Jeg har det meget ambivalent med Ibrahimovic.
På den ene side er han jo en fantastisk fodboldspiller, der stadigvæk har et tårnhøjt niveau, selvom han fylder 40 (!!) til oktober. Mindst én gang per kamp gør han ét eller andet, der ikke er forbeholdt de fleste øvrige fodboldspillere. Jeg har altid påstået, at Ibrahimovic bør nævnes i samme ånd som Messi og Ronaldo, hvor den eneste reelle forskel er, at de to sidstnævnte har vundet væsentligt flere titler.
Hans dedikation til at holde hans fysik og form ved lige og en evig sult efter at præstere på det højeste plan i sit felt, frem for at mælke de sidste millioner i Kina eller oliestaterne, er også beundringsværdigt. Det at han helt fra begyndelsen har haft så meget selvtillid, -forståelse og -tro, at han hev sig selv op fra Rosengård, er næsten Hollywood´sk.
På den anden side har man også bare en spiller, der af samme årsag er komplet og aldeles ligeglad med alt andet end sig selv. Han tåler sine medspillere, men det vel nærmest også det. Som I4L skriver, så har han meget lidt klasse - hvilket kommentarerne i går også påviser. Lukaku og Ibrahimovic kender hinanden efter sigende temmelig godt - så sidstnævnte vidste nok udmærket godt hvilke knapper han skulle trykke på. Nogle vil udlægge det som klogt - jeg mener det er svært usympatisk, og det er noget, der har fulgt ham igennem karrieren. Han er jo utålelig arrogant - selv efter italienske standarder - hvilket hele tiden kommer til udtryk og går ud over modspillere (Zapata, Lukaku), men også medspillere (det dumme røde kort i går).
At Ibrahimovic spillede for os i tre sæsoner, betyder meget lidt for mig - det har øjensynligt også betydet meget lidt for ham. Jeg er temmelig sikker på, at jeg ikke kan lide ham på nogen måde - men jeg har meget respekt for ham som spiller.
På den ene side er han jo en fantastisk fodboldspiller, der stadigvæk har et tårnhøjt niveau, selvom han fylder 40 (!!) til oktober. Mindst én gang per kamp gør han ét eller andet, der ikke er forbeholdt de fleste øvrige fodboldspillere. Jeg har altid påstået, at Ibrahimovic bør nævnes i samme ånd som Messi og Ronaldo, hvor den eneste reelle forskel er, at de to sidstnævnte har vundet væsentligt flere titler.
Hans dedikation til at holde hans fysik og form ved lige og en evig sult efter at præstere på det højeste plan i sit felt, frem for at mælke de sidste millioner i Kina eller oliestaterne, er også beundringsværdigt. Det at han helt fra begyndelsen har haft så meget selvtillid, -forståelse og -tro, at han hev sig selv op fra Rosengård, er næsten Hollywood´sk.
På den anden side har man også bare en spiller, der af samme årsag er komplet og aldeles ligeglad med alt andet end sig selv. Han tåler sine medspillere, men det vel nærmest også det. Som I4L skriver, så har han meget lidt klasse - hvilket kommentarerne i går også påviser. Lukaku og Ibrahimovic kender hinanden efter sigende temmelig godt - så sidstnævnte vidste nok udmærket godt hvilke knapper han skulle trykke på. Nogle vil udlægge det som klogt - jeg mener det er svært usympatisk, og det er noget, der har fulgt ham igennem karrieren. Han er jo utålelig arrogant - selv efter italienske standarder - hvilket hele tiden kommer til udtryk og går ud over modspillere (Zapata, Lukaku), men også medspillere (det dumme røde kort i går).
At Ibrahimovic spillede for os i tre sæsoner, betyder meget lidt for mig - det har øjensynligt også betydet meget lidt for ham. Jeg er temmelig sikker på, at jeg ikke kan lide ham på nogen måde - men jeg har meget respekt for ham som spiller.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi