Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg så da også helst De Vrij af de tre, være den man forsøgte sælges. Men i øjeblikket, synes det mere at tage til i rygter med de to andre qua værdi, kontra De Vrij´s værdi.

Ideelt set, så jeg da også helst, At man byttede den kære hollænder ud med Bremer, men det tror jeg ikke på, da det på ingen måde giver et plus i regnskabet. Og Det kinesiske styre, virker mere til bare at få penge ind, og lade Marotta forsøge med managerlignende free-transfers for ingen penge.
free-transfers for ingen penge.

"Ingen penge" er et vidt begreb i moderne fodbold. Intet er gratis, og der er gået mode i at kræve monstrøse sign on fees for de "gratis" spillere, og så lige lægge en god sjat procenter oveni lønnen.
Det kan måske være svært at tolke ud fra det skrevne.
Men mente netop, at han skal få spillere til at skrive under uden store sign-on fees osv..
Derved "free-transfers for ingen penge".
Rosso har jo nok ret med hensyn til reglerne og hvordan de skal implementeres på det teoretiske plan - men når man samme dag læser, at Tottenhams ejere agter at tilføre 1,3 mia. € til klubben, er der da alligevel noget ruskravende galt med hele systemet. Hvilket så også henleder mig til at hælde noget mere til OC´s besyv af tingene, uagtet Rosso´s solide teoretiske udlægning. PSG er i øvrigt også et eksempel på, at FFP bliver implementeret som vinden blæser. Det virker ikke.

Derudover er jeg for så vidt med på, at for at få driften til at køre rundt, at man skærer i lønbudgettet - men hvordan hjælper det klubbens drift at sælge for 50-60 mio. € i spillere? Hvor forsvinder de penge henne?
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
...at Tottenhams ejere agter at tilføre 1,3 mia. € til klubben...

Retfærdigvis skal det siges at beløbet er i danske kroner (£150m).

Derefter er det vigtigt at sige, at Inter og Tottenham på ingen måde kan sammenlignes (i den sammenhæng).

Tottenham har i regnskabsårene 2020 og 2021 et positivt EBITDA resultat på mere end €200m og efter skat på godt €150m. Penge som ejerne, mig bekendt, i høj grad tager ud til sig selv.

Dermed er Tottenham ikke i nærheden af at komme i problemer med CFCB, hvis ejerne "blot" skyder nogle af de penge tilbage i klubben.

FFP, meget kort fortalt, dikterer at en klub ikke må have et driftsunderskud (det regnes en smule anderledes i FFP regi) på mere end €30m over en periode på tre år.

Derfor er der milevid forskel på en klub som Tottenham og en der har et akkumuleret underskud på over €300m de to seneste renskabsår.

For at skære det helt ind til benet - Tottenham bruger penge der allerede er tjent, Inter dækker underskud.

PSG er i øvrigt også et eksempel på, at FFP bliver implementeret som vinden blæser. Det virker ikke.

Det kommer lidt an på hvordan man anskuer det. Personligt synes jeg faktisk ikke det er PSG der er problemet (mere om det længere nede).

Men tager man PSGs økonomi, så registrerede de i 2018 og 2019 faktisk et samlet overskud før skat på €72m. Vel at mærke i en periode hvor de hentede både Neymark og Mbappe for samlet mere end €400m. Året efter registrerede de dog et underskud på €125m (selvfølgelig stærkt influeret af covid, hvor den franske liga jo blev suspenderet).

Med andre ord, så holder PSG sig, historisk set, indenfor rammerne for FFP.

Det man kan diskutere, er det såkaldte "armslængdeprincip" - altså at ejere ikke må pumpe "urealistisk" mange penge ind i klubben via direkte sponsorater.

Det er bare djævelsk svært at bevise hvad der er "urealistisk", når sponsorer står med pengene i hånden. Det er det PSG og Man City (og for den sags skyld til dels Juventus) lever højt på.

Dermed synes jeg også man må stille spørgsmålet, om det ikke er reglerne den er gal med? Don´t hate the player - hate the game.

FFP er åbenlyst med til at favorisere de klubber der i forvejen har penge og danner en elitær bobble omkring dem.
Som Gazidis var ude og sige i går, European Super League findes ellerede, det hedder Premier League.

...men hvordan hjælper det klubbens drift at sælge for 50-60 mio. € i spillere?

Hvis du må trække på kassekreditten derhjemme for at betale regningerne til d. 1., hjælper det at sælge bilen. Dels får du nogle penge ind til at dække det underskud der allerede findes og dels skærer du dine omkostninger, så indtægter og udgifter bedre balancerer.

At kontinuerligt være tvunget til at sælge spillere, er selvfølgelig ikke en gangbar model (med mindre man er ekstremt god til talentudvikling og samtidig accepterer en position som feederklub).

Derfor må den fornemmeste opgave i Inter være, at nedbringe lønbudgettet betragteligt. Herunder skal man nok også acceptere, at man ikke kan hente spillere i Lukaku-klassen.

Der må nok være et glasloft på niveauet omkring Barella og Bastoni, hvilket jo også er absolutte nøglespillere i dag.

Hvor forsvinder de penge henne?

Eftersom I har et underskud på over €300m de to seneste sæsoner og også ventes at præsentere et betragteligt underskud i denne, går de jo først og fremmest til at dække det.

Pengene til at dække underskud skal jo komme et sted fra.

Som @oc er inde på, er der også et kortfristet (og ekstremt dyrt) lån der skal betales renter på og ikke mindst indfries om (vist nok) tre år.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Comisso, er ude og sige at han mener at Inter er nødt til at sælge indenfor 6 mdr. og at Zhang har mistet kontrollen med klubben.

Man kan jo håbe at han har ret.
Seks måneder er bare for langt, da der på det tidspunkt vil være solgt mindst én profil. Inzaghi skulle angiveligt have været til møde i dag, hvor han har fået besked om netop det - og han så ikke glad ud.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@ Rosso

Okay, tak for svar.

Jeg må indrømme, jeg synes, der er noget uldendt ved det hele. Hele strukturen er skæv; de rige klubber bliver rigere og rigere og efterlader alle de andre.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Det er et fint indlæg Rosso, men de tal understreger og bekræfter det de fleste af os har skreget på i lang tid nu - hvorfor ikke sælge? Som det ser ud nu er det en stor underskudsforretning (som stort set alle fodboldklubber er), som Suning, med deres monstrøse problemer i hjemlandet, ikke har ressourcer, penge eller ekspertise til at drive. I stedet for at skaffe sig af med aktivet - Libero har som nævnt skrevet, at man har afslået bud på op til 1,4 milliarder for klubben - beholder man det, lader være med at investere og dræner det i stedet stille og roligt for aktiver. Bastoni er næste mand på blokken, og der er jo intet i de tal du fremlægger, der skulle signalere at det stopper næste vindue. Der er ingen andre klubber i verden der kræver så store transferindtægter hver sommer uden at give ledelsen muligheden for at reinvestere. Det vil så være næsten 200 millioner euro (uden geninvestering) Suning har krævet på TO somre. Det er uhørt, uden fortilfælde og uden sammenligning hvis du kigger rundt i fodboldeuropa. Selv klubber hvis forretningsmodel består af at sælge dyrt og købe billigt operer ikke med de krav til transferindtægterne. Værst af alt er det skruen uden ende med Suning, og har ikke noget at gøre med normale spareøvelser. Jeg tror det er der er den primære anke.
La prende Vecino.
Hele strukturen er skæv; de rige klubber bliver rigere og rigere og efterlader alle de andre.

Helt enig - det er de facto en enorm favorisering af de engelske klubber.
Annonce