Jeg er nu ikke meget for den handel. Brozovic har jeg tit været efter pga. hans ringe attitude, og slåen ud med armene, men de sidste to år har han pakket det væk, og ageret fuldstændig forbilledligt.
Han vil blive savnet spilmæssigt, og man kan kun tage sig til hovedet over at det er nødvendigt at komme af med ham.
Men hvis ikke der kommer styr på økonomien så vil det formentlig kræve endnu større ofre, som i min bog vil hede Barella og Bastoni. Det ville være endnu værre.
Nu kommer Frattesi sikkert ind, og han skal nok blive en stor gevinst på den lange bane, men at samligne ham med Brozo ville være dumt og naivt.
Onana skal sikkert også afsted, og €50m virker til at være prisen, formentlig med lidt let opnåelige bonusser, så den lander på €55/60m.
Jeg synes det er en god prioritering at få styr på økonomien, og Onana giver om nogen en stor fortjeneste. Men €50m er simpelthen i underkanten. Jeg synes han er mere værd, €70 mindst.
Målmænd er et enormt tørt marked, og han har bevist sig på den helt store hylde, samt at han har alderen med sig, og derfor synes jeg at €50/60m er for lidt.
Men væk kommer han desværre nok!
Hvem skal så ind? Jeg kan ikke se en oplagt afløser.
Nu husker jeg ikke lige hvem der skrev om de lånte spillere der kommer hjem. Ikke mange af dem havde succes, hvilket jo taler sit tydelige sprog om vi så kan bruge dem, men jeg går sådan lidt low-key og håber på at Lazaro bliver god som rotationspiller for os. Ham har jeg altid godt kunne lide.
Colido bliver ofte nævnt i forbindelse med Retegui, det ville også være et spændende byt, omend vi sikkert skal smide lidt skjeser den vej også.
Og ellers er Fabbian også et rigtig spændende kort, som en af de få der havde et rigtig stærkt udlån.