Det var en super fin kamp i går. Atalanta blev aldrig rigtig farlige, hvilket jo er en opgave i sig selv. Nu har jeg jo advokeret for Darmian som CB, og det klarede han fortrinligt, som forventet. Efter min mening, er Skriniar sat af, og bør ikke være i spil til en startplads medmindre vi er i bekneb rent skadesmæssigt.
Super træls vi ikke kom af med ham, og i det mindste indkasserede lidt på ham.
Lukaku er på vej tilbage. Han spillede helt okay, og forsøgte at være på de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, hvilket jeg synes han lykkedes med - så hvis denne kamp er nogenlunde udslagsgivende for hans form, så er den opadgående, hvilket giver os et våben mere. Men han har godt nok også meget at bevise, så det skal også snart til at være!
Brozo bør også snart være tilbage, og der er flere meldinger at han er på bænken mod Milan. Så selvom Mikhitariyan har gjort det godt, og især Calhanoglu, så bliver det skønt med Brozo tilbage.