At Darmian skulle udgøre en decideret upgrade, tror jeg ikke du finder mange (hvis overhovedet nogen) Inter-fans der vil vove at påstå.
Det var blot med reference til en kommentar et par sider tilbage.
Af samme grund er jeg helt med på din ide om at bruge nogle af Lukaku-pengene på en ekstra forsvarsspiller (enten en ren midtstopper eller en hybrid a la Darmian og Dimarco).
Spørgsmålet er om problemet er løst med indkøb.
Som jeg ser det, ligger en del af forklaringen netop i brugen af "hybrid-forsvarere" som Darmian og Dimarco.
Efter min ydmyge mening, har Inters forsvar, i de foregående sæsoner, fungeret bedst, med Bastoni til venstre, De Vrij centralt og Skriniar til højre. I kampe hvor der har været behov for at skubbe flere spillere frem, var det så Bastoni der skubbede op, mens de to andre blev i bagkæden.
Og Brozovic var der så til at dække af i det rum Bastoni, til tider, efterlod.
Ser man på heatmaps, er der dog en væsentlig forskel på hvordan Skriniar og Darmian fortolker rollen.
Skriniar som mere klassisk CB, mens Darmian tager en placering mere bredt og ofte længere fremme i banen. Altså mere som en klassisk back.
Og det er der selvsagt ikke det store hokus pokus i.
Og nu har man så også mistet Brozovic, der, i min optik, er bedre i sin defensive placering end Hakan.
Som jeg ser det, skal problemet også adresseres taktisk. En løsning kunne jo være, at man blot spejlvendte back-kæden ift tidligere; Bastoni i en mere holdende rolle, Acerbi/De Vrij central og Darmian med større mandat til at presse op.
Og så må det selvsagt være Inzaghis opgave, at forbedre Hakans defensive placeringsevne.