Interforlivet
Jeg mener (og i og med at jeg ikke er sikker på hvad du helt præcis mener endnu, må du ikke tage dette som en kritik af dit standpunkt) at det er en eklatant misforståelse at tro at de professionelle fodboldspillere har rig mulighed for at vælge om de vil repræsenteres af en ubehagelig og pengegrisk fætter som Raiola og detslige eller ej.
De kan principielt selv vælge, men både i teori og i praksis er det mere end bare svært at komme udenom valget om at tilknytte en pengegrisk agent. Fodboldspillerene bliver nemlig socialiseret fra en meget tidlig alder ind i en verden hvor penge og prestige spiller en gigantisk rolle som i øvrigt kun bliver større og større.
Og nej, jeg forsøger ikke her at gøre spillerne til handlesvage amøber, jeg påpeger bare at det der "frie valg" er meget, meget langt fra at være frit og at dette netop skyldes typer som Raiola.
Jeg er i tvivl om, du egentlig ved, hvad "eklatant misforståelse" betyder? Selvfølgelig kan spillerne selv vælge, hvem de vil have som agent. Både i teori og i praksis. Der er ingen onde samfundsstrukturer, der skubber spillerne i favnen på visse agenter. Det er deres helt eget frie valg.
Nu hvor du omtaler Raiola som "pengegrisk": kan du egentlig nævne mig et eksempel på en spiller eller et menneske, som ikke forsøger at få så meget i løn som muligt? Enten er vi alle griske, ellers er ingen. Det virker som et sært selektivt prædikat at sætte på Raiola, blot fordi han er bedre til sit job end gennemsnittet.
Flying
Min største anke går, som skrevet, på ved, at Raiola typisk forsøger at skibe en god håndfuld eller to af sine klienter igennem hver sommer, ved enten at stille ublu krav i kontraktforlængelser (se Donnarumma), skabe uro omkring dem, for derved at få dem ud på markedet eller skibe dem af sted til klubber, hvor scenariet er bedst for ham og ikke for hans klient.
Desuden har spillerne trods alt en berettigelse i sporten. At Mino Raiola er den person der tjener mest i fodbold, falder mig for brystet.
Men det er jo ren fantasi. Ingen spillere lader sig skibe nogen steder hen, blot fordi agenten beder om det. Den magt har Raiola (eller nogen anden agent måske med undtagelse af Jorge Mendes) simpelthen ikke, selvom det ville passe ind i din fortælling.
Hvem vurderer i øvrigt om et krav er "ublu"? Er der sådan en øvre grænse for, hvor meget man må forsøge at få i løn for at ikke skal være for strengt? Hvis Milan ikke har lyst til at efterkomme Donnarummas lønkrav, står det dem jo frit for. Hvis de har lyst, ja, så var kravet måske i virkeligheden ramt ret godt af ham agenten.