Uanfægtet at Suning har "en lang række selskaber udenfor Kina", kan disse selskaber ikke bare kanalisere penge over til andre selskaber, der er relateret til Suning.
Nej, men de (Sunings selskaber udenfor Kina) kan købe aktier i Great Horizon S.à r.l. ifm en emission. Keep it in the family.
Faktum er... Et Suning-selskab i Luxembourg ejer aktierne i Inter, og derfor er sagen generelt set ret lige til. Dette legalt set europæiske selskab kan sælge/købe, uden at disse transaktioner involverer Kina og de er dermed ikke i direkte strid med landets ellers definerede økonomiske restriktioner.
Altså, reskritionerne er som følger;
- udenlandske opkøb på mere end $10 mia. kræver regeringens godkendelse.
- udenlandske opkøb på mere end $1 mia. kræver regeringens godkendelse hvis det er udenfor virksomhedens core business.
Dertil kommer en række andre "mindre" restriktioner der omfatter helt eller delvist statsligt ejede virksomheder samt køb af fast ejendom og forsikringer i udlandet.
Så, reelt kunne Suning godt fortsat kanalisere penge til Inter (via Luxembourg) uden at bryde loven.
Og det er sikkert også derfor, at Suning har lavet denne konstruktion - de er jo ikke dumme - og det er for øvrigt også selvsamme konstruktion, som Elliott (hos Milan) har brugt, så vidt jeg erindrer. Correct me, if I am wrong.
Du har helt ret. Og dette er helt som man ville forvente et setup.
Jeg kan dog selvfølgelig ikke vide hvad motiverne bag de respektive løsninger er. I Elliotts tilfælde, vil jeg dog
gætte på at det handler om at optimere skatteforhold og ikke mindst beskytte aktiver.
Og selvom et eller flere aktiv(er) er placeret i et holdingselskab, så er det vigtigt at huske på at man altid ser på ultimative ejere. Dermed kan Great Horizon S.à r.l. ikke anses som en afkoblet enhed der ikke har noget, at gøre med Kina.
Eller, jeg skal, for en god ordens skyld indskyde, at jeg ikke er bekendt med kinesiske skatteregler. Men dette er i hvert fald hvordan tingene fungerer i klart størstedelen af verden.
PS: Spekulationer om hvad den kinesiske regering mener og vil/kan gøre, ved hverken du eller jeg reelt set ikke noget om. Det er kompliceret højpolitik. Så lad os bare stoppe disse hypoteser. De fører ikke til andet end ukonstruktiv kiv.
Mjae, det er jo ikke ren spekulation. Den kinesiske regerings gøren og laden foregår reelt for åben skærm. Eller, det er i hvert fald ikke nogen hemmelighed hvad der sker i landet.
Man må huske på at Kina ikke fungerer på samme måde som vi ser vores samfund. Økonomien for de største virksomheder, er i meget høj grad bundet op på deres forhold til Beijing. Egentlig meget lig det man ser i Rusland med Putin.
Dermed gælder den normale lovgivning i virkeligheden ikke for disse virksomheder. Regeringen i Folkets Republik, ser i høj grad disse virksomheder som et instrument ifm en indenrigspolitisk og nationalistisk agenda - til gengæld får virksomhederne lukrative forhold.
Se bare Jack Ma. Han har for nylig kritiseret netop styrets økonomiske politik og vupti, så undersøges han for skattesnyd og er udråbt som upatriotisk.
Ergo har vi masser af information, der gør dette til mere end ren spekulation og hypoteser.
Man kan også spørge sig selv; hvis Suning har planer om at sælge aktier for derefter at købe dem tilbage (med en premium) - hvorfor i al verden låner de så ikke bare pengene og stiller aktivet som sikkerhed?
Der har jo aldrig i verdenshistorien været så meget lånevillig kapital til stede (grundet seddelpresser der kører på over drive og negative renter).
De vil alligevel komme til at betale ret høje renter, i form af den premium der givetvis skal betales på aktierne når de købes retur. Derudover vil der være en lang række omkostninger ved manøvren, som også skal sættes ift de renter man ville skulle betale (hvilket nok vil være til en meget lav sats).
Du har naturligvis helt ret derhen, at ingen af os ved hvad der foregår. Og én ting er helt sikkert - Suning (folkene bag) er ikke dumme.
Derfor bliver det gætterier og motivtolkning - men det er vel også pointen i denne sammenhæng, selvfølgelig så længe man kan understøtte det med logikker.
Og med konstateringen af at folkene bag Suning har helt styr på hvad de laver, er det svært, at få øje på hvad de vinder på en sådan manøvre, hvis målet er, at sikre kapital til driften på den korte bane.
Her vil et lån umiddelbart være langt mere oplagt - efter min ydmyge vurdering.