Jeg synes, det er en interessant pointe @Rossoneri.
Jeg har selv tænkt, at det er fint at få en Dzeko ind til de kampe, hvor vi er tvunget til at høvle bolde ind i feltet, men at Lautaro ellers fint kunne udfylde Immobile-rollen fra Inzaghis system.
Der ville Correa jo kunne glide ind bagved – hvis man kan forhandle en god pris med Lazio. Det ville give et Inzaghi-style angreb, med mulighed for at smide en Dzeko ind. Ligesom Calciedo blev brugt. At have Satriano/ Alexis derudover som jokere er heller ikke dårligt.
Derudover, så er der lidt et vildt rygte omkring Insigne! Selveste Di Marzio melder Inter som interesseret, fordi Insignes kontrakt udløber næste sommer og der ikke sker noget på den front. Insigne er også 30, men til den rette pris er han dælme spændende! Også lige bagved Lautaro. Der får man virklig også en spiller ind, som lige har haft et godt EM, har vindermentaliteten og har vist sig frem i Serie A i årevis.
Di Marzio melder også, kun 2 mil € skiller os fra en handel med PSV om Dumfries.
Jeg er træt af at have mistet Hakimi og Lukaku, men med Dumfries samt enten Correa eller Insigne er vi da ikke dømt ude af top-3 forhåbningerne næste sæson. Jeg er i hvert fald spændt på at se, hvad Inzaghi ville kunne gøre med det hold. Forhåbentligt også med en fit Sensi og Vecino til bredden på midten i hele sæsonen.