Snak

Mere indhold efter annoncen
@Stankovic

Inter er også en del af det. Jeg har dog meget svært ved at se det ske i praksis, da de forskellige nationale forbund sammem har udmeldt, at klubberne vil blive smidt ud af de nationale liager.
Alene det at Suning har måtte have givet tilsagn til så egoistisk og usportsligt en ide er skræmmende upåagtet om det så materialiserer sig eller ej.

Fodbold bør være et spil hvor alle klubber har muligheden for at komme hele vejen til tops på baggrund af resultaterne på banen.
Det ville være det dummeste, Lega Calcio kan gøre, da Serie A, som salgsobjekt, er det halve værd, uden de tre mest populære og succesfulde klubber. Sådan bør det selvfølgelig ikke være. I den ideelle verden er Atalanta og Napoli mindste lige så, hvis ikke mere populære, med deres spillestil og tilgang til sporten - men virkeligheden er jo, at Juventus, Inter og Milan fylder utroligt meget i Serie A og at et tab af netop disse tre klubber vil være noget nær fatalt for produktet. Det bliver som at bestille en Whopper uden brød, bacon og bøf.

Det skrevet, så håber jeg mod bedre vidende, at her er tale om raslen med sabler og intet andet. Min interesse i fodbold generelt har været støt dalende i de sidste par år og hvis Inter bliver hovedaktør i noget, der kun skubber fodbold videre i den forkerte retning, ved jeg ikke hvad jeg gør med mit tilhørsforhold til klubben.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
For en gangs skyld håber jeg på noget konsekvens fra UEFA - og os fans. Den nye liga skal boykottes så meget, at der kan mærkes.
UEFA og forbundene i landene skal stå sammen og tro på, at de har det, som vi fans vil se; Nationale ligaer og Champions League.

Jeg er allerede pissed over at denne nye liga kan ødelægge min glæde over et mesterskab, som ikke engang er kommet i hus endnu.
<blockquote>facchetti</blockquote>
Du glemmer TV-stationerne. Hvis de ikke køber rettighederne, så er det et kæmpe statement og hjælp til fansene.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Jeg har i al fald sendt en mail til klubben, hvori jeg protesterer. Ja ja, jeg er med på, at én mail fra én eller anden ligegyldig hollænder i Nordeuropa ikke flytter noget som helst, men håbet er så at der er mange, mange flere der gør det eller noget tilsvarende. Og så har jeg i det mindste givet mig tilkende og gjort ét eller andet.

Jeg nægter at bakke op om det her - og jeg tror simpelthen ikke, at mit fanskab overlever hvis Inter bliver del af det her.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@FD

Helt enig! Har fulgt Milan dagligt i mere end 33 år og omend tiden er gået nedad efter jeg fik børn (klubbens nedgang har heller ikke hjulpet) har klubben fortsat en kæmpe plads i mit hjerte.

Det er jeg ikke sikker på den bliver ved med at há, hvis Milan bliver en del af dette latterlige, egoistiske stunt.... :(
Rossonere siden 1988. Forza Milan per sempre!
Kald mig bare jubeloptimist, men jeg kan ikke lade være med at tro på at det netop er sådanne tiltag der skal til for at skabe den revolution som den professionelle fodboldverden i dén grad har brug for.

Udviklingen som virkelig har taget fart over de seneste par årtier hvor særligt de europæiske fodboldforbund, tv-selskaberne og pengegriske klubejere har fået lov til at sætte standarden for alt (læs: billet- og merchandise-priser, tv-pakker, transfersummer og spillerlønninger) på bekostning af hjertet i sporten, nemlig publikum og fans, må og skal simpelthen ikke have lov at fortsætte.

Og det er mit håb at tiltag som VM i Qatar og nu denne her gigantiske taber-league kan være med til at sætte skub i et modspil sådan for alvor.

PS: Godt initiativ, FD. Jeg vil følge trop.
Har også sendt en mail med min ydmyge mening.

Efter 25 år som fan er det her det mest sørgelige hidtil.

Må man spørge om hvor I har sendt en mail til? Jeg har ikke kunnet finde en mail udover til deres Supporter Liaison Officer.
Annonce