Snak

Mere indhold efter annoncen
Nu er det Inzaghis anden sæson. Og som træner er det NU, det gælder.

Men!
Er det her anden sæson med Inzaghis opbygning? Eller er det anden sæson med afvikling af Contes vindende hold? For holdet klikker slet ikke.

Skrækkelig kamp, skrækkelig preseason, dårlig premiere mod lecce, og så sejr mod nedrykningskandidat. Ikke imponerende. Slet ikke.
Okay, nu peaker vi snart på pazza. Acerbi har længe ligner garderingen til vores centerforsvar. Men den handel beppe og Co. Har fået i hus, bliver jf sky og gazetta nu blokeret af Zhang! Fordi han ikke vil belaste vores lønudgifter mere. Vi må derfor bruge omskolede D´ambro eller Di Marco som cb. Og så vel en ungdomsspiller? Nok var Acerbi ikke ligefrem den fedeste signing, men nu har vi ikke rigtig en reel cb som afløser i en lang sæson med et indlagt VM. Hvad skal man snart sige?
Det er selvfølgelig hamrende tragikomisk, men udelukkende fordi det så åbenbart ikke er blevet kommunikeret for længst, at Zhang nægter tilgange uden noget den anden vej.
Man skal passe på at det ikke for alvor pisser Marotta (og Inzaghi) af - jeg ville være tæt på bristepunktet hvis jeg skulle forestille at samle et konkurrencedygtigt hold under så restriktive forhold.

Når det så er sagt, så er ingen Acerbi en sejr i min bog. Fontanarosa er et skrøbeligt fundament, men det samme var Kalulu da Kjær gik i stykker, eksempelvis.

I øvrigt er det værd at bemærke, at vi kan være uden Lukaku til efter første landsholdspause. Tough luck, når nu vi har været ret så begunstigede med skader de seneste sæsoner.
La prende Vecino.
Jeg kan ikke forestille mig, at de har meget tålmodighed tilbage. Holdet nedgraderes fra sæson til sæson. Tænk at se det projekt man opbygger blive smadret gradvist – igen og igen, indtil der kommer et salg af klubben. Og så alle Bremer- og Skriniar-rygterne med kæmpe usikkerhed for Inzaghi og hvilket forsvar han har og så nu kommer der end ikke en reserve.
Fontanarosa (smukt navn!) er naturligvis spændende. Men kan han bære rollen? Acerbi er trods alt en rutineret hund, selv hvis han synger på sidste vers. Omvendt bliver det da spændende at se vores eget ungdomsprodukt få en chance. Det skriger vi trods alt også ofte på. Men Marotta må have en lang næse. Når man forhandler med Acerbi og Lazio, og muligvis har vendt hver en sten hos Chelsea og Dortmund for at finde løsninger der. Puha.

Lukaku-skaden er træls. Jeg er dog spændt på at se, om det får spillet til at flyde mere a la sidste sæson?
Pt. Tror jeg dog ikke på det. Som skrevet før, er der meget, som slet ikke klikker på holdet. Det så man i preseason, det ser man stadig. Lige nu er vi hovedløse på banen, alt skal komme fra Dumfries. Flere spillere virker desuden i dårlig form. Medierne har desuden kritiseret Inzaghis taktiske dispositioner, hvor man senest stillede spørgsmålstegn til Gagliardinis start frem for Hakan, men også udskiftningerne, hvor Dumfries f.eks. lignede vores farligste våben, men røg ud. Lærer han ikke af sine fejl eller er han fortsat for grøn? Sidste sæson var der også besynderlige valg.

Jeg er spændt på om Inzaghi kan vende øjebliksbilledet. Var sidste sæsons sprudlende start en reaktion på at være fri for Contes mere restriktive fodbold – og er den vindermentalitet og grinta Conte installerede i holdet ved at fise ud? Der er rigtig mange spørgsmålstegn. Glasset er halvt tomt her.
Holdet nedgraderes fra sæson til sæson.

Det er godt nok ikke let at imponere i Inter.

Denne sæsons væsentlige indgående transfers; Lukaku, Asllani, Bellanova, Mkhitaryan, Onana.

Denne sæsons væsentlige udgående transfers; Perisic, Sanchez, Vecino, Vidal, Ranocchia.

Det er godt nok svært at genkende et billede af en nedgradering.

Man har hentet ligaens bedste angriber sidst han var der. Og ikke mindst en spiller der har bevist, at han kan være kampafgørende.

Dertil en spændende ung backup til Brozovic (som har været en mangel), en backup til højre back, et alternativ til Hakan og en keeper der har vist et meget højt niveau.

På afgangssiden er det kun Perisic der er et væsentligt tab. Men vi taler en 33-årig spiller med kontraktudløb. Og man er allerede dækket ind med Gosens.

Ranocchia har selvfølgelig været en fin backup, men starteren i forsvaret er intakt.

De tre resterende spillere har vel reelt været en klods om benet.

Man kan selvfølgelig diskutere om Moratta tænker for kortsigtet fx med Lukaku, men holdet er vel ingenlunde ringere end sidste år (?)

Herfra ligner Inter umiddelbart holdet at slå i år.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@Rosso
Dejligt med din kommentar! Den her Intertråd er gået lidt død i det. Og spændende med dit synspunkt. Især fordi jeg sidder og ser på favoritværdigheden som værende i den ”forkerte” ende af byen.

Altså: Det er bestemt ikke nemt at imponere, når man som ejer ses og høres for at enten ville sælge profiler, køre rundt i sin dyre sportsvogn eller nu blokerer handler, som sportsdirektørerne har arbejdet for. Det sidste her er ærlig talt lidt pinligt. Og det styrker desværre næppe noget internt.

Ift. nedgradering: Her tænker jeg på vores mesterhold med Lukaku og Hakimi (og Perisic også) som de særligt nævneværdige. Vi var heldige (eller havde dygtige folk) ift. at hente Dumfries. Men han er stadig en Hakimi-light i min optik – selvom han er en af de bedre i skrivende stund. Hans indlæg og særligt afslutningsevne er dog ikke super. Om end han kommer frem til meget og konverterede det til mål i sidste sæson. Han er dog ikke klinisk nok, når man ser på de chancer han kommer frem til.

Og ja, det er fint Lukaku er retur, men vi mangler stadig at se i hvilken forfatning – og hvilken indflydelse det får på Inzaghis spil. Bliver vi mere rigide og ser mindre flydende kampe, som ellers var det positive ved Inzaghi (dog ikke pt.). Plus at Lukaku simpelthen skal se at komme i form. Der er ikke råd til at vente med konkurrencen fra de øvrige hold.

Sammenligner man vores wingbacks med tidligere, er vi dårligere stillet nu. Og Gosens er slet ikke kommet i gang i hans +halve år. Det skyldes til dels en Perisic i storform, men Gosens selv har jo ikke revet tæppet væk under nogen i de kampe, som han fik. Tværtmiod har han været en skygge af den Atalanta-spiller, som høvlede (var det 8?) mål ind og satte brand i sin venstreside. Er der måske også noget mentalt efter skaden? Bellanova er muligvis spændende på sigt, men giver heller ikke vores WBs noget, som ikke allerede er der.

Asllani er rigtig fin. Godt med en ung mand, der har fremtid og allerede nu kan være i rotationen. Onana er også en god tilgang, han er da i hvert fald en klar opgradering over nervevraget Radu. Fint til bredden med disse og Mhiki.
Men! Vores hold er ikke det stærkere end for to år siden. Mindre endda, da vores spil er bygget meget op på gode wingbacks. Derfor nedgradering. Og så venter yderligere nedgradering jo nok også forude. Der skal sælges.

Dertil må man ikke glemme Conte. Manden der skaffede os mesterskabet og gjorde, at vi ikke ødslede point væk, som vi netop så inzaghi gøre sidse sæson, da han og holdet pænt satte mesterskabet over styr. Jeg er overbevist om, at Conte havde kørt Scudetto ret sikkert i hus. Og at spillerne havde haft en helt anden gejst på banen. Personligt synes jeg, at vigtige kræfter under Conte, særligt Bastoni og Barella, ikke har fundet samme høje niveau under Inzaghi. De Vrij heller ikke. Alle meget bærende kræfter.
Så jo, jeg mener, vi var gået et skridt frem, men nu tæt på to tilbage.

Dertil må man ikke glemme, at mens vi synes at træde i den forkerte retning, så har I hos Milan beholdt jeres stamme af unge, gode spillere + dem med rutine – og endda forstærket jeres bredde markant. I bygger på og på – på et klart koncept. Juve har også opgraderet betydeligt og har på papir materialet til at slutte øverst. Napoli ser også bedre ud i år. Roma ditto.

Milan og Juve er derfor holdene at slå i min optik, mens vi skal sigte efter top-3/4.
Vi er milevidt fra at være klar til at konkurrere med på nuværende fod. Jovist er der spillet 3 kampe, men vi har tabt klart mod Lazio, med nød og næppe hentet 3 point mod en oprykker og så ellers slået Spezia. Det der er overset af mange her, er at vi havde en virkelig dårlig preseason. Vi ser fortsat lige så tunge og idéløse ud, som vi gjorde i de kampe. Og her tabte vi altså til hold som Lens, fik klø af Villareal, der (også) fik vores forsvar til at ligne en hullet ost. Jaselv hold som Lugano så vi ikke lige så overbevisende ud overfor.

Ranocchia har i øvrigt været mere end en fin backup. Han har været stabil at indkalde til kampe. Men når vi på et tidspunkt nu ryger ind i skader er der omskolede backs til rådighed plus en ungdomsspiller. Har du set Di Marco forsvare? Ellers er der en god sekvens fra Laziokampen. D’ambro kan spille derinde, men er heller ikke rendyrket CB.

Men jeg er som du kan læse uenig. Hvor i sidste år kørte ”top-4 er målet", nærmest til sidste spillerunde, så ser jeg jer som holdet at slå. Ellers skal der på kort tid ske rigtig meget med vores spil.
Især fordi jeg sidder og ser på favoritværdigheden som værende i den ”forkerte” ende af byen.

Personligt ser jeg det som et tæt løb mellem de samme hold som sidste sæson. Inter, Milan og Napoli er, i min bog, på nogenlunde samme niveau.

Jeg har dog en tanke om, at Milan (som i de gode gamle dage) har et markant fokus på CL og er tilfreds med en topplacering (altså top4).

...når man som ejer ses og høres for at enten ville sælge profiler, køre rundt i sin dyre sportsvogn eller nu blokerer handler, som sportsdirektørerne har arbejdet for. Det sidste her er ærlig talt lidt pinligt. Og det styrker desværre næppe noget internt.

At en ejer kører dyr sportsvogn og samtidig blokkerer handler, har umiddelbart ikke så meget med hinanden at gøre.

Zhang´ernes og Inters økonomi er to adskilte ting.

I bygger på og på – på et klart koncept.

Ja, ganske enig i at Milans projekt ser noget mere bæredygtigt ud på den (mellem)lange bane. Jeg har jo selv været ude med riven efter Moratta og hans strategiske evner/bedrifter.

Men i indeværende sæson, ser jeg bestemt Inter som primær udfordrer.

Juve har også opgraderet betydeligt og har på papir materialet til at slutte øverst.

Interessant betragtning. I mit univers er Juve-ledelsen blot i gang med at grave et endnu dybere hul. Pogba er, i min bog, en hjerneblødning, som dog kommer oven på en række andre. Jeg tror han bliver et kæmpe flop, der primært vil blive husket for et par fixe selfies hos friøsren.

Jeg spåede dem selv til en fjerdeplads - det var dog før Dybala og Belotti havnede i Rom. Jeg tror de (Juve) ender udenfor CL-pladserne.

Ranocchia har i øvrigt været mere end en fin backup.

Mit ærinde var ikke, at tale Ranocchia ned. Jeg synes han har været glimrende for jer. Men det er trods alt lang tid siden han har været starter.

Dog selvfølgelig enig i, at bredden kan se lidt tynd ud. Det kunne den også i Milan, men så opfandt man Kalulu (som @oc også er inde på) som nu, efter min ydmyge mening, er Milans bedste CB.

Det kunne også være, at den nuværende situation kunne ses som en mulighed i Inter.

Ellers skal der på kort tid ske rigtig meget med vores spil.

Man kan også se på det i et lidt større perspektiv og konstatere, at det gik ned til sidste runde i den forgangne sæson.

Jeg arbejder stadig ud fra en præmis om at Lukaku er en væsentlig opgradering ift Dzeko. Det kan meget vel være tungen på vægtskålen.

Jeg vil også påstå, at jeres wingbacks blev bedre i sæsonerne med Lukaku, da han er eminent til at skabe rum. Det er rimeligt at antage, at det også vil være gældende i den kommende sæson.

Nuvel, vi er alle klogere når vi når til foråret.
Jeg har dog en tanke om, at Milan (som i de gode gamle dage) har et markant fokus på CL og er tilfreds med en topplacering (altså top4).


Det er muligt. Og I har vel også væsentligt bedre muligheder for at avancere fra gruppen kontra os. Men det må tiden vise.

At en ejer kører dyr sportsvogn og samtidig blokkerer handler, har umiddelbart ikke så meget med hinanden at gøre.


Nej ikke direkte. Men det er bl.a. dét, der gør det svært at gøre Interfans tilfredse. At man har en præsident og repræsentant, der træffer enerådigede valg og ellers bare lever the sweet life. Så nok er hans personlige liv og Inters økonomi ikke i direkte sammenhæmg. Men det ser bare håbløst ud, når nu vi som fanbase præsenteres for profilsalg og sparerunder. Jeg tror næppe, det stiller ham i god jord.


Jeg spåede dem selv til en fjerdeplads - det var dog før Dybala og Belotti havnede i Rom. Jeg tror de (Juve) ender udenfor CL-pladserne.


Jeg synes, de har fået mange interessante tilgange til et i forvejen stærkt mandskab. Bremer for De Ligt er måske ret meget det samme, men Pogba (tror personligt, han kan finde sig til rette og vende skuden), Di Maria, Kostic krydret med Chiesa, Vlahovic og måske Paredes snart. Det er ret slagkraftigt. Så skal Max naturligvis lige have dem kørt sammen.


Dog selvfølgelig enig i, at bredden kan se lidt tynd ud. Det kunne den også i Milan, men så opfandt man Kalulu (som @oc også er inde på) som nu, efter min ydmyge mening, er Milans bedste CB.


Ja, hvis vi er så heldige? Vores ungdomsspilere har generelt sjældent formået at tage springet. Der synes jeg, I er meget bedre. Jeg mener, vi er for tyndt besat til sæsonen.

Man kan også se på det i et lidt større perspektiv og konstatere, at det gik ned til sidste runde i den forgangne sæson.


Ja, men min anke her var også, at det tror jeg simpelthen ikke havde været tilfældet med Conte.

Men ja, lad os se. Jeg håber da meget på, at du får ret. Jeg forholder mig bare - surprise - meget pessimistisk til situationen lige nu. Nu kan jeg jo starte med at håbe på, at I snubler med Sassoulo i aften (ikke at jeg tror det), mens vi giver Cremonese læsterlige klø!

Ja, hvis vi er så heldige? Vores ungdomsspilere har generelt sjældent formået at tage springet. Der synes jeg, I er meget bedre. Jeg mener, vi er for tyndt besat til sæsonen.

Det bliver hurtigt en hønen og ægget snak.

Kalulu havde meget væsentlige mangler i sine første kampe og kostede da også point. Der var fejl og udfald, hvilket er en naturlig del af udvikling.

Her handler det nok også om, at Inter skal turde kaste de unge spillere ud i den dybe ende. Det er trods alt begrænset, hvor meget de bliver presset af at få de sidste otte minutter i Coppa Italia mod Lecce.

Det sagt, så investerer Milan enormt mange ressourcer i scouting af unge talenter, hvilket man også kan se på intake af spillere til primaveraen i år.
Gosens på vej til Leverkusen for en fin fortjeneste (Ozek er i hvert fald i Milano).

Isoleret set er det jo ikke en tosset handel i en tid hvor alt handler om penge for Zhang, men det er ikke seriøst for en seriøs fodboldklub.
Med Dimarco som fast LWB er vi ikke sikre på top fire og milevidt fra Scudettoen.
Man kunne godt have eksekveret det her tidligere da der var seriøse alternativer (Kostic, Udogie, hvad ved jeg, Reguillon) - men de er der bare ikke mere.

Zhang er givet ligeglad da det jo som bekendt handler om afhandling.
Prikken over i´et ville være hvis det her gav råd til Acerbis lånesum. Mere i kistebunden er der jo nok næppe til.
La prende Vecino.
Annonce