Selvfølgelig har jeg det. At du først ikke har forstået det og siden bare holder fast, frem for at bekende kulør, ændrer ikke på det. Jeg har aldrig haft som argument, at man skal kigge på de simple statistikker - det er dit jam.
Nej, ikke simple statistikker, men statistikker du udvælger (minutter pr. mål, assists) er åbenbart mere sigende end det der taler imod din pointe. Det er jeg efterhånden med på.
Det faktum at jeg startede ud med at påpege, at Immobile har scoret flere mål. er jo ikke ensbetydende med at jeg ser den som værende den eneste grund til at han fortjener en plads, men jeg tror ikke den fiser ind om jeg så skriver det igen og igen.
Jeg skyder det bare ganske simpelt ned, ved at henvise til et ikke helt så simpelt, men stadigvæk temmelig simpelt faktum; at Immobile og Lukaku har været direkte involveret i lige så mange mål, dog at Lukaku har brugt færre minutter til det.
Du skyder ikke noget ned. Du anfægter validiteten af én statistik i diskussionen - antal scorede mål, hvorefter du udvælger en inddrager en anden statistik (hvor vi pludselige skal medtælle assists) og annoncerer så stolt, at den i den verden er et bedre pejlemærke fordi den så åbenbart skulle tale din sag.
Fred være med det.
. Man skal ikke have de helt store læseevner for at gå tilbage i tråden, at mit billede af Lukaku bygges på noget mere end mål og kun mål.
Eksempelvis skriver jeg kl. 9.04, at Lukaku er "[...]måske den mest komplette angriber i Italien"; kl. 9.48 (som er det indlæg, du cherrypicker fra) skriver jeg, at det ikke vil undre mig "[...] hvis Lukaku kværner Immobile i en del afgørende statistikker, såsom lykkede driblinger, ophavsmand til chancer, vundne dueller og så videre",
Haha, hvad? Man skal i hvert fald have tvivlsomme læseevner, hvis man ikke læser indlægget kl. 9.48 som andet end udelukkende værende en henvisning til statistisk belæg.
Hvis jeg skriver at Immobile er den mest komplette angriber i Italien, har jeg så underbygget påstanden om at han fortjener en plads på holdet frem for Lukaku?
Jeg synes selv det er et ret så intetsigende udsagn, men hvis du synes du har dit på det tørre, så kan jeg vel også slippe afsted med at hoppe over hvor gærdet er lavest.
Det er slet og ret løgn. Der er ingen steder i det indlæg, hvor jeg skriver at Lukaku definitivt er en bedre angriber end Immobile. Nu troller du vist bare.
At du skriver at han er bedre, er jo præcist det samme som at du mener han definitivt er bedre. Ikke at han er definitivt bedre.
Du mener, at Immobile skal have Lukaku´s plads på holdet, fordi han har scoret ét mål mere indtil videre i sæsonen.
Nej, ikke ene og alene. Det var ét argument der blev bragt på banen. Forstå det nu.
Hvorfor og på hvilke parametre du bygger din holdning, underbygger du dog ikke på noget tidspunkt. Faktum er og bliver dog, at du indtil videre kun har argumenteret for Immobile, fordi han har scoret ét mål mere end Lukaku. Det har været dit eneste argument.
Han spiller på et markant dårligere hold, hvor ikke alt opspil skal igennem ham, og ikke alt er opsat til at få det maksimale ud af netop ham.
Han er en bedre holdspiller, som ikke brøler som en underudviklet abe hver gang en af hans medspillere har nerven til ikke at spille ham bolden, selvom han står opdækket af 2-3 modspillere og bolden ikke havde en jordisk chance for at nå frem til ham. Det siger ganske givet ikke noget om hans deciderede kvalitet, men det er aldrig et plus at være en arrogant og forkælet nar på en fodboldbane.
Immobile kan selv kreere og komme frem til chancer, som bliver omviklet til mål. Umiddelbart kan jeg kun komme på målene mod Genoa og Crotone, hvor bolden ikke blev fodret for fødderne for Lukaku eller placeret i en yderst, yderst favorabel position. Resten af på grænsen til tap-ins eller straffespark.
Immobile er mere kampafgørende, det vil sige hans mål i højere grad er udslagsgivende for om hans hold får point eller ej. Det synes jeg er ret så væsentligt, når man taler om betydningen for et hold.
Videre ud af den tangent, så er det værd at bemærke, at Immobile har scoret i 13 af de 17 kampe hvor han har fået spilletid. Det svarer til, at han har scoret i 76.46% af de kampe han har spillet. Til sammenligning har Lukaku scoret i 11 af de 19 kampe han har spillet. Det svarer kun til lidt over halvdelen af de kampe han har taget del i.
Han er bedre til at positionere sig, har højere spilintelligens, har en bedre teknik og presser mere. Og så brænder han langt, langt færre chancer. Også i denne sæson.
Desuden scorer Immobile i højere grad mod bedre modstandere - 4 mål mod hold der på nuværende tidspunkt er i top 10, sammenlignet med Lukakus 3. De hold som Immobile har scoret mod ville, lægger man deres nuværende position sammen og udregner et gennemsnit, ligge nummer 11,9, mens Lukakus samme ville ligge 12,4. Ikke uvæsentligt, når der kun er spillet 19 kampe.
Nå ja. Så har han også scoret flere mål.
Det er fordi det er et ligegyldigt manøvre, som du har gang i. Debatten udspringer stadigvæk ud fra et hold lavet ud fra de første nitten runder, og ikke ét eller andet random nedslag som kun fortæller et meget lille del af de nitten runder. Det er altså ikke sværere.
"Kom med bare et argument for at Immobile har været bedre".
"Eksempelvis kan vi måle over en længere periode (og jo, 6 kampe ud af 19 kampe er en længere periode) hvor Lukaku har scoret et enkelt mål, hvilket fortæller noget om om hans ustabilitet og uheldige evne til at falde igennem. Til sammenligning er det kun sket en gang over hele sæsonen, at Immobile har spillet mere end kamp uden at score et mål, og det var efter han ikke scorede mod Atalanta og fik rødt kort mod Inter."
"WTF dude, du kan jo ikke bruget et udpluk til noget, forstå det nu mand."