af Brozovic, Barellà, Sensi, Nainggolan, Eriksen, Gagliardini, Vecino og formentlig Vidal.
Det er vel egentlig okay? Hvis ikke direkte godt? Dog næppe gode nyheder for Eriksen...
Der er dog mange hvis´er endnu... Deriblandt en vice-Lukaku. Positivt er dog, at vi ikke ser ud til at sælge ud af kernespillerne og dermed beholder de vigtige aktører fra 19/20. Al snak om salg af Skriniar, Eriksen og Lautaro er forstummet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi