Men jeg anerkender heller ikke helt præmissen om at det var Contes skyld at I faldt så meget tilbage. Det var jo ikke ligefrem det han stod og gestikulerede ude på sidelinjen.
Kolarov i stedet for Hakimi umuliggøre enhver form for kontrastød fra højrekanten, samtidig med at man indskifter en spiller som end ikke kan siges at være en defensiv konsolidering.
Gagliardini er det samme som en træningskegle - i stedet kunne man have indskiftet Sensi eller for den sags skyld Eriksen for at holde på bolden, men igen, igen, igen vælger Conte den forkerte beslutning, selvom han burde have set nok til Gagliardini til at vide, at han ikke hjælper en dyt i det defensive alligevel.
Perisic for Lautaro er også en defensiv indskiftning, hvor kroaten i teorien er en habil presser med et stort løbearbejde. I praksis hjalp det ingenting, og Roma kom uden de store problemer frit gennem midten det sidste kvarter.
Han kan stå og råbe spillerne frem ude fra sidelinjen så meget han vil, men når man laver de indskiftninger, så bøjer man sig velvilligt forover og lader sig belejre. Igen ender det altså ud med et pointtab.
Spalletti bliv i sin tid slagtet for at udskifte Icardi med Santon da vi førte mod Juventus for nogle sæsoner siden. Conte gør det gang på gang, selvom han tjener det tredobbelte og skulle have været en garanti for at vi undgik sådanne scenarier. Virkeligheden er lidt en anden.
Jeg er med på, at det er et meget Inter-centrisk udgangspunkt for diskussionen, men det var ikke mange brikker der skulle rykkes rundt på fra Fonsecas side, før Inter var fuldstændigt på hælene.
Den eneste større chance vi havde var vel Mancinis afslutning der førte til det målgivende hjørne. De to mål var vel ikke rigtigt store chancer (samme kan i øvrigt siges om jeres to mål).
Stod Cristante ikke helt fri i feltet og kludrede et skud fra ellevemeter-pletten kort før i udlignede? Som man kan se, så var det jo på ingen måde fordi at Inter bare låste af og stod bundsolidt. Set i lyset af, at det er sket mange gange, så giver det endnu mindre mening at grave sig ned og invitere presset på sig.