Redigerettors 28. okt 2021
@nera
Jeg har ikke set jeres kamp i går, så jeg kan ikke sige så meget om den del specifikt.
Men jeg synes det er en interessant betragtning generelt, da det bestemt ikke kun er Inter der oplever problemer med det aspekt.
Ultimativt set bunder det jo i det store skifte vi har set i italiensk fodbold, hvor filosofien, ikke mindst hos de mindre hold, er blevet enormt offensiv (heraf selvfølgelig også det høje antal mål).
Men hold som Empoli, Verona, Torino m.fl. er jo nærmest ultra-offensive i deres presspil. Meget af det kan tilskrives Gasperini og her skal det naturligvis nævnes, at man nok har kigget meget i retning af de tyske trænere for år tilbage - som så igen har været inspireret af Sacchi (historien har det, som bekendt, med at gå i ring).
En af kongstankerne med filosofien er helt klart, at presse så højt, at man tvinger modstanderne til at a) spille ud af egen zone og stjæle bolden i farlige situationer og b) tvinge modstanderne til at sparke lange bolde op i banen, hvor forsvaret ofte vinder duellerne (med mindre altså, at man har en Lukaku, Zlatan osv).
Spørgsmålet er hvordan man tackler det.
Én mulighed er naturligvis, at gå all out attack selv og satse på, at man scorer flere mål end man lukker ind. Det kræver dog (naturligvis), at man har holdet til det.
Jeg tillader mig, at referere til Milans seneste kamp mod Torino, hvor billedet sådan set var det samme.
Her havde Pioli valgt, at stå ret dybt, så man dels ikke var helt så sårbare ved boldtab og dels også skaber nogle åbne rum i modstandernes bagrum, som hurtige spillere (i vores tilfælde Leao, Saelemaekers m.fl.) kan udnytte.
Det kommer dog med nogle krav til spillerne. Først og fremmest skal det være spillere der er dygtige på bolden og som dermed har evnerne til at spille/drible sig ud af et pres. Dette gælder både i backkæden og på midten.
Derudover kræver det også nogle spillere i forreste geled med god fart i støvlerne.
Og så synes jeg derudover også, at man skal hæve sig op i helikopter-niveau som tilskuer.
For det kan ofte se ud som om, at et storhold bliver presset i bund af en underdog.
Men når man ser på kampene, er der også ofte et billede af, at modstanderne faktisk ikke kommer til mange chancer.
I Milans kamp mod Torino, husker jeg reelt kun én chance. Jeg har som sagt ikke set jeres kamp i går, men jeg noterer mig, at Empoli kun har tre afslutninger indenfor rammen, mod jeres ni. Og alt i alt har Empoli ni afslutninger mod jeres 21.
Min pointe (hvis der skulle være tvivl) er, at det meget vel kan være et stærkt taktisk kneb, at stå dybt og afvente lidt. Dels fordi de mindre hold sjældent har de der profiler der kan afgøre kampene på egen hånd, men også fordi, at det jo netop er det våben de mindre hold ofte selv har brugt mod de store.
Umiddelbart kan det meget vel ligne, at et mindre hold presser et større hold i bund - men det skal vi måske bare vænne os til, med den stil mange hold praktiserer i italiensk fodbold.
I sidste ende handler det jo om resultater.
Her er Torino igen et godt eksempel. Det kan meget vel være, at de pressede både Milan, Napoli og Juventus, men afkastet er nul point i de kampe.