Det bliver ikke meget bedre med en ny ejer, medmindre denne er fra en af de olierige stater. Det kræver så at sige Inter får en ejer der vil vise den selvsamme villighed til at omgå UEFAS regler og spytte milliarder ind i foretagendet med oppustede sponsoratee, der tidligere er set med PSG og City. Men når man ser på de seneste ugers udvikling med SA, så virker det mere som “ønsketænkning”, eftersom det er klart de nu prøver at lave deres egen top liga, hvor der ikke er et restriktiv organ i vejen.
Inter er stadig bundet af de nye FFP regler, hvor udgifter max må udgøre en given % af omsætningen, så uden kunstige oppustede sponsorater, så ændre tingenes tilstand sig ikke synderligt meget, selv med en ny ejer.
Det er derfor en smule overdrevet udelukkende at bebrejde Zhang, når nu den Kinesiske regering også har taget beslutninger der direkte influere ejerne og når UEFA har regler der i den grad er en forhindring for Inters muligheder på markedet . Zhang overtog noget der bedst kan betegnes som et fallitbo, klubben var i en jammerlig forfatning ved overtagelsen, det er muligvis ikke blevet væsentligt bedre men heller ikke værre.
Det kræver nyt stadion, nye sponsorer mv. for at få vendt den negative tilstand. En ny ejer ændre ikke en tøddel på det faktum, uden det er det samme suppedas klubben vil befinde sig i, oveni vil en ny ejer enten være en kapitalfond eller en Amerikaner uden større interesse i sporten, det bedste udfald af det er at man ender i samme situation som Milan.
Moratta gør hvad han kan uden en øre på lommen, det er jo en håbløs situation han skal navigere i, alligevel præstere klubben top 4 år ud og ind og nu en CL finale oveni. Jeg syntes ærligt talt kritikken er ledelsen er noget overdrevet.