Sommer - Pavard, De Vrij, Bastoni - Dumfries, Barella, Asllani, Mkhitaryan, Dimarco - Lautaro, Thuram.
Iflg Sky blir det opstillingen i aften. Skønt at Asllani får tiltroen i Calhanoglu´s fravær. God pre-season. Ville være ærgerligt, at han igen skulle få nitten og Mkhitaryan flyttes af nød derind som de første meldinger gik på. Ville ikke give mening. Enten tror man på ham, eller så gør man ikke. Og heldigvis gør Inzaghi det. Stor sæson-debut for knægten fra start, efter kun 5 kampe fra start sidste sæson, og senest i den nedprioriterede Napoli away i maj. Håber han viser han er blevet lidt mere moden og mere afvejet/rolig ift hvornår han skal sætte bolden på spil og lave kedelig bold-massage. Tror det er punktet man har arbejdet på med ham.
Og så blir det selvfølgelig fedt at se Pavard få sin Inter-debut. Pavard-De Vrij-Bastoni er en yderst boldspillende 3-back kæde.
Frattesi må vente lidt til sin debut fra start, forventer en stor rotation til søndag, hvor vi må formode at også Carlos Augusto og Arnautovic får deres første kamp fra første fløjt.
Så Real Sociedad i søndags imod Real Madrid. Klassisk spansk. Gode på bold, megen rotation imellem pladserne og små vævre typer på kanterne og en falsk 9´er fremme. Især Kubo skal Bastoni være opmærksom på. Han er faktisk den type spiller, som Bastoni godt kan se lidt svag ud overfor forsvarsmæssigt, så han skal være påpasselige sammen med Dimarco i venstresiden.
Tror faktisk Inzaghi griber kampen an som mod Milan. Lader dem have bolden, lukker midten og især deres højre side og så masser af hurtige omstillinger. For Real Sociedad´s defensiv er til at tale med og rummet imellem forsvar og midtbane er guf for både Lautaro og Thuram.
3 point og godt fra land. Kom så.