Det var fint med sejren i går, men jeg ser mange bekymrende elementer i vores nuværende spil og form - hvoraf noget falder tilbage på Inzaghi og noget ikke gør.
Først og fremmest er vores forsvarsfase gået fra at være den med afstand mest sikre i rækken til et yderst sårbart ét af slagsen. Vi lukker slet og ret for mange mål ind, og Bastoni, Skriniar og senest De Vrij har vist svaghedstegn og/eller koncentrationssvigt på det seneste, som er lige dele uvante og bekymrende.
Meget af det var jeg forberedt på. Man ved, at Inzaghi gerne vil fokusere mere på det offensive, og det vil selvfølgelig medføre at man åbner mere op bagtil - begge backs er ofte langt op på banen, mens den centrale midtbane har fået en anden fokus. Jeg havde dog troet, at Hydraen, hjulpet af Brozovic, havde kunne kapere det noget bedre, end tilfældet har været. 8 mål i 7 kampe er for meget for et hold, der i sidste sæson var noget mere stabilt i det.
Der ligger et lille håb i, at vi i sidste sæson faktisk også startede med at lukke elleve mål ind i de første syv runder og alligevel endte med at hanke op i os selv - men så skal det ligesom også ske.
Midtbanekonstellationen huer mig heller ikke. Calhanoglu fungerer simpelthen ikke sammen med Barella og Brozovic og har ikke gjort det siden sin fremragende debut. Han er enten usynlig eller synlig af de helt forkerte årsager. I skrivende stund har jeg svært ved at se, hvad han bidrager med - og hvorfor Vecino, Gags eller sågar Vidal ikke spiller i stedet for. Hans bidrag i den defensive fase er lige nul, hvilket jeg på sin vis havde kunnet leve med, hvis han så virkelig brager igennem i den offensive fase - men det gør han jo heller ikke.
Calhanoglu kan jo godt og håbet er jo, at han i næste kamp husker, at han faktisk godt kan spille fodbold - men pt. ser jeg ham som det absolutte svage led.
Offensivt ser det statistisk set fint ud, men vi formøbler for mange chancer og muligheder. Lautaro mangler fortsat den sidste step, men har ikke været helt så ramt af savnet af Lukaku som frygtet - og jeg synes faktisk, han har taget lederrollen til sig. Det er trods alt opløftende.
Det er også opløftende, at Dumfries og Darmian, på trods af skønhedsfejl og i førstnævntes tilfælde periodiske placeringsproblemer, fint har opfanget tabet af Hakimi. Det er også opløftende, at vi faktisk har fået en træner på bænken der både tør og vil reagere. Hans indskiftning i den 62. minut af hele fire (!!) spillere, vendte slet og ret kampen og vandt tre point for os. Det var bare rigtigt set. Det er i mine øjne en klar forbedring i forhold til Conte, der straks var noget mere stædig under kampene.
Først og fremmest er vores forsvarsfase gået fra at være den med afstand mest sikre i rækken til et yderst sårbart ét af slagsen. Vi lukker slet og ret for mange mål ind, og Bastoni, Skriniar og senest De Vrij har vist svaghedstegn og/eller koncentrationssvigt på det seneste, som er lige dele uvante og bekymrende.
Meget af det var jeg forberedt på. Man ved, at Inzaghi gerne vil fokusere mere på det offensive, og det vil selvfølgelig medføre at man åbner mere op bagtil - begge backs er ofte langt op på banen, mens den centrale midtbane har fået en anden fokus. Jeg havde dog troet, at Hydraen, hjulpet af Brozovic, havde kunne kapere det noget bedre, end tilfældet har været. 8 mål i 7 kampe er for meget for et hold, der i sidste sæson var noget mere stabilt i det.
Der ligger et lille håb i, at vi i sidste sæson faktisk også startede med at lukke elleve mål ind i de første syv runder og alligevel endte med at hanke op i os selv - men så skal det ligesom også ske.
Midtbanekonstellationen huer mig heller ikke. Calhanoglu fungerer simpelthen ikke sammen med Barella og Brozovic og har ikke gjort det siden sin fremragende debut. Han er enten usynlig eller synlig af de helt forkerte årsager. I skrivende stund har jeg svært ved at se, hvad han bidrager med - og hvorfor Vecino, Gags eller sågar Vidal ikke spiller i stedet for. Hans bidrag i den defensive fase er lige nul, hvilket jeg på sin vis havde kunnet leve med, hvis han så virkelig brager igennem i den offensive fase - men det gør han jo heller ikke.
Calhanoglu kan jo godt og håbet er jo, at han i næste kamp husker, at han faktisk godt kan spille fodbold - men pt. ser jeg ham som det absolutte svage led.
Offensivt ser det statistisk set fint ud, men vi formøbler for mange chancer og muligheder. Lautaro mangler fortsat den sidste step, men har ikke været helt så ramt af savnet af Lukaku som frygtet - og jeg synes faktisk, han har taget lederrollen til sig. Det er trods alt opløftende.
Det er også opløftende, at Dumfries og Darmian, på trods af skønhedsfejl og i førstnævntes tilfælde periodiske placeringsproblemer, fint har opfanget tabet af Hakimi. Det er også opløftende, at vi faktisk har fået en træner på bænken der både tør og vil reagere. Hans indskiftning i den 62. minut af hele fire (!!) spillere, vendte slet og ret kampen og vandt tre point for os. Det var bare rigtigt set. Det er i mine øjne en klar forbedring i forhold til Conte, der straks var noget mere stædig under kampene.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi