Lukaku er givetvis den spiller, der vil hente den største sum penge ind her og nu - så langt, så godt. Men i og med man skal bruge mål for at vinde fodboldkampe, vil han samtidigt også være den dyreste at erstatte. Så et salg af ham bliver i dén grad en øvelse i at pisse sig selv i bukserne for at holde varmen i meget, meget kort tid.
Som jeg ser det, så bør Skriniar, Bastoni, Barella, Hakimi og Lukaku være dem, der har længst vej til et salg, da erstatninger af dem vil være dyrest. Hvis der skal sælges en midterforsvarer, tror jeg, at De Vrij står foran Skriniar i køen.
Tallene 80 mio. € og 20% i lønninger figurerer rundt omkring, men jeg mangler endnu at én af de pålidelige kilder melder om det. Jeg håber, at Contes farvel bunder i, at der ikke er plads til forstærkninger, snarere end at der skal sælges ud af stamspillerne. Alfa og omega må og skal være, at vi til september står tilbage med vores elleve foretrukne, for overhovedet at have en chance til top fire.
Det, eller nye ejere...
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi