Helt enig, OC - første halvleg var uacceptabel. Jeg synes dog også, anden halvleg var så god, at det overordnede billede for Projekt Inzaghi hidtil er ganske positivt.
Dog skal Fiorentina også have ros for deres tilgang til kampen. Vi bliver i høj grad tvunget på bagbenene af et højt og intenst lilla pres. I samme ånd skal dog også nævnes, at Italiano skal til at finde en Plan B, for det duer ikke med samme pres i samtlige 90 minutter. Af samme årsag synes jeg nu heller ikke, at resultatet var ufortjent - især da Fiorentina´s mål burde have været annulleret i min bog. I øvrigt en ganske forfærdelig dommerpræstation.
Der er to spillere, som skiller sig positivt ud i dag; Skriniar og Handanovic. Slovakken spiller endnu en god kamp, hvor han dog burde have scoret til sidst, mens Handanovic holder os i opgøret i første halvleg. I den anden ende af skalaen finder vi så Bastoni og Hakan "bedre end Eriksen" Calhanoglu. Bastoni havde én af sine sjældne sløsede kampe, men det bliver efterhånden svært at forsvare at Calhanoglu starter ind. Dzeko spillede ved Gud heller ikke godt - men så længe han scorer mål, er det også svært at være helt så negativt stemt.
Fint indhop af både Dumfries og Vecino, i øvrigt.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi