Lad os nu lige sætte tingene i deres rette perspektiv.
Også jeg er super frustreret over kampens resultat i dag - men det bunder mere i hvor utur det var, end spillernes præstationer. Nøgternt set spiller vi Sampdoria ud af brættet i i hvert fald hele anden halvleg og egentlig også første halveg, måske 10-12 minutter fraregnet. De spiller jo ingenlunde en god kamp, mens vi - paradoksalt nok - spiller én af de bedre kampe her i sæsonen. Vi sætter flere gode angreb op, på alle mulige måder, alt i mens vi også lukker godt af bagudtil. Hakimi, Brozovic, Barella, De Vrij og Skriniar spiller alle gode kampe, mens Lautaro på en normal dag havde scoret på mindst to eller tre af de chancer han fik.
Dagens nederlag falder ikke tilbage på den manglende venstrekant, eller enkelte spillere eller Conte. Den falder tilbage på en enorm dosis utur og uskarphed i afgørende øjeblikke. Det sker - og det kommer til at ske igen. Det er ikke i dag vores sæson blev afgjort - vores konkurrenter kommer også til at rende i sådanne kampe.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi