Snak

Mere indhold efter annoncen
5. Det er første sæson med Inzaghi. (Med det mener jeg at forventningen ikke var et mesterskab fra starten af sæsonen, særligt pga. vi solgte Lukaku og Hakimi)

Hvad forventningen var før sæsonen er da komplet irrelevant ift. at skulle vurdere de resterende kampe af sæsonen og hvordan man opnår det bedst mulige resultat. Inzaghi har jo været her siden juni, så der kan næppe være tale om et koncept som fortsat mangler at blive kørt i stilling. Det er jo ikke et revolutionerende anderledes spillekoncept ift. det som Conte praktiserede.
@ Urban

Men vi taler alligevel heller ikke om et halvt år, hvor tingene ikke har fungeret.

Vi taler om to måneder, hvor det har haltet - to og et halvt, hvis vi kun kigger på det offensive spil. To måneder er jo virkelig lang tid i fodbold.

Men jeg mener det er så forkert at skifte noget nu, som beviseligt har fungeret så godt for os, og som vi har fået så meget ros for (frit spillede, uigennemskuelig, stærk defensiv) for på baggrund af ca. halvdelen måned, og nogle super svære kampe, at smide det hele på bordet, satse på nye spillere ude af position og andre taktikker.

Jeg mener til gengæld, det er forkert slet ikke at reagere, når det nu lige så beviseligt ikke fungerer for os lige nu og ikke har gjort det i to måneder.

Desuden bliver der jo ikke heller ikke talt om drastiske ændringer, men snarere at fifle ved det eksisterende. Inzaghi har forhåbentligt en Plan B og C klar, skulle det være gået galt (hvilket det jo er). Hell, vi har allerede set ham ændre til en 4-3-3 et par gange her i foråret, dog først i løbet af anden halvlege af kampe.

Pointen er dog, at det lige nu ikke fungerer og så kan man ikke bruge fortid til noget som helst. Resultaterne skal opnås nu og her, hvis top fire skal blive realiseret.

1. Vi er stadig med i mesterskabskampen.

Matematisk set, ja. Spillemæssigt er vi ikke i nærheden af den.

2. Vi har en meget stærk startellever, som virker meget homogen

Har vi nu også det? Som jeg ser det, har vi seks meget stærke spillere, hvoraf nogle er blandt de bedste på deres pladser i ligaen, og så fem enorme spørgsmålstegn; en målmand, der laver underlige ting; en midterforsvarer, hvis formkurve er stærkt nedadgående; en midtbanespiller, der har været en skygge af sig selv, siden efteråret; og to angribere, der ikke gør, hvad de er sat på banen for.

3. Vi har et ret forholdsvis nemt aflutningsprogram.

Tja, men når vi starter dette nemme slutprogram med at spille som en pose nødder mod Sassuolo og smide point mod et Genoa hold, der har vundet én kamp i sæsonen, synes det at være en ringe trøst.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Til jer begge (fordi jeg ikke har så meget tid, de kommende dage), så er det altid nemt at finde huller i osten, men straks sværere at se det som er godt.
Sådan er det også i fodbold.

Lad os runde op, og sige 2 mdr. så. Det er lang tid i fodbold hvad ang. resultater, ja.
Men det er ikke lang tid til at implementere noget nyt. Eller forsøge andre ting - som virkelig skal fungere.
Og vi ved ikke hvad der virkelig fungerer af noget nyt, men det gør vi med det vi allerede har som første prioritet af koncept, og det er her jeg mener at det er for utålmodigt/dårlig ledelse, at skifte retning allerede nu.

Det lader ikke til at vi er enige om processen og fred være med det!
Jeg er spændt på den kommende fremtid, og er ikke så ille varslede som, ja, andre.. Tre kampe med 9 point, så ser alt godt ud igen. Og det er der grobund for at tro sker, synes jeg.
@ Urban

To måneder er at runde ned... Vi har reelt set ikke spillet godt, siden vi slog Salernitana i december, mens resultaterne har haltet siden Lazio kampen.

Vi er bare i bund og grund uenige. Hvis vi lige bevæger os væk fra det i forvejen noget shaky ledelse eksempel og kun kigger på fodbold, så er det da for pokker en træners opgave, at få holdet til at fungere og sætte det op således, at resultaterne kommer i hus.

Der er ingen her i tråden, som beder om en komplet taktisk overhaul. Men Inzaghi har haft holdet i syv måneder og bør efterhånden kende spillerne godt nok til at kunne justere på taktikken, uden at man smider hele grundkonceptet ud. Uanset hvad, så skal der sker noget andet end, at vi bare forsøger med samme koncept og taktik til hver eneste kamp, når selv min døde mormor kan se, at det ikke fungerer.

Og vi ved ikke hvad der virkelig fungerer af noget nyt

Det dræber al innovation og vil koste enhver leder posten som netop det. Desuden er det meget muligt, vi ikke ved om eventuelle ændringer kommer til at fungere - men vi ved til gengæld med sikkerhed, at det der gøres lige nu ikke fungerer.

Og det er der grobund for at tro sker, synes jeg.

Baseret på hvad? Vores tandløse offensiv? Vores midtbane, der er blottet for kreativitet? Vores til tider shaky defensiv? Det faktum at vi blev rundbarberet, rent spillemæssigt, af Sassuolo? At et bundhold, der har indkasseret 47 mål i 27 kampe og som kun formåede at spille til nul i fem kampe inden de mødte os, med lethed holder os fra at score?

Forstå mig ret, jeg synes din optimisme er prisværdig - sådan helt for alvor. Men jeg kan vitterligt ikke se, hvad det bunder i.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
God ledelse, i dette afgrænsede aspekt, handler vel primært om evnen til at identificere og løse underliggende problematikker.

Dermed ikke sagt, at en formation-/systemændring ikke kan være svaret. Pointen er blot, at det at "omstille" sig sjældent en løsning i sig selv.

Før det ligger der et spørgsmål om hvad der specifikt skal ændres og hvilket output man kan forvente at få.

Lautaro bliver fx næppe skarpere eller mere konsistent af at man skifter formation.

Dernæst må man spørge om man har de rette ressourcer til at man kan forvente, at en given ændring bliver succesfuld.

På papiret kunne man i hvert fald have sin tvivl omkring noget der lignede en 4-3-3, da truppen vel reelt kun har én wing (Perisic). Læg dertil en umiddelbar udfordring på venstre back, hvor nyindkøbet Gosens er udpræget wingback. Truppen tæller naturligvis Dimarco, men hvad så med den kære tysker?

Man må også stille spørgsmålet om tingenes tilstand er forventelige. Groft sagt, er der vel ikke noget overraskende i, at spillere som Lautaro og Dzeko har perioder uden mål.
Førstnævnte havde perioder på både fire og fem ligakampe sidste år hvor han ikke scorede. I Dzekos tilfælde havde han en periode på hele 12 ligakampe, hvor han ikke kom på tavlen.

Det er naturligvis enormt uheldigt, at det falder lige oven i hinanden. Og altså, der kan selvsagt også være taktiske årsager til at dette sker.
Men ser man over en sæson, så kunne man godt forvente, at dette ville ske på et tidspunkt.
Som jeg ser det, er der i øvrigt ikke noget odiøst i det (omend det selvsagt er frustrerende).
Det er umiddelbart kun de allerstørste stjerner der formår, at score mål kontinuerligt over en hel sæson.

Ret beset kan man vel sige, at Inter lige nu betaler prisen for at have solgt Lukaku.

Personligt har jeg været nok gange rundt om blokken til at vide, at det der så fint hedder "omstillingsparathed", meget ofte er en maskering af et behov for at demonstrere, at man gør noget.

Og tit kommer fokus til at være på, at vise en markant ændring som bevis på, at man ikke bare lader stå til mens skibet synker. Sense of urgency, som det så fint ofte beskrives.

Omstillingsparathed er selvsagt en god egenskab. Men det handler typisk om omstilling til en ny/ændret virkelighed.

Nu kender I selvsagt de finere detaljer omkring Inter, i langt højere grad end mig. Men fra min vinkel er det svært at få øje på markante ændringer i Inters "umiddelbare omverden". Truppen er den samme - man har endda tilføjet ressourcer der passer ind i det nuværende koncept.

Ligaen er selvsagt også den samme og modstanderne er ikke begyndt at agere
markant anderledes.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Samuel Eto´o næste navn i Hall Of Fame.

Det sporer jo fint. Selvfølgelig skal én, der spillede i Inter i svimlende to sæsoner i klubbens alletiders Hall Of Fame, fremfor Mazzola (565 kampe, 158 mål, del af Grande Inter, anfører i syv sæsoner, fire scudetti, to EC guldmedaljer og et hav af øvrige priser), Altobelli (466 kampe, 209 mål, anfører i tre sæsoner, to scudetti, to CI guldmedaljer), Boninsegna (197 kampe, 113 mål, én scudetto) eller Jair (260 kampe, 69 mål, fire scudetti, to EC-guldmedaljer, del af Grande Inter).

Det er fucking Eurovision for Interspillere.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Yes. Det er som skrevet før allerede en joke. Ærgerligt, ærgerligt, ærgerligt.
La prende Vecino.
Enig.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mon ikke at 30 point i de sidste 12 kampe er nok til mesterskabet?
Det tror jeg faktisk vi får. Naivt i forhold til formen, men jeg satser på 3 point i aften og så kører vi på.
Lidt over en halv time til kampstart, og jeg er mentalt ved at forberede mig på endnu en skuffelse:

San; Skriniar, De Vrij, Ale; Dumfries, Barella, Brozo, Calhanoglu, Darmian; Martinez, Dzeko
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce