Så er jeg tilbage fra ferien - men fik set kampene.
Jeg var meget imponeret over kampen mod Spezia, der udover det flotte (men også heldige) mål og et par krampetrækninger kort efter pauseteen, ikke fik mange ben til jorden. Det begynder at se lidt solid ud igen - hvilket selvfølgelig er et godt tidspunkt at gøre det på.
CI kampen var fed. Ikke sådan særligt velspillet - men fed. 3-0 var måske lige overdrevet nok, målt på spil og chancer, men sejren var fortjent. Jeg synes i øvrigt også, at offsiden ikke kun kan dømmes - den skal dømmes. I skudøjeblikket løber Kalulu igennem Handanovic´ synsfelt, hvilket giver offside 10 ud af 10 gange. At det så er heldigt, i og med Handanovic aldrig have haft en chance for at tage bolden, er surt for naboerne - men altså...
Handanovic er i øvrigt i en god periode for tiden. Han havde et par gode indgreb mod Spezia og holder os ind i kampen mod Milan, da det stadigvæk står 1-0. Perisic, Brozovic og Skriniar holder kadencen, mens Barella er ved at vågne op igen. Det er i øvrigt dejligt at se Lautaro få gang i maskineriet. Det første mål mod Milan er måske flottest, men det andet mål er et rigtigt angriber mål; på kanten af offside og køligt chippet over rækkens bedste målmand.
Det henleder også mig til at skrive, at midt i al snak om, at Correa og Lautaro bør være førstevalg den kommende stykke tid. Dzeko bidrager alligevel med nul komma ingenting, og det er lidt som om Correa og Lautaro har en indbyrdes forståelse, der er lidt bedre.
I øvrigt fedt med et Gosens mål - det betød meget for ham. Perisic spiller bare så godt, at han næppe pilles af mod Mourinho´s Roma, ej heller mod et altid tricky Udinese hold. Jeg er dog sikker på, den gode tysker får rigeligt med spilletid i de resterende syv kampe.
Vi har sagen tilbage i egen hånd og når jeg skeler mod kampprogrammet, ser det på papir noget nemmere ud for os, end det gør for Milan. Vi mangler Roma, hvilket kan blive en dreng og en pige, og så en tur til Udine, mod lidt af en skrækmodstander for mit vedkommende. Derefter står den på fire kampe mod hold, der enten ikke kan nå hverken bund eller top (Bologna og Empoli) eller som ved, om de er rykket ned eller i sikkerhed til den tid (Calgiari og Sampdoria).
Milan mangler Lazio, Fiorentina, Hellas, Atalanta og slutter mod Sassuolo på udebane. De er selvsagt favoritter i mere eller mindre grad i alle de kampe, men der er stadigvæk et par større mundfuld.
Napoli har faktisk det nemmeste slutprogram af hele top fire: Empoli (u), Sassuolo (hj), Torino (u), Genoa (hj) og Spezia (u), så selvom de spiller lidt som vinden blæser, ligner det stadigvæk 12-15 point til dem - og de er da også mere end bare med i mesterskabsræset.
Juventus er selvfølgelig også stadigvæk med - dog begynder det at se svært ud for dem: Sassuolo (u), Venezia (hj) og Genoa (u) ligner ni sikre point, men derefter har de kampe mod Lazio (hj) og Fiorentina (u), der begge stadigvæk har noget at kæmpe for og hvor især sidstnævnte nok gerne vil snuppe alle tre point.
Ser det godt ud? Gu gør det så! Men den fede dame har ikke engang varmet sin stemme op endnu og vi skal ikke mere end tre runder tilbage, hvor vi spillede så ringe, at jeg oprigtigt begyndte at kigge på en hastig nærmende femteplads. Det går hurtigt i fodbold - og det kan ske igen. Vi står dog med gode kort.
Hvis vi skal have den anden stjerne på brystet skal det nok også til at være nu. Det virker til, at Milan snart bliver den næste i en lang række af klubber, købt af moralsk tvivlsomme ejere, og hvis deres bebudede transferbudget på 300 mio. € står til troende, er de tårnhøje favoritter til titlen i 2023.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi