Jeg tror da heller ikke Dzeko er tiltænkt en startplads. Men ser man bort fa hans alder, betyder transferen trods alt, man stadig har en spillertype, der kan holde bolden, vinde luftdueller, spille med ryggen mod mål, skabe plads og bidrage med masser af erfaring. Han linkede også flot op med de andre mod Dynamo Kiev. Han er ikke monsteret Lukaku, men jeg tror, han bliver en gevinst på andre måder – mest som sub. Dog desværre til en for høj løn, som nævnt herinde.
Jeg tror fortsat, vi ser Correa som second striker bag Martinez, inden for de næste uger. Sådan som spillet har kørt i optakten til denne sæson kan det blive rigtig spændende og seværdigt under Inzaghi – som også fortjener ros for at have håndteret hele det her opstartsforløb professionelt. Den del af en manager kan jeg nu godt lide (modsat en anden herre)! Vi er desuden før sluppet fra at sælge ud af profiler som Ronaldo, Zlatan og nu Lukaku – så jeg tror på ’liv efter døden’ her overordnet set. Har også tiltro til Dumfries i RWB-rollen.
Men apropos Dzeko, så får vi ham jo nok at se tæt på 90 min. på lørdag mod Genoa, da Martinez er ude, da vi mangler at købe en ekstra angriber og da det ellers er Satriano, som skulle klare presset i sæsonåbneren. Han er spændende, men det ville trods alt være synd. Forhåbentligt får han dog nogle minutter.
Vores midt ser desuden også noget mere flydende ud i spillet, og Sensi ligner en, der tager skridt mod den form, vi så ham i for snart to år siden. Må det vare ved!
Modsat for bare en uge siden, så glæder jeg mig i hvert fald personligt igen til at skulle se en rigtig turneringskamp med Inter. Det bunder også i, at jeg forventer Correa tilknyttet. Jeg tror naturligvis ikke, vi vinder igen, men på trods af at miste Conte, Lukaku og Hakimi (samt nok også Eriksen), så synes jeg, der er ved at blive dækket fornuftigt ind.
Vi har et knaldgodt forsvar (vel ligaens bedste), gode wingbacks og gode backups, stadig en af ligaens bedste målmænd trods alt, en virkelig god midtbane med både defensivt og offensivt dygtige spillere og en fin bredde (hvis Sensi ikke går i stykker) samt et angreb, hvor Martinez sidste sæson tog et step up og stadig er at finde der + der er nyt blod på vej – her endda måske en spiller, der har arbejdet med Inzaghi og hans system i… er det 4 år?
Jeg ved, vi får nok at se til, men fanden på væggen er for nu ved at være væk i min ydmyge mening.