Snak

Mere indhold efter annoncen
CL-finalen er på flere måder en velsignelse for Inter.

Det er mere end sandsynligt, at Inter kommer til at hente mere end €100m på denne sæsons CL-kampagne, endda uden at medregne billetindtægter.

I en sæson hvor både Skriniar og Lukaku skal erstattes uden at indbringe transferindtægter, er det en kærkommen guldregn.
Ja, måske man ligefrem har mulighed for at købe Lukaku fri. Dog skal Chelsea hente et beløb der er nord for €70m, for at undgå et capital loss (hvilket nærmest må være af religiøs betydning i Vestlondon).
@Rosso: Jeg er (selvfølgelig) helt enig med dig i at årets CL-kampagne er en velsignelse på flere måder. Særligt den økonomiske fortjeneste som du fremhæver, er der jo stærkt brug for i disse år. Den får utvivlsomt en positiv betydning på den umiddelbare fremtid og er derfor noget man som Inter-fan sætter stor pris på.

Dog kan man også hælde lidt malurt i bægeret (hvis man er til sådan noget) og sige at CL-kampagnen har en negativ betydning på klubbens udvikling fordi den er med til at sikre at Inzaghi bliver.

Jeg tror ikke der er mange der er et sekund i tvivl om at CL-kampagnen er den altovervejende årsag til at Inzaghi såfremt han også sikrer top 4 får lov til at fortsætte næste år.

Dermed er det en lille smule bittersødt også at vi er nået så langt.
Dog kan man også hælde lidt malurt i bægeret (hvis man er til sådan noget) og sige at CL-kampagnen har en negativ betydning på klubbens udvikling fordi den er med til at sikre at Inzaghi bliver.

Ja, det er faktisk et interessant dilemma. Meget lig Pioli i Milan, der måske stadig er fredet pga sidste sæsons scudetto.

Jeg har fulgt lidt med i diskussionen omkring Inzaghi her i tråden. Hver gang prøver jeg, at se tingene i et lidt større perspektiv.

Hvis Inter skal have ny træner, hvad er det så for en filosofi og strategi der skal udføres? Det har jeg lidt svært ved at gennemskue.

I Milan har man en meget klar strategi. Den bliver bare ikke implementeret særlig godt. Eller, der er i hvert fald et mismatch i denne sæson.

Skal Inter fortsat være en klub der, overvejende, satser på flyvefærdige og, i visse tilfælde, aldrende stjerner? Eller skal man ændre lidt kurs og satse mere på udviklingsspillere?

Baseret på det, skal træneren vælges. Men hvad er det egentlig Inter-ledelsen vil?
Og egentlig burde det vel ikke være så sort/hvidt?

Man skulle vel kunne bære en strategi der hed nogenlunde 50/50 eller 60/40 fordeling med rutine og unge spillere. (I så fald, man turde bruge de helt unge spillere også)
Jeg ville dog ønske, som mange andre også efterlyser, at fortegnet var omvendt, end den er nu, hvor vi satser på mere rutine med få unge spillere.
@Rosso:
Ja, det er faktisk et interessant dilemma. Meget lig Pioli i Milan, der måske stadig er fredet pga sidste sæsons scudetto.
Ja, det er meget 1:1 med situationen omkring Milan og Pioli. Jeg læser med i jeres tråd engang imellem, så jeg ved godt hvad din holdning er. Jeg er selv en lidt større fan af Pioli må jeg indrømme (idet jeg anskuer Scudettoen sidste år som et sandt mesterstykke), men det er ikke en diskussion vi behøver at tage her.

Jeg har fulgt lidt med i diskussionen omkring Inzaghi her i tråden. Hver gang prøver jeg, at se tingene i et lidt større perspektiv.

Hvis Inter skal have ny træner, hvad er det så for en filosofi og strategi der skal udføres? Det har jeg lidt svært ved at gennemskue.
Der er næppe tvivl om at Inters strategi lige nu på ingen måde ligner Milans. I Inter ser man tilsyneladende ikke længere end én sæson ad gangen, og man er derfor mere eller mindre konstant i et "win now mode".

Det har jeg som sådan ikke noget imod hvis altså det kunne kombineres med en større økonomisk ansvarlighed. Spørgsmålet er om det overhovedet er muligt som fodbolden ser ud i Italien lige pt. Det er det måske i bund og grund ikke.

I Milan har man en meget klar strategi. Den bliver bare ikke implementeret særlig godt. Eller, der er i hvert fald et mismatch i denne sæson.
Det har man, og man har det lange lys på. Lige i dét øjemed er man et skridt eller fire rent strategisk foran Inter. Det er der ingen tvivl om.

Skal Inter fortsat være en klub der, overvejende, satser på flyvefærdige og, i visse tilfælde, aldrende stjerner? Eller skal man ændre lidt kurs og satse mere på udviklingsspillere?

Baseret på det, skal træneren vælges. Men hvad er det egentlig Inter-ledelsen vil?
Det er gode spørgsmål, og den altovervejende grund til at de er så svære at besvare hedder Oaktree. Selvom kineserne nærmest konsekvent melder ud at de ikke har tænkt sig at give slip på Inter, skrives der en masse om at et plausibelt scenarie i 2024 hedder en Oaktree-overtagelse af klubben.

Det hedder sig så også flere steder at Oaktree efterfølgende vil sælge Inter hvilket altså tegner et ret klart billede af en fremtid præget af først og fremmest usikkerhed.

Dermed er vi også meget langt fra at kunne tale om en langsigtet strategi.

Det ændrer dog ikke på at jeg godt kunne tænke mig en anden træner end Inzaghi. Jeg sidder nemlig med en klar fornemmelse (bag mine tykke Inter-briller) af at vi har Serie As stærkeste trup. Derfor ærgrer det mig at vi ikke længere har en træner som kan gøre os til mestre.

Det med den mere langsigtede strategi må vente til vi ved hvad der sker når Oaktree-lånet udløber i 2024.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Det har jeg som sådan ikke noget imod hvis altså det kunne kombineres med en større økonomisk ansvarlighed. Spørgsmålet er om det overhovedet er muligt som fodbolden ser ud i Italien lige pt. Det er det måske i bund og grund ikke.

Ja, det er jo lige præcis det.

Som jeg ser det, har Inters største fejltagelse været, at hente så mange meget løntunge spillere uden gensalgspotentiale (Godin, Alexis, Dzeko, Ninja, Vidal osv).

At investere i dyre (og løntunge) spillere, kan sagtens være bæredygtigt, så længe man forstår, at det er salgspotentiale. Det er Lukaku og Hakimi de nyeste og bedste eksempler på.

Men når spillerne ikke kan sendes videre med gevinst og måske endda skal have en pose penge med i flyveren, er det drænende for økonomien.

ikke dermed sagt, at der ikke kan være plads til enkelte i den kategori, men i Inter tror jeg godt man kan tillade sig at konkludere, at det har fyldt for meget.

Det har man, og man har det lange lys på. Lige i dét øjemed er man et skridt eller fire rent strategisk foran Inter. Det er der ingen tvivl om.

Tja, en strategi er intet uden eksekvering.

For mig at se, er en godt eksekveret mindre god strategi at foretrække, fremfor en dårligt eksekveret god strategi.

I denne sæson har Milan ikke været i sync i ledelseslaget og der har været for dårlige styring fra ejerne.

Dermed synes jeg egentlig ikke Milan er (væsentligt) foran Inter her.

Men det er måske lettere at nå frem til et positivt scenarie...(?)

Jeg sidder nemlig med en klar fornemmelse (bag mine tykke Inter-briller) af at vi har Serie As stærkeste trup.

Jeg vil ikke gå ind i diskussionen omkring "den stærkeste trup".

For mig at se, er det dels et subjektivt or arbitrært begreb. For hvordan skal man vurdere den relative styrke af en trup ud fra standardbegreber og -mål?

Overordnet anser jeg, at en trup aldrig er bedre end hvor godt den er matchet til den opgave den skal udfylde. Og her tænker jeg lidt mere nuanceret end blot "at vinde fodboldkampe".

Min personlige holdning, at der har bedre basis for succes end Inters.

En del af det ansvar sidder Inzaghi givetvis med (det gør en leder altid). Men jeg kan også se en række andre udfordringer som andre trænere også ville stå med.
Apropos dispositioner, så ser vi ud til at starte i Inzaghis stærkeste, plus Handa. Sidstnævnte er selvfølgelig hul i hovedet. Fint nok at give en af klubbens legende paradekørsel (hvis han ikke forlænger, altså), men sgu´ ikke i en Cup-finale. Det er at leje med ilden, unødvendigt.

Derudover er vi ved at være der, hvor Dzeko burde og skal bænkes af Lukaku - selvom det bare ikke ser ud til at ske. I morgen gerne, men især mod City, hvor vi har brug for al den fart og lindring med lange bolde som vi overhovedet kan skrabe sammen. Dzeko kan intet af det.
La prende Vecino.
Helt enig, OC.
Det er simpelthen for dumt at starte med Handanovic. Giv ham kampen mod Torino. Handanovic fortjener virkelig ALT godt - men en finale mod et angrebslysten Fiorentina hold, er altså at lege lidt for meget med ilden.
Jeg er også helt enig.

Det virker i det hele taget som om at Inzaghi har utrolig travlt med at være stædig og vise at det er ham der har ret når han roterer og ikke alle kritikerne der siger at han roterer for meget.

Så bliver det til rotation for princippets skyld, og det er selvsagt tåbeligt.
Helt, helt enig.

Det er slet ikke tidspunktet at være fodboldromantisk på frem for at bruge sin forstand.
Onana ER en bedre målmand og det ER trods alt en finale.

Som det siges, så stor respekt til Handanovic. Han har om nogen udtjent sin værnepligt til UG med kryds og bolle. Men vi skal have pokaler i skabet, ikke træffe feel good beslutninger. Handa har jo slet ikke været spillet varm i denne sæson, og nu starter han så inde i aften. Det er lige præcis et af eksemplerne på de mange børnesygdomme, Inzaghi stadig har som træner.
Annonce