Snak

Mere indhold efter annoncen
@ Deki

Hvis udgiften ved at afsætte Conte er for høj i forhold til omkostningen, som det vil medføre på flere niveauer i forhold til anseelsen derhjemme i Kina, så er der jo ikke andet for end at bukke sig og tage imod.

Nej. Ikke at ville fyre Conte af økonomiske årsager og at "bukke sig og tage imod" mandens ønsker er to størrelser, der intet med hinanden har at gøre.

Såfremt Zhangerne virkelig ønskede at spare de penge af det af dig fremhævede grunde, så kan man sagtens forstå Del A, men så giver Del B (at spendere 90 mio. € på markedet) ingen mening whatsoever. Så havde det trods alt været væsentligt billigere, at fyre Conte...

Jeg mistænker at kassen er lukket indtil at Xi tillader den at blive åbnet igen. Suning er reelt set en maronetdukke.

Det tvivler jeg meget på. Winnie ved også godt, at udenlandske investeringer er vejen frem for en sund national økonomi - og da især såfremt afkastet af disse investering i høj grad føres tilbage til virksomheden og derfra til deres medarbejdere. Winnie ved også godt, at hvis han stopper Suning med at investere i udlandet, at det først og fremmest går ud over virksomhedens kinesiske medarbejdere. Desuden, hvis nu det virkelig forholdt sig sådan som du skildrede, så havde Suning (som marionetdukke til Winnie) nok sat klubben til salg igen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@ Deki

Det skal dog skrives, at det her umiddelbart taler din sag:

https://www.football-italia.net/164036/restrictions-force-strategy-changes-inter

Lettere bekymrende, omend kilden er so-so.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Sidder og ser Chelsea - Villa, og jeg kan kun savle ved tanken om Kanté i vores flotte trøje (disclaimer: jeg ved, at chancen for det sker i januarvinduet er lige nul). Han er over det hele; jeg har bogstaveligt talt lige set en sekvens, hvor han sætter et flot angreb op, som angriberen formøbler, hvorefter han ti sekunder efter er tilbage med en kvalitetstackling i egen forsvarszone. Det er jo som at spille med tolv mand.

Ellers skulle vi være interesseret i (og have en forhåndsaftalte om) Hellas´ Silvestri og Zaccagni. Silvestri er en glimrende målmand - selvom jeg foretrækker Cragno eller Musso. Zaccagni er straks et lidt mere ubeskrevet blad for mig, selvom jeg da har bemærket ham i vores indbyrdes kampe. Tre mål og fire assists som midtbanespiller på et ikke just flittigt scorende Hellas hold er dog ganske, ganske hæderligt. Det lugter dog lidt for meget af De Povl... Fordelen her er dog, at der vil være tale om ret billige handler, i og med vi kan tilbyde dem Salcedo og Dimarco i bytte.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@FD

Vi er enige om, at Conte er irriterende at høre på. Hans undskyldninger efter vores CL-exit var pinlige og ligeledes efter sidste sæson (her ved vi dog ikke, hvad der stak under). Dét element ved ham havde jeg også helst været foruden, men det er nu en del af pakken, og det lever jeg med, så længe han leverer resultater.

Du har, som Interfan, ingen kvaler ved at man ansætter én af de største Juve-skurke i nyere tid? At man piller ved alt hvad Inter står for, ved at hyre netop Conte?


Nej, ikke så længe manden går 100 pct. ind i jobbet. Så er den fortid ligegyldig for mig. Jeg tænker på Conte som Inter-træner, og jeg synes ikke, at der er noget, der indikerer, at han ikke er gået til opgaven med at få Inter tilbage på tronen, med hele sin person og vindermentalitet (på godt og ondt).

Ikke opført sig som en idiot ved hver given lejlighed, spille noget seværdigt fodbold, faktisk hive titlerne i hus, listen er lang. Problemet er bare, at Conte intet af ovenstående har gjort.


Jeg synes som sagt, at vi spillede rigeligt seværdigt i store dele af sidste sæson. Denne sæson har det ikke været så prangende i mange kampe, men vi har alligevel ofte fået resultaterne. Og det er nu engang det vigtigste. At spillet har været lidt svingende tillægger jeg dels optakten til sæsonen, hvor spillerne ikke fik hvile. Mange hold har leveret nogle ujævne præstationer pga. coronakrisen.

I forhold til at "hive titlerne i hus", så synes jeg, at du og andre her i tråden har alt for lidt tålmodighed. Og jeg tror, at det skyldes jeres modstand mod Conte og hans Juve-fortid fra begyndelsen. Ingen havde regnet med, at Inter skulle lukke det store hul op til Juve og tage mesterskabet i mandens første sæson. Det er simpelthen ikke fair at forvente. At vi blev 2´er med ét point til Juve og et af ligaens mest scorende mandskaber (langt mere end Spallettis sæsoner) var bestemt en flot debutsæson. I denne sæson har vi stadig en stor mesterskabschance, så det er for mig helt skørt at kritisere ham for ikke at "hive titlerne i hus", når vi kun er halvanden sæson inde i projektet.

Conte er jo kun en lille hak bedre.


Hvordan forklarer du så vores målsnit under Spalletti vs. Conte?

Er vi nu mesterskabsfavoritter? Nå da...


Hvem skulle ellers være mesterskabsfavoritter? Selv hvis jeg tager Inter-brillerne af for en stund, så har jeg svært ved at se, at andre klubber med den nuværende stilling skulle have større chance for at vinde Serie A. Milan kommer tættest på, men med et markant svagere hold og stor afhængighed af Zlatan.

Vi er gået fra en CL-givende plads, opnået i sidste runde og stabile europæisk resultater


Stabile europæiske resultater? Du mener, da vi røg ud af CL-gruppespillet, fordi vi ikke magtede at slå PSV hjemme i sidste runde?

Set med ledelse briller, har Conte indtil videre opnået lige nøjagtigt jack squat i forhold til Spalletti.


Jeg husker ikke, at vi på noget tidspunkt var på mesterskabskurs under Spalletti eller var ligaens mest scorende mandskab. Nej, det er ikke et endegyldigt resultat, men sæsonen er jo heller ikke slut endnu, så lad os nu lige vente med at konkludere, hvad han har opnået.
@Stankovic

Det er selvfølgelig skidt, at vi røg ud af den CL-gruppe, men det kan nu ske i det format. Det så vi også de to foregående år.

Jeg tror ikke, at man kan konkludere, at Eriksens fiaskoår i Inter er Contes skyld. Ved vi, at Conte ønskede Eriksen og så ham som den perfekte tilføjelse til sin midtbane? Jeg synes ikke, at Eriksen har grebet sin chance, og jeg synes, at hans udtryk på banen har været forfærdeligt. På den måde passer han ikke ind på holdet. Jeg, og tilsyneladende også Conte, vil have spillere, der jagter bolde som Barella.

Jeg kender ikke til, hvordan Conte har behandlet Eriksen, men send endelig nogle links med kilder.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Hvem skulle ellers være mesterskabsfavoritter? Selv hvis jeg tager Inter-brillerne af for en stund, så har jeg svært ved at se, at andre klubber med den nuværende stilling skulle have større chance for at vinde Serie A. Milan kommer tættest på, men med et markant svagere hold og stor afhængighed af Zlatan.


Hvordan definerer du markant svagere hold?

Jeg vil tværtimod sige, at vi har vist, at vi kan klare os uden Zlatan og Kjær. Hvordan ville Inter klare sig uden De Vrij og Lukaku i en måned eller to?
At manglende Øvropa-bold i forår 2021 betyder, at vi har en lille hypotetisk fordel foran vores konkurrenter, er en meget, meget, meget lille plaster på det sår, der er at slutte sidst i en ellers relativ overkommelig CL-gruppe.
Jeg kan ikke forstå, at du kalder det en hypotetisk fordel. Jeg vil kalde det en ret stor fordel. Under et NORMALT program (altså præ-corona), der ville jeg naturligvis også have sagt, at man skulle kunne klare begge dele. Vi har dog set underlige resultater over hele Europa i dette efterår og vi har set hold, der normalt spiller på et noget højere niveau, ikke rigtig kan ramme deres normale niveau + markant flere (muskel)skader.

Jeg tror som sagt ikke, at man skal underkende "værdien" i, ikke at have europæisk bold i foråret.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
@Rossoneri
I og med at Inter (og Milan) ikke ejer deres stadion, er CL en ekstremt vigtig indtægtskilde.

Man kunne ligefrem forestille sig, at man havde budgetteret med videre avancement i Inter, for at dække nogle af de øgede lønomkostninger.

Når det ikke kunne blive til det, vil EL-penge helt sikkert også være brugbare.
Det er helt klart et andet aspekt af det. Hvis der er kalkuleret europæisk deltagelse i foråret i budgettet, så er det naturligvis en udfordring. Det kan dog være at et salg af Eriksen i januarvinduet kan redde dette. Inter behøver vel ikke en erstatning for Eriksen? En backup for Hakimi og Lukaku er vel umiddelbart det der mangler (@Flying)?

Jeg er klar over, at det er svært (læs:umuligt) at skille økonomi og sportslige resultater ad, men taler vi udelukkende i forhold til et italiensk mesterskab, så er det alt andet lige en klar fordel, at man ikke skal spille europæisk fodbold i foråret modsat alle de hold, som man konkurrer med.
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Chino:
Dejligt og konstruktivt indlæg. Er helt i tråd med dig.

On another note:
Origi og Pelle, bliver nu nævnt som vice Lukaku.
Begge kunne jeg se for mig. Pelle som Contes tro soldat, og formentlig ville Origi ikke have noget imod at være vice Lukaku.

On a third note:
Er der nogle af jer der kan kaste lidt lys over venstre wingback stats i ligaen? Jeg tænker, Young vs. Gosens/Theo Hernandez.
Jeg tænker blot på hvordan Young reelt set ligger ifbm. de andre, og om vi egentlig har så frygteligt travlt med at skaffe en ny (her i januar?).
@ Chino

Nej, ikke så længe manden går 100 pct. ind i jobbet. Så er den fortid ligegyldig for mig. Jeg tænker på Conte som Inter-træner, og jeg synes ikke, at der er noget, der indikerer, at han ikke er gået til opgaven med at få Inter tilbage på tronen, med hele sin person og vindermentalitet (på godt og ondt).

Det tror jeg såmænd heller ikke på, at manden går andet en 110% op i sit arbejde, uanfægtet sin fortid - det skærer alligevel bare i øjnene at se ham som Intertræner.

Som du skriver længere op, så kunne jeg leve med det, så længe han leverede. Det gjorde han op til og med Shaktar kampen. Herefter halter det.

Denne sæson har det ikke været så prangende i mange kampe, men vi har alligevel ofte fået resultaterne. Og det er nu engang det vigtigste

Men vi har jo ikke "ofte fået resultaterne". Det har set okay ud på det sidste, men det var temmelig skidt i starten af sæsonen - især ude i Europa. Jeg synes ikke man i ramme alvor kan plædere for, at Conte får resultaterne, når man lige er ramlet ud af Europa på så pinlig vis. Og lad os i øvrigt være ærlige her; det er meget fint, vi er på syv sejre i streg, men udover Napoli var der også tale om modstandere, vi forventes at slå. Det har vi så gjort - på meget lidt overbevisende manér i de fleste af kampene.

Jeg er i øvrigt for så vidt enig i, at resultater trumfer æstetik - men kun til en vis grad. Jeg synes, det var federe i efterår 2019 og de to første kampe i indeværende sæson - udover det har det været en veritabel ørkenvandring.

I forhold til at "hive titlerne i hus", så synes jeg, at du og andre her i tråden har alt for lidt tålmodighed. Og jeg tror, at det skyldes jeres modstand mod Conte og hans Juve-fortid fra begyndelsen.

Ja? Det skriver jeg da også eksplicit? Helt i starten af hans ansættelsen, skrev jeg et indlæg hvor jeg mente, at Conte starter bagud på point hos langt de fleste Interfans, men at vejen til vores hjerter ville være titler. Den holdning har jeg stadigvæk. Manden skal overbevise mere end hvis han ikke havde været Juventus-koryfæ. Det er der såmænd intet odiøst i. At en titel så også vil være en enorm plaster på det sår, der er manden spillestil og ageren, er heller ikke uvæsentligt.

Hvordan forklarer du så vores målsnit under Spalletti vs. Conte?

Jeg troede, resultaterne var det vigtigste? Resultatmæssigt har vi ikke flyttet os væsentligt under Conte, i forhold til Spalletti.

Hvem skulle ellers være mesterskabsfavoritter?

Milan? Juventus? Napoli? I lidt mindre grad Lazio og Atalanta? Jeg er helt med på, vi er blandt favoritterne - men favoritten er for stor en mundfuld.

Stabile europæiske resultater? Du mener, da vi røg ud af CL-gruppespillet, fordi vi ikke magtede at slå PSV hjemme i sidste runde?

Ja, stabile præstationer. Jeg er enig i, at Contes første sæson i Europa slår Spalletti´s eneste - men præstationerne i den her sæson, trækker så også tilsvarende ned. Rent europæisk sidestiller jeg de to.

Jeg husker ikke, at vi på noget tidspunkt var på mesterskabskurs under Spalletti eller var ligaens mest scorende mandskab.

Det er underordnet, i og med Conte er hentet ind for at opnå resultater og ikke for at score flere mål og ende en smule længere op i tabellen.

Faktum er og bliver, at Spalletti i to sæsoner i streg fik os på de CL-givende pladser og gjorde en fin figur i Europa, mens Conte fik os på en CL-givende plads og set over det hele gjorde en fin figur i Europa - med den eneste forskel, at sidstnævnte koster væsentligt mere i både midler og goodwill.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce