@FD
Et kæmpe sats? Nej vel. Suning hægtede sig på et projekt, der, såfremt det var lykkes, havde indbragt millioner af euro. Nu hvor det er slået fejl, står man tilbage lige nøjagtigt der hvor man var for tre dage siden. Det er ikke et sats - det har nemlig ikke kostet hverken klubben eller Suning noget som helst, de kærer sig om. Lidt dårlig område, måske
Det er hovedrystende, hvis du tror, at det her drejer sig om "lidt dårlig omtale". Suning har deltaget i et kup, som er mislykket. Og indtil videre har de ikke engang haft nosser til at indrømme det. Vi står på ingen måde samme sted som for tre dage siden, for det er nu blotlagt, at vi har en ejer, der ikke kunne være mere ligeglad med Inters og fodboldens historie (og fremtid).
Derudover var her jo ikke tale om et kup - der var tale om at løsrive sig og blive sin egen stat (for nu at blive i terminologien).
Der var lige præcis tale om et kup. Fair nok at foreslå et andet format end CL, men at forsøge at gennemtvinge så udemokratisk et format, er ulækkert. Det virker om, at du ikke helt har forstået, hvor omkalfatrende det er at stifte en lukket gruppe, som er mere eller mindre tilfældigt sammensat af nogle få magtfulde aktører, som er bange for at miste deres forretning. Et format, hvor man ikke kan tabe. Hvor man ikke kan miste penge. Hvor der intet er på spil.
Det du og andre gerne vil have, at Zhangerne skal blive straffet for at forsøge at sikre klubben økonomisk
Hehe, det er altså det mest klodsede forsøg på at sikre klubben økonomisk, som verden nogensinde har været vidne til. Jeg er overrasket over din naive tiltro til Zhang-familiens motiver her.
Igen, jeg ved ikke hvor meget, du har fulgt med, men du er med på, at ESL´s ende reelt set kommer på baggrund af, at fans - især i England, men bestemt også i Italien - har protesteret i en sådan grad, at først Chelsea og siden City hoppede fra igen
Du behøver ikke give indtryk af, at jeg ikke følger med. Jeg mener bare ikke, det er bevist, at fansenes reaktion har været tungen på vægtskålen. Den har selvfølgelig spillet ind i et eller andet omfang, men jeg køber ikke nødvendigvis, at det var afgørende. Derimod tror jeg, at Uefas ekstremt hårde linje overraskede klubberne, og ligaernes kontante afvisning lige så. Jeg tror ikke, de havde forestillet sig, at de blev smidt ud af de nationale ligaer. Og hvis de virkelig havde kalkuleret med dét, så er det endnu dummere, at de troede, omverdenen ville acceptere det.