Redigeretsøn 31. jul 2011
Og så er der pause, i en endog meget livlig kamp.
De to hold er egentlig meget lige. City har haft de største chancer, mens Inter har været bedst til at spille bolden omkring. Der er dog nogle enkelte dumme boldtab der gør, at City får nogle gode kontramuligheder.
Det er bekymrende at se, at City´s højreside (Richards, Silva) har forholdsvist nemt med at komme igennem Inters venstre ditto (Caldirola, Crisetig/Muntari). Det er som om det flotte presspil fra de første ti minutter ikke længere bruges, og City får lige lovligt meget plads og tid.
Omvendt er det positivt at se, at sammenspillet virkeligt flyder. Der er mange berøringer, gode sideskift og der mangler blot lige det sidste i 1-2´erne så at de virkelig er farlige. Deki virker til at ville undskylde gårsdagens præstation, og er i mine øjne én af Inters bedste, sammen med Sneijder, Eto´o, Chivu, Ranocchia og Bianchetti, der har haft fint styr på City´s venstreside (Kolarov, Balotelli).
Jeg tror, at Caldirola bliver skiftet ud til fordel for Samuel, og atligeledes Pazzini og/eller Castaignos kommer ind i stedet for de noget anonyme Pandev og/eller Álvarez.
Jeg skal i øvrigt skynde at rette mig selv: Inter spiller 3-4-3, og ikke 4-3-3 som jeg nævnte før. Det var bare Sky Sports grafik der spillede mig et puds.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi