Snak

Mere indhold efter annoncen
Og mener du virkelige, at Theo, med afstand, er bedre end Calhanoglu, Kessíe, Bennacer og Zlatan?

Ja.

Husk at jeg også skrev, at det snarere er en pejler af Hernandez´ niveau, end Milans ditto. Jeg forsøger med andre ord ingenlunde at skildre et billede af, at Hernandez er så meget bedre, fordi de nærmeste forfølgere ikke har et højt niveau.

Angående de spillere, du nævner:

Calhanoglu har været pivfarlig og skal også passes godt på. Hernandez har dog været mere stabil, efter min mening.

Kessié har oppet niveauet, men vi er ikke der, hvor jeg rater ham særligt højt. Det samme i øvrigt med Bennacer. Jeg ved, du er helt pjattet med ham - jeg synes, han er dygtigt, men ikke overvældende sådan. Det er i al fald ikke sådan, at jeg sidder og kigger på Bennacer/Kessie og tænker, at jeg hellere ville have dem end Barellà/Brozovic (eller hvilken som helst anden konstellation).

Ibrahimovic er ligeledes fremragende og måske den vigtigste spiller på holdet, men jeg mener oprigtigt, at Hernandez har været lige det over.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Husk at jeg også skrev, at det snarere er en pejler af Hernandez´ niveau, end Milans ditto. Jeg forsøger med andre ord ingenlunde at skildre et billede af, at Hernandez er så meget bedre, fordi de nærmeste forfølgere ikke har et højt niveau.

Sådan læste jeg det bestemt heller ikke.

Jeg undrede mig blot, fordi jeg mener det forholder sig anderledes. Og så ikke mindst fordi du benyttede dig af begrebet "med afstand". Det betyder, i mit univers, at han skulle være markant bedre.

Men som sagt, det var bare lige for at trykprøve holdningen. Du er selvfølgelig 100% berettiget til at synes lige hvad du vil.

Det er i al fald ikke sådan, at jeg sidder og kigger på Bennacer/Kessie og tænker, at jeg hellere ville have dem end Barellà/Brozovic (eller hvilken som helst anden konstellation).

Ja, sådan er vi jo så forskellige. Jeg mener navnlig Kessíe er et niveau over Barella (omend de ikke helt udfylder samme roller).

Nuvel, det er bare meninger.
Jeg må sige, jeg er enig omkring Kessies niveau. De gange jeg har set ham, er han ikke meget bedre end Matic, Delaney m.fl. Men nu spiller han sikkert en brandkamp næste weekend
(Enig med FD. red)
Jeg mener navnlig Kessíe er et niveau over Barella (omend de ikke helt udfylder samme roller).

Helt fair. Jeg er fortsat ikke helt overbevist af Kessié, om end niveauet er steget noget så gevaldigt her det sidste år-ish.

Det skrevet og som Facchetti også skriver, spiller han formentlig en brandkamp mod os.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Kessie har utvivlsomt spillet sig op efter en miserabel periode i Milan-trøjen. Lige nu ligner han det som Milan håbede på da de købte ham, nemlig en bedre version af den allerede fremragende fodboldspiller han var i Atalanta. Jeg har gennem længere tid været meget imponeret af Kessie. For mig at se er han Milans bedste centrale midtbanespiller.

Jeg synes personligt det er svært at sige om han er bedre end Barella. Jeg vil nok sige at de ligger meget lige. Kessie har en bedre fysik mens Barella er mere bevægelig. På bolden synes jeg ikke hverken den ene eller den anden skiller sig ud (altså når man sammenligner dem for de er selvsagt dygtige på bolden begge to).
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@inter
Jeg er, ikke overraskende, meget enig med dig.

Det er også vigtigt, at skelne boks-til-boks spilleren Kessíe fra sikringsspilleren Kessíe. Personligt var jeg nok Milan-trådens største Kessíe-kritiker, da han havde til opgave, at føre bolden frem. Det er han ikke god til og jeg undrer mig over, at skiftende trænere alle har brugt ham i den rolle.

Nu har Pioli rykket ham til den rolle som alle har kunne se var den rigtige. Og her er han et regulært monster.

Det gør selvfølgelig også, at jeg er enig i din betragtning af om at det kan være lidt svært at sammenligne dem 1:1.

Jeg mener dog, at Kessíe er på niveau med de allerbedste i den rolle han udfører. Det mener jeg nok ikke helt er det samme med Barella.

Jeg mener dog fint man kan sige, at Barella er noget bedre på bolden (hvis der hermed menes "med bolden"). Det er dog ikke en væsentlig del af Kessíes rolle nu.
Jeg synes, at Milans sidste kamp mod Lazio var et meget godt billede på Kessies styrke på midtbanen. Han fik lagt fuldstændig låg på SMS, mens han stadig lå og ryddede op. Der var han stærkt medvirkende til, at Milan vandt den kamp komfortabelt.

Kampen var ligeledes starten på Lazios forfald i slutningen af sidste sæson - hvilket jeg dog ikke tilskriver Kessie :)
Forza Milan!
@Rosso: Det er sjovt fordi jeg synes faktisk at Kessie netop også er blevet bedre med bolden i sin nye rolle (som du beskriver). Så jeg mener faktisk ikke at Barella skiller sig nævneværdigt ud i den forbindelse.

Om det så er den taktiske ændring der har gjort Kessies boldomgang bedre eller om han bare er steget i niveau sammen med holdet, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men som han spiller nu, mener jeg faktisk han har hele pakken - på samme måde som jeg i øvrigt mener Barella har det.

En ting vi ikke har nævnt men som også bør nævnes, er de to spilleres evner til at komme i feltet. Det er de hver især også rigtig gode til.
Nianggolan, Gagliardini, Skriniar og Bastoni er alle testet positiv.
Pyha siger jeg bare
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Hvorfor har jeg en snigende fornemmelse af, at vores sæson er på vej til at løbe ud i sandet allerede nu...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce