Det faktum at ejerne har måtte optage et kortfristet lån for at dække lønomkostninger, er vel også en meget god indikator for at noget må ændres.
At der skal sælges spillere for en markant sum (anslået €80m), fortæller en historie om en kritisk situation, hvor likviditeten reelt er et issue.
En lønbesparelse er også en uhyre vanskelig øvelse. Navnlig i et marked hvor mange klubber netop har fokus på lønsummen.
Transfersummer kan, på sin vis, ses som investeringer. Men lønnen kan man ikke forrente.
Derfor har Inter en udfordring i at få skibet nogle dyre (lønmæssigt) spillere videre, der er i deres karrieres efterår og dermed ikke kan anses som investeringer (Vidal, Joao Mario, Ninja, Perisic m.fl.).
Når man står i den situation Inter gør, er man ofte tvunget ud i løsninger der ikke er optimale - men de er nødvendige.
Et godt gammelt mundheld siger, at det er dyrt at være fattig.