Problemet, rent økonomisk, med både Scalvini og Frattesi er, at de er italienere (og dermed ikke kvalificerer sig til growth decree).
Navnlig ift Scalvini kan det være en udfordring.
Skriniar var/er ikke en high earner. Hans brutto løn ligger i omegnen af €5,5m om året.
Atalanta er omvendt historisk dyre at handle med, og en spiller som Scalvini går givetvis ikke for under €30m.
Bliver han signet på en 5-årig kontrakt, vil transfersummen alene allerede overstige den besparelse man har på Skriniars løn.
Hvis vi samtidig antager, at Scalvini vil kræve en løn på ca. €2m net i Inter, vil det koste klubben omkring €4m brutto om året.
Dermed vil Scalvini som erstatning for Skriniar koste Inter omkring €4,5m om året.
Med Brozovic ser det dog lidt anderledes ud. Kan man hente €40m for ham og samtidig som konsekvens skipper hans løn på €11m brutto, giver det noget manøvrerum.
Men præcis som med Atalanta, er Sassuolo et notorisk dyrt sted at handle (med mindre man hedder Juventus).
Frattesi går næppe for mindre end €35m og sikkert også en løn der ligger et godt stykke nord for det Scalvini kræver.
Det kan dog ligne en meget fornuftig forretning, da man får en (nogenlunde) flyveklar spiller ind, omend han selvsagt er en hylde under Brozovic.
Men Brozovic´ transfersum vil nærmest være 100% capital gain og dermed give noget luft ift FFP.
Det er ikke mindst relevant, fordi man også skal ud og erstatte Lukaku, som jeg ikke rigtig kan se blive. Sælger Chelsea, skal de hente op mod €70m for ham, samtidig med, at han givetvis vil blive ligaens bedst betalte spiller.
Et sådant regnestykke kan jeg umiddelbart ikke få til at gå op - ikke mindst fordi Inter (som Milan) har haft en ekstraordinær CL-kampagne. En ansvarlig ledelse budgetterer næppe med samme indtægter i de kommende sæsoner.
Som jeg ser det, kan ingen italiensk klub (måske med undtagelse af Juventus) finansiere SMS.
Hans løn vil, efter alt at dømme, være den absolut højeste i ligaen og det rimer umiddelbart ikke på hverken Milans eller Inters øjeblikkelige finansielle situation.
Spørgsmålet er selvfølgelig om Napoli sælger Osimhen og er klar på, at investere pengene i serberen. Omvendt må det være tvivlsomt om Napolis projekt er spændende nok for SMS selv.