Contes offentlige ydmygelser af Eriksen er noget af det mest pinlige jeg i min tid som Inter-fan har oplevet.
Det tangerer dengang vi sendte Julio Cesar ud af bagdøren for at spare håndører, mens det her bare er en personlig vendetta fra en manisk narcissist som gør hvad der passer ham fordi ingen tør røre ham, rettet mod en mand der aller, allerhøjest har begået den synd at ikke har levet op til de sportslige forventninger omverdenen havde til ham.
Og så bliver han behandlet på den her måde, mens trænerens bedste ven sidder på tribunen og bifalder den mandskabspleje han ser med det ene øje der vender den rigtige vej.
Når det så er sagt, så var det en fin sejr i dag.
Men for hver dag der går hvor Conte er træner for Inter, er en dag mere hvor jeg holder mindre med Inter. Det gør ondt at sige, men sådan er det når det er mennesker som ham der efterhånden definerer ens klub.
La prende Vecino.