Snak

Mere indhold efter annoncen
@ I4L

Jep, det er svært ikke at være enormt tilfreds med Barella. Det er vildt at tænke på, at han stod i skyggen af Sensi og Vecino (!!) da han lige kom til. Lige nu er han velsagtens første mand på holdkortet (sammen med De Vrij, Lukaku og selvfølgelig Handanovic). Muligvis de bedste 40 mio. €, vi nogensinde har spenderet - det er ufatteligt hvor komplet han er, og det i en alder af (lige fyldt) 24.

Om han er top tre i Europa skal jeg i øvrigt ikke gøre mig klog på. Det synes jeg jo - jeg synes i al fald han er top tre i Serie A (formentlig nok den bedste centrale midtbanespiller i ligaen), men kombinationen af mine Interbriller og det faktum, jeg ikke ser tilnærmelsesvis nok ikke-calcio for at kunne udtale mig om det, gør det svært at være skråsikker.

Vigtigst er dog, at han a) er pishamrende dygtig og b) spiller for os.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@FD:
Om han er top tre i Europa skal jeg i øvrigt ikke gøre mig klog på. Det synes jeg jo - jeg synes i al fald han er top tre i Serie A (formentlig nok den bedste centrale midtbanespiller i ligaen), men kombinationen af mine Interbriller og det faktum, jeg ikke ser tilnærmelsesvis nok ikke-calcio for at kunne udtale mig om det, gør det svært at være skråsikker.
Klart. Det er skam heller fordi jeg på nogen måde er skråsikker. Men jeg har ærlig talt svært ved at erklære mig uenig i Capellos udsagn.

Det der slog mig, da jeg så ham spille i går var at han faktisk gør alt det som Eriksen bliver kaldt en verdensklassemidtbane for mindst lige så godt som Eriksen.

Det er velkendt at Eriksens helt store kompetence på banen er at han læser spillet utrolig godt og har en vanvittig veludviklet evne til at forudse ting. Det gør ham kreativ på et niveau hvor de færreste midtbanespillere kan være med.

På det område mener jeg faktisk at Barella er lige så god som Eriksen. Barella er også ekstremt god til at forude spillet og slår derfor også nogle afleveringer som man selv i sofaen aldrig har set komme og som splitter modstanderenes forsvar ad fordi de heller ikke har set dem komme. Han er altså lige så hurtig til at agere med bolden som Eriksen fordi han ligesom Eriksen hele tiden lader til at være et kognitivt step foran sin modstander.

Så for mig at se er han på niveau med Eriksen hvad angår Eriksens absolutte spidskompetence. Og nu ved jeg godt at Eriksen lige pt. ikke kan regnes blandt europas bedste midtbanespillere, men det er trods alt kun to år siden at han af mange ansås for at være den bedste i PL. Så det at Barella matcher Eriksen på Eriksens spidskompetence og samtidig har så utroligt mange andre facetter i sit spil (jeg er ikke engang sikker på at jeg vil kalde "kreativitet med bolden" for Barellas spidskompetence), fortæller mig at Capello meget vel kan have ret.
Jeg var vild med Barella allerede kort tid efter han brød igennem hos Cagliari og især i denne sæson har han jo virkelig tager skridtet op til den absolutte top.

Snakker vi centralt på midtbanen ville min personlige top 3 nok hedde Kessie, Barella og SMS - ville ha svært ved at sætte rækkefølge på da er forskellige typer med forskellige opgaver.

Måtte jeg tage 3 spillere fra jer blev det Lukaku, Barella og Hakimi :)
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
@Fox: Kessié var fremragende i går - intet mindre. Og hans præstation bliver kun endnu mere imponerende taget i betragtning af at han spillede ved siden af hvad der vel bedst kan betegnes som et "train wreck" i Tonali.

Jeg har altid været ret vild med Kessié, og jeg vil da også helt klart mene at han er blandt Serie As allerbedste midtbanespillere i disse tider.
@Interforlivet

Tonali har ikke haft den bedste start hos os, men han vokser og igår spilede han faktisk ganske ok - hvilket karaktererne i dagens aviser også afspejler.

Han har endnu ikke vist spil der berettiger hypen omkring ham, men jeg synes alligevel din kommentarer afslører en smule bitterhed over at ha misset ham og dermed behov for at tale han lidt ned..... det kan være det bare er mig som overfortolker :)

Et sammenklip af hans indsats igår, hvis du skulle få lyst at se:

https://sempremilan.com/watch-highlights-of-tonalis-performance-vs-roma-as-midfielder-continues-positive-spell
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg synes nu heller ikke, at Tonali bare tilnærmelsesvis har levet op til hypen, må jeg sige. Dog skal man selvfølgelig være blind for ikke at kunne se, at pilen peger opad.

Angående Kessié, så figurerer han ikke i min top tre. Hell, jeg tror ikke engang har figurerer i min top fem over centrale midtbanespillere. Bevares, han har spillet sig op til et niveau, der retfærdiggør man i sin tid købte ham, men han er i min bog ikke bedre end SMS, Barella, Brozovic, De Roon, Fabian Ruiz og måske Locatelli og Arthur. Jeg tror endda, jeg vil placere Bennacer foran Kessié.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@Fox:
Tonali har ikke haft den bedste start hos os, men han vokser og igår spilede han faktisk ganske ok - hvilket karaktererne i dagens aviser også afspejler.

Han har endnu ikke vist spil der berettiger hypen omkring ham, men jeg synes alligevel din kommentarer afslører en smule bitterhed over at ha misset ham og dermed behov for at tale han lidt ned..... det kan være det bare er mig som overfortolker :)
Ja, så overfortolker du i dén grad. Hvis du har aviserne i ryggen, så vil jeg selvfølgelig godt anerkende at dit blik godt kan være mere retvisende end mit. Men det ændrer nu ikke på min oplevelse i går som var at han til tider gjorde mere godt for Roma end for Milan. Jeg talte især i 1. halvleg næsten en håndfuld (jeg har ikke tjekket statistikker, så det står for min egen regning det her) boldtab i kateorien "Hvad fanden laver du?".

For mit at se lignede han simpelthen det han indtil videre har lignet i Milan, nemlig en spiller der ikke kan følge med.

Og så lige en kommentar til det første igen. Efter Eriksens opblomstring er vi jo ærlig talt ikke i nærheden af at have brug for en type som Tonali. Så jeg ærgrer mig på ingen måde over at han endte i Milan. Det gjorde jeg i høj grad i sommeren 2020, men det gør jeg altså ikke nu. Og det er sagt med hånden på hjertet.
Hahahaha FD du kan bare ikke lide Kessie ;)

Syntes SMS, Brozovic og Barella er berettiget.
Dine resterende navne syntes jeg ikke har præsteret lige så godt som Kessie i denne sæson.
Om de er bedre er op til den enkelte, jeg er bare uenig i 2 af navnene (Arthur, som jeg mener er overvurderet og DeRoon, fordi hans niveau er afhængig af resten af holdets præstation i den forstand, at han tit sejler, hvis holdets forreste ikke har en god dag)

Jeg håber faktisk lidt at vi kan få Locatelli til klubben. Ved siden af Barella, tror jeg han ville være outstanding.
Fra ConteIG - Conte´s system når det er bedst. I al fald ifølge ham selv (svært at være uenig):

https://www.instagram.com/p/CLokHccqVU8/

Ret flot sammenklip fra et par af de bedste kampe (halvlege) under Conte til dem, der måtte være interesserede. Hvor var Sensi bare god de første 3-4 måneder, men også bare flotte opspil fra Handa til mål/afslutning. Mere af det på Torsdag!
@ KM

Det er nu ikke så meget fordi jeg ikke kan (eller kan) klare Kessié. Jeg synes, at han var decideret ringe i hans første par sæsoner, men han spillede sig noget op i 2020 og ligner faktisk en klasse central midtbanespiller den dag i dag. Den ros skal han da have. Han er da bestemt også top ti i rækken - og formentlig top tre, hvis ikke den bedste, til det han gør på banen.

Problemet er bare, at jeg synes, han er lidt for endimensionel. Man skal ikke skele længere end til Milantråden for at se, at Kessié duer til én opgave og én opgave alene; at ligge på midten og spille Gattuso-rollen (for nu at holde os over ved naboerne). Det er han virkelig - som i virkelig - god til, både qua hans løbepensum, arbejdsradius og selvfølgelig store fysik. Det skjuler også godt, at Kessié (med al mulig respekt) ikke rigtigt har nogle yderligere spidskompetencer. Er han teknisk dygtigt? Næh, ikke rigtigt. Er han specielt hurtig, både i fart og på fødderne? Nej. Er han virkelig god i afleveringerne? Nej, ikke udover de nemme, som alle skal kunne. Har han et specielt godt skud? Stærk på hovedet? Taktisk klog? Efter min ydmyge mening er det tre gange nej.

De spillere, jeg nævner mestrer netop nogle (eller alle) af disse elementer, og er lidt mere komplette, efter min mening, hvorfor jeg vægter dem (og Bennacer) højere.

Jeg synes i øvrigt, at De Roon er enormt undervurderet og har været det i nogle sæsoner. Han er lidt Thiago Motta-agtigt, idet han giver Atalanta´s tryllespillere lov til at udfolde sig, velvidende at De Roon tager sig af det hårde arbejde.

Jeg er enig angående Locatelli.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce