Snak

Mere indhold efter annoncen
Elsker manden men for dælen han er over the hill
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Helt enig, FD. Mou er (desværre) blevet en dinosaur. Jeg tror på ingen måde han bliver en succes i Roma.

Dét sagt så knuselsker jeg stadig manden og ønsker ham alt det bedste.
Altså, Roma´s startellever skal nok kunne passe fint til Mou´s fodboldfilosofi:

Pau Lopez; Spinazzola, Kumbula, Mancini, Karsdorp; Diawara/Veretout, Pellegrini; Mkhitaryan/El Shaarawy, Zaniolo, Pedro/Pérez; Mayoral, med et par okay reserver.

Bredden ligner et problem, men det har man sommervinduet til. Den gode Mou skal nok få banket lidt mentalitet i Roma og gøre dem til (endnu) en trussel til top fire. Jeg tror dog næppe, der rækker til meget mere end det - der er både materialet og håndværkeren ikke til, efter min ydmyge mening.

Jeg ønsker ham dog al held og lykke - og egentlig også tillykke til Roma! Som jeg ser det, er det i mindste en forbedring i forhold til Fonseca.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Som sidenote, så er der vel få trænere i moderne fodbold der har et ringere forhold til hinanden, end netop Mou og Conte. De to kan ikke udstå hinanden.

Det ender jo som en dårlig soapopera. Den gamle SKURK over dem alle er på en frelsesrejse, hvor han skal overbevise ægtefællen (og dennes fans...) at han altså har ændret sig og at han altså kan være én af de gode. Det lykkes ham omsider, efter to år, at tage det første vigtige skridt - og så minsandten om ikke blot tre dage efter, at den gamle HELT vender tilbage og tager sig en romersk elskerinde. Men ægtefællen har jo ikke glemt HELTEN, ej heller kan den helt slippe den forhenværende SKURK, der jo altså har ændret sig til det bedre og viser sig at være en antihelt af de helt store.

Men kan de to lide hinanden? Nej! Det kan de ikke. Gamle rivaler, fra da de begge var på udenlandsrejse. Hvem skal ægtefællen holde med?! Den nye antihelt, der endnu mangler at overbevise helt, eller den gamle helt, som er vendt tilbage, ikke til ægtefællen, men til en elskerinde i rødt og gult.

*dramatisk musik*

Next time, on Love and Lost in Italy...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Jeg elsker det, FD!

Og så ender de sikkert med at blive best pals og starte en vinklub sammen.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Fejler Mourinho i Roma, så må det være slut med mulighederne blandt de bedre hold.

Det sagde jeg dog også med Tottenham.
Fedt for ligaen med Mourinho, men hans tilgang ændrer ikke på, at Roma ingen trussel er til mesterskabet i næste sæson. Og det er efterhånden mange år siden, at Mourinho var en dygtig træner. Nu virker han træt og udbrændt og uden idéer. Men det bliver da sjovere at møde romerne fremover.

Jeg troede ikke, at Mou ville synke lavere end Spurs, så for mig er det en stor overraskelse.

@FD

Fair nok. Jeg synes dog du undervurderer, at der er stor forskel på Inter og Lazio/Atalanta. De kan love masser af spilletid til de spillere, du nævner, så de vokser, bliver bedre og får selvtillid. Det ville ikke ske i Inter, det har vi ganske enkelt ikke råd til at satse på.

Atalanta er misundelsesværdige på mange parametre, men det er ikke realistisk for en klub af Inters størrelse at kopiere deres model.

Jeg synes, vi kunne gøre det langt bedre med at få nogle af vores egne talenter til at slå igennem på førsteholdet (Zaniolo fx), men jeg synes vi gør det rigtig godt med at hive stortalenter ind fra diverse (også mindre) ligaer.

@Chino:
Atalanta er misundelsesværdige på mange parametre, men det er ikke realistisk for en klub af Inters størrelse at kopiere deres model.
Jeg er fuldstændig enig. På papiret lyder det tiltalende, men der er nu engang bare grundlæggende forskelle på Inter og Atalanta som gør at vi bliver nødt til at agere anderledes end dem (og vice versa selvfølgelig).

Jeg er dog med FD så langt at vi sagtens kan lade os inspirere og give scouting-delen af vores organisation et større fokus.
@ Chino og I4L

Jeg er måske utydeligt i det, men jeg plæderer ikke for, at vi helt går væk fra vores nuværende transferpolitik. Det fungerer jo påviseligt. Som jeg også skriver, så er Inters status og selvforståelse (med dertilhørende tålmodighed) en anden, end i Atalanta og sågar Lazio, hvorfor der selvfølgelig skal være flest "her og nu" spillere i truppen.

Jeg plæderer til gengæld for - og som I4L også hentyder til - at vi godt kan lade os inspirere af hvad især Atalanta gør. Det er jo vanvittigt, at de hiver et top fire hold i en topliga ind ved relative småpenge, både hvad angår transferbudget og lønningsomkostninger. De laver simpelthen et eminent stykke forarbejde, som ikke kun vi, men de fleste klubber kun kan drømme om.

Så kort og godt, så synes jeg da klart, vi skal blive ved med at hive Lukaku´erne og Hakimi´erne ind - men at vi skal forbedre os i at finde de næste SMS´er og Gosens´er i de belgiske, hollandske, polske, whatever midterklubber. For de render rundt dér! Det vil vores regnskabsafdeling kun takke den sportslige ditto for.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@FD

Det er ikke for at gøre en stor diskussion ud af det, men min pointe er, at det er ligegyldigt at finde den næste SMS eller Gosens, for de får ganske enkelt ikke nok chancer i en klub som Inter til at blomstre. Det gør derimod Brozovic, der lige havde fået sit gennembrud ved en stor slutrunde - men det er jo også sindssygt godt set og samtidig billigt nok hentet. Vi kan bare ikke hente spillere fra den udviklingshylde, som Atalanta og Lazio gør, fordi vi ikke har en platform til at få de spillere til at blive stjerner.

Det er derfor vi har klubber som Atalanta, der har råd til at satse på at give Gosens en chance. Det er en fødekæde. Og det kan du ikke ændre på. Men enig i, at det er dybt, dybt imponerende hvad Atalanta og Gasperini foretager sig. Jeg mener dog ikke, at vi som klub kan bruge det til særligt meget.
Annonce