Snak

Mere indhold efter annoncen
De Vrij og Barella spillede i øvrigt begge to forrygende. Sommer så også solid ud.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Og så var det altså bare høj, høj klasse det mål. Den indbyrdes forståelse Lauti og Thuram viser for hinanden, kan snildt gå hen og blive guld værd.

Som kampen forløb, kan man ikke rigtig være utilfreds med resultatet. Det irriterer mig dog stadig lidt at vi ikke har fået sat både Juventus og Milan af endnu. I min optik er vi nemlig et niveau over begge mandskaber i denne sæson.

Nu hedder det Napoli ude, Udinese hjemme, Lazio ude, Lecce hjemme før vi slutter af i Genoa d. 29.

Det skulle gerne hedde minimum 12 point hvis vi vil ligge nr. 1 ved årsskiftet.
@FD:
De Vrij og Barella spillede i øvrigt begge to forrygende. Sommer så også solid ud.
Når jeg ser målet igen, har jeg svært ved ikke at bebrejde De Vrij (lidt). For mig at se er det er det en fejl at han ikke ser Vlahovic og dermed trækker frem for at forhindre at han kan modtage bolden i en fri position.

Ellers er jeg sådan set enig med dig i at han spillede en rigtig god kamp.

Mikis returløb ved målet er i øvrigt heller ikke videre imponerende.
Man kan nok altid finde fejl ved modstanderens mål. Jeg så ikke kampen, men det undrer mig meget, hvorfor en fysisk stærk stopper som Bremer ikke går på kroppen af Thuram ved Inters mål. I stedet ender han ud i en løbeduel, hvor han tydeligt ikke kan følge med.
Der begås naturligvis fejl ved begge mål. Der kan begås frispark på både Chiesa og Thuram. Gatti og Vrij mister begge deres modstander. Rugani og Dumfries dummer sig begge og sætter en kontra i gang. Heldigvis sker der fejl. Ellers ville det blive for kedeligt.

Tak for kampen og tillykke med jeres nye colombianske yndling :-)
Mere indhold efter annoncen
Annonce
@ I4L

Jeg har lige set sekvensen igen et par gange efter hvad du skrev - og jeg er ikke helt enig.

I den perfekte verden havde De Vrij selvfølgelig set Vlahovic, men han kigger kun én vej - mod Chiesa (som han skal). Så han bliver ikke gjort opmærksom på Vlahovic. I mine øjne er både Mkhitaryan, men især Dumfries´ enormt sløve og ufokuserede tilbageløb mere skyldige. Efter Dumfries mistede bolden, han har kun fokus på at løbe efter Vlahovic - og det ser lidt ud som om der går autopilot i den: "jeg er højreback og bolden er i min side - dér skal jeg være". Problemet er lidt, at han er den spiller, der er tættest på Vlahovic, indtil sidstnævnte kommer ind i feltet.

https://www.youtube.com/watch?v=Ba3tbnECnFc

Hvis man pauser ved 0:51, så kan man se det. Det er faktisk enormt påfaldende, hvor fri Vlahovic står, i en cirkel af seks Interspillere. Acerbi og Dimarco har fokus på Cambiaso, Barella og Darmian har fokus på Chiesa (og burde nok have begået et lille hygge frispark i sekvensen), De Vrij har - som han skal som den midterste i tremandsforsvaret - den frie rolle, hvor han skal kunne enten gøre noget ved Chiesa, gøre noget ved indlæg eller opsnappe pasninger (hvor han så, indrømmet, fejler i det sidste). Det efterlader Mkhitaryan, der dog må forventes ikke længere at have hurtigheden til at kunne nå tilbage før Vlahovic.

Og altså Dumfries. Jo mere jeg ser af sekvensen, jo mindre forstår jeg af, hvad Denzels plan var efter han mistede bolden. Han står konsekvent i ingenmandsland. Han burde have set, at Darmian og Barella havde (sådan nogenlunde) styr på Chiesa, og spænet efter Vlahovic i stedet for - det er han nogenlunde den eneste på holdet, der har hurtigheden til. Eller om ikke andet gjort De Vrij noget mere opmærksom på situationen*.

En anden mulighed havde også været, at Acerbi havde trådt frem på Vlahovic og Dimarco havde taget over på Cambiaso. Men det går det nok for stærkt til.

*Det ved vi selvfølgelig heller ikke, om ikke skete. De Vrij kan jo have været døv - men han reagerer i hvert fald på ingenting, hvorfor jeg tillader mig at konkludere, han ikke bliver gjort opmærksom.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
@FD: Jeg er ikke sikker på at Dumfries kunne have nået hverken det ene (dækket op for Vlahovic selv) eller det andet (have advaret De Vrij) - i hvert fald ikke når han som man kan se på videoen ikke med det samme opfatter at Vlahovic ryger i en sprint mod feltet lige så snart bolden skifter fra Inter-fødder til Juventus-fødder.

Jeg vil derfor stadig mene at det er De Vrij og Miki der må tage skraldet - sammen med Dumfries selvfølgelig som alt andet lige må betegnes som the main culprit.

Som du selv er inde på, er både Barella og Darmian så tæt på Chiesa at De Vrij ikke behøver at være så ensidigt fokuseret på ham som tilfældet tydeligvis er. Han burde have brugt bare et enkelt sekund på lige at orientere sig ind mod midten også. Havde han gjort det, havde han fået øje på den fremadstormende Vlahovic og kunne derfor træde bare lige en meter eller to op og så have forhindret at Vlahovic kunne afslutte fra en helt upresset position.
Jeg håber virkelig at Inzaghi har tænkt sig at rotere mod Benfica! Vi kan sagtens tåle et nederlag idet vi så stadig vil have mulighed for at tage førstepladsen med en sejr i sidste runde uagtet resultatet mellem Real Sociedad og Salzburg. Det er nemlig det indbyrdes regnskab der tæller hvis to hold ender med det samme antal point i gruppespillet i CL.

Friske kræfter mod Napoli bør derfor være det altovervejende fokus denne uge.
Helt enig Interforlivet. Napoli er klart den vigtigste kamp nu.
Augusto, Bisseck, Sensi, Frattesi, Arnautovic bør alle starte imo.

Jeg er usikker på om Sanchez er skadet, og Inzaghi siger at Cuadrado ikke er klar endnu, men Bastoni og Pavard er skadet, så de er selvfølgelig ikke med heller, hvorfor De Vrij og Acerbi og måske Darmian (CB eller WB) skal spille, i den ene eller anden konstellation.

Men selv med disse reserver, har vi et godt hold som stadig skal kunne hive, mindst en uafgjort hjem mod Benfica, vil jeg mene.
@ I4L

Jeg er ikke sikker på at Dumfries kunne have nået hverken det ene (dækket op for Vlahovic selv) eller det andet (have advaret De Vrij) - i hvert fald ikke når han som man kan se på videoen ikke med det samme opfatter at Vlahovic ryger i en sprint mod feltet lige så snart bolden skifter fra Inter-fødder til Juventus-fødder.

Men det burde Dumfries jo have opfattet. Det er fodbold 101.

Jeg er generelt temmelig tilfreds med Dumfries, der har været en god erstatning for Hakimi. Men hans fodboldintelligens efterlader noget at ønske en gang i mellem. Han står fader til boldtabet, hvorefter hans tilbageløb ikke har noget mål. Det resulterer så i, at han hverken bakker op om Barella og Darmian, ej heller når at opsnappe Vlahovic.

Som du selv er inde på, er både Barella og Darmian så tæt på Chiesa at De Vrij ikke behøver at være så ensidigt fokuseret på ham som tilfældet tydeligvis er.

Jeg er selvsagt ikke med i omklædningsrummet, så nedenstående bygger aldeles på teori...

... men De Vrij´s rolle som den frie mand i midten indebærer netop ikke at opsnappe Vlahovic. Han skal nemlig netop i den sekvens både agere backup for Darmian og Barella, hvis nu Chiesa ryger forbi (ikke utænkeligt), kigge efter indlæg og lukke ned for skud. Det er op til de øvrige i den defensive fase at mandsopdække.

Selvfølgelig forholder det sig også sådan, at De Vrij også skal tage en mand, hvis det er nødvendigt, men i og med vi i situationen var syv Interspillere mod tre Juventusspillere, er det ikke De Vrij´s opgave at mandsopdække - medmindre han selvfølgelig bliver gjort opmærksom på, at Vlahovic står lige lovligt meget fri. Her er min påstand stadigvæk, at De Vrij, jævnfør hans ageren og fokus, ikke bliver gjort det.

Kunne De Vrij i den ideelle verden selv blive opmærksom på det? Ja, selvfølgelig. Men som én, der spiller akkurat samme plads og har akkurat samme rolle på banen, kan jeg godt sætte mig ind i, det ikke altid er skide let. At der så i øvrigt også går sølle ni sekunder fra, at Dumfries fucker sin tæmning op til Vlahovic skyder, hjælper heller ikke just på situationen.

Havde han gjort det, havde han fået øje på den fremadstormende Vlahovic og kunne derfor træde bare lige en meter eller to op og så have forhindret at Vlahovic kunne afslutte fra en helt upresset position.

Nja... Så havde Vlahovic i stedet for røget forbi og havde stået fri mellem De Vrij og Sommer.

Det De Vrij (igen, i den perfekte verden) skulle have gjort, var at kigge mere centralt og være nærmere straffesparkspletten. Så havde Vlahovic enten haft en stor hollænder i vejen eller skulle afslutte fra en noget skarpere vinkel (á la det Martinez gjorde). Men i og med han også skulle gardere for, at Chiesa ikke røg forbi Darmian og Barella, placerer han sig faktisk helt fornuftigt (bagklogskabens klare lys fraregnet, selvfølgelig). Han er nødt til at stole på, at hans medspillere følger deres mand - eller i værste fald gør ham opmærksom på, at deres mand render fri i feltet.

Så jeg står temmelig fast på, at Dumfries bærer den absolutte hovedpart af skylden, at Barella og Darmian godt måtte have begået et bette frispark udenfor feltet - og at De Vrij selvfølgelig heller ikke går helt fri.

Og så skal man selvfølgelig også have in mente, det bare var et skidegodt kontraangreb af Rube.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce