Snak

Mere indhold efter annoncen

Jeg tror Bisseck har langt vej til Pavards lønniveau, og derfor er det vel Pavard der starter.

jeg håber da ved Gud, at Inzaghi vælger startelleveren efter hvordan spillere præsterer på banen, og ikke hvordan de præsterer på bankkontoen.

På papir er Pavard da en bedre spiller på næsten samtlig parametre - men omvendt skal man heller ikke pille ved noget der fungerer. Siden Bisseck startede inde for første gang, er det blevet til ni point (mod Udinese, Lazio og Lecce), med nul indkasserede mål til følge, mens han så selv har scoret én enkel pind. Det er ikke kun imponerende - det er direkte påfaldende.

Det ville næsten være galimatias at pille ved det.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Så kun de sidste 45 min idag. Efter har været til noget jule tam tam.
Ja, jeg var efter Bisseck og jeg ligger mig gerne ned for de ting jeg sagde. Hvis han forsætter. Det er helt sikkert. Man må anderkende sine fejl når siger fejl :). De sidste par kampe har Bisseck været god, dog en dårlig start i lazio men kommer totalt efter det og var god!!
Self kommer pavard til at spille. Men at
Vi kan regne med en spiller som Bisseck det er kun kanon! Og han skal dælme bare forsætte det arbejde han er i gang med. Men nej var satme ikk fan af det køb fra start af. Og hvis vi ikk havde haft skader så var det heller ik sikkert han ville få nogle kampe. Men sådan kan vi blive ved :).
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Vi skulle også hente en højre wingback her i januar. Dog skal man ik forvente et stort indkøb til den plads. Men der skal en ind. Og det bekræfter moratta også.
Også tror jeg også vi til sommer får Zielinski ind fra Napoli. Lyder mere og mere til at han har skreven under eller en mundligt aftale med os.
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
@FD:
Lige pt. skal Pavard slå Bisseck af og ikke omvendt. Tyskeren har, efter en lidt shaky start på sæsonen, været bundsolid og virker enormt moden for sin alder. Han kandiderer i mine øjne til MoM i aften.
Jeg er helt enig med dig i at Bisseck med rette kunne vælges som MoM i går, og jeg er også enig med dig i at han virkelig har spillet sig op. Jeg var i øvrigt også en af dem som ikke troede på ham og som altså nu ligner en der tog grueligt fejl.

Men at dét at han generelt har spillet sig op og i går leverede én brandkamp skulle være nok til at skabe en situation hvor selveste Pavard skal slå ham af, er altså noget af en påstand.

Jeg kan selvfølgelig sagtens se både logikken og idealismen i at det ikke skal være lønsedlen der afgør hvem der spiller. Men det er nu ikke det samme som at man ikke bør skele til lønsedlsen når man sætter hold. For nu skal vi jo altså huske på at lønsedlen ofte afspejler noget af det som man på banen kan have brug for, nemlig rutine.

Vi befinder os endnu engang i en situation hvor Scudettoen er vores at tabe. Lige dér vil jeg påstå at vi ikke bare har brug for Pavard, men at Pavard med sine meritter in mente bør være tæt på første mand på holdkortet i forsvaret. Han har både vundet VM, CL og flere tyske mesterskaber og har altså prøvet at stå på på den helt store scene med the game on the line en helt masse gange. Derfor er sandsynligheden for at han leverer på opløbsstrækningen selvsagt langt større end den er for at Bisseck hvis meritter primært tæller at have vundet bronze med AGF.

Dét sagt bør Bisseck da helt klart have spillet sig helt ind i rotationen i forsvaret, og det skal man absolut ikke kimse af. Han har noget fart som resten af vores midtstoppere ikke har, og samtidig fik han vist i går at han også er målfarlig. Det er et super kort at have til foråret!
@ I4L

Men at dét at han generelt har spillet sig op og i går leverede én brandkamp skulle være nok til at skabe en situation hvor selveste Pavard skal slå ham af, er altså noget af en påstand.

Selvfølgelig er det ikke det. Det er sket et hav af gange og sker stadigvæk et hav af gange, at spillere, som går ind og gør det godt, skal slås af af konkurrenterne - også selvom sidstnævnte måske har et bedre CV. Jeg vil endda vove den påstand, at det sker hyppigere end det omvendte; altså, hvor en konkurrent kommer tilbage fra skade og direkte erstatter en anden spiller, som ellers har gjort det fortrinligt.

Derudover er jeg ikke enig i påstanden om, at Bisseck har spillet én brandkamp. Han har været god tre kampe i streg nu, mens han også gjorde gode figurer i hans indhop. Det er vel kun den kollektive nedsmeltning i første halvleg mod Benfica, hvor han - som resten af holdet - faldt igennem (men hvor han alligevel ender med en assist).

Men det er nu ikke det samme som at man ikke bør skele til lønsedlsen når man sætter hold. For nu skal vi jo altså huske på at lønsedlen ofte afspejler noget af det som man på banen kan have brug for, nemlig rutine.

Ofte? I Interregi gjaldt det for ikke så længe siden for, at man blev hentet på en fri transfer og/eller havde en virkelig god agent.

Heldigvis er der kommet andre og bedre boller i suppen siden Ausilio og Marotta har taget over, hvor lønsedlen snarere afspejler merit og ikke erfaring/rutine. Således tjener Acerbi, Darmian, Klaassen, Sommer og Arnautovic ikke nær så meget som Calhanoglu, Bastoni, Barella og Lautaro.

Hvis man altså skulle skele mod lønsedler, ville De Vrij starte ind for Acerbi, Cuadrado i stedet for Dumfries, Frattesi i stedet for Mkhitaryan og altså Pavard for både Darmian og Bisseck.

Heldigvis ser det ud til, at der både fra ledelse og fra trænerbænken kigges på merit og præstationer, og ikke på lønsedler.

Lige dér vil jeg påstå at vi ikke bare har brug for Pavard, men at Pavard med sine meritter in mente bør være tæt på første mand på holdkortet i forsvaret. Han har både vundet VM, CL og flere tyske mesterskaber og har altså prøvet at stå på på den helt store scene med the game on the line en helt masse gange.

Det var måske et argument for et par sæsoner siden, men nu er vores trup altså spækket med spillere, der har vundet Serie A, flere Coppa Italia´er og ikke mindst CL-sølv, efter en så absolut godkendt præstation mod overmægtige Oliesheikerne. Derudover har vi adskillige EM og VM-finalisterne rendende rundt på banen - så jeg synes egentlig ikke, at behovet er så udtalt.

Men altså, det bliver også lige lovligt sat på spidsen nu. Min påstand er ikke og har aldrig været, at Bisseck bare partout skal være starter resten af sæsonen. Min påstand er, at Pavard lige skal lægge sig i selen for at slå Bisseck af - og hvis han er så dygtig, som vi alle tror (ved) franskmanden er, bør det også være til at gøre. Men jeg synes ikke, han bare skal erstatte Bisseck fordi han hedder Benjamin Pavard. Det ville være et skidt signal at sende, både til spillere som Pavard men også til spillere som Bisseck.

Og hvis Bisseck nu bare præsterer resten af sæsonen... well, så er det jo bare godt!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Nu var min pointe aldrig at man skal se på løn over performance.
Min pointe var mere at lønnen ofte reflektere det man har præsenteret, samt bør reflektere hvordan man bliver ved med at performe.

Der er Pavard selvsagt milevidt foran Bisseck.

Men der hvor Pavard ikke er milevidt foran Bisseck er i ren formance. Han er foran, og som Interforlivet skriver, er han også min foretrukne i starteren baseret på nuværende og fortidens meritter.

Bisseck har overrasket, og det er selvfølgelig helt rigtigt hvad du skriver FD, at det er op til Pavard at slå ham af - og det er decideret FANTASTISK, at det er sådan det forholder sig. Tænk sig at vores bredde i forsvaret har vist sig at være så god som tilfældet er. Jeg tror dog at Pavard sidder ret tungt på pladsen, så jeg tror også der skal mere til fra Bisseck for at vinde pladsen fra Pavard.

Jeg var klar over at Bisseck var et godt hent, men jeg var ikke klar over at han ville gå ind og slås for en startposition, det er jo bare en super situation for os.

Jeg ville ønske det forholdt sig sådan i angrebet også.
Self kommer pavard til at starte inde på den plads. Men han skal lige tilbage efter skade. Og vi skal ik tage chancer med ham. Og det kan vi tillade os, nu når Bisseck har spillet som han har. Igen det er kun dejligt vi står som vi gør. Men inden pavard blev skadet var han vel vores bedste forsvar.
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Men inden pavard blev skadet var han vel vores bedste forsvar.

Hvis ikke verdens bedste i de 756 minutter, han har fået... eller noget.

Acerbi, Darmian og Bastoni har været bedre - og De Vrij nok egentlig også. Det er ikke så underligt, når nu Pavard skifter hold, liga og system og lige skal lære alt at kende, men det har ingen gang på jorden, at mene, Pavard har været vores bedste forsvarsspiller.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Efter pavard kom
Ind og spillet fast sys jeg han var vores bedste forsvar. Min mening
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
@ Sortogblå

Nu var min pointe aldrig at man skal se på løn over performance.

Så ved jeg ikke, hvordan "Jeg tror Bisseck har langt vej til Pavards lønniveau, og derfor er det vel Pavard der starter" ellers skulle forstås, men fair nok.

Der er Pavard selvsagt milevidt foran Bisseck.

Igen, det er et spørgsmål om definitioner.

Jeg er selvfølgelig indforstået med, at Pavard har præsenteret over Bisseck indtil videre i karrieren - men reelt set starter begge fra 0, i en ny klub, en ny liga, med en ny træner og en ny taktik. Det er selvfølgelig mere end fint, at Pavard kommer med 300+ førsteholds kampe, 52 landskampe for et absolut tophold, adskillige titler, en Champions League pokal og et verdensmesterskab i lommen - men han skal så også lige få det til at fungere i Inter.

Det ser han da også ud til at gøre, inden han blev skadet - men det samme kan vel også skrives om Bisseck, der vel at mærke ikke har alt ovenstående i pokalskabet.

Forstå mig ret, hvis jeg skulle stille et ideelt forsvar, så ville Pavard da også starte ind - jeg forsøger ikke at argumentere imod ham. Min pointe var og er såmænd bare, at manden ikke bør kunne spadsere direkte tilbage i starteren, når nu først Darmian og siden Bisseck faktisk fungerer noget nær optimalt. Der skal kæmpes om den plads - og det er kun sundt.

Jeg ville ønske det forholdt sig sådan i angrebet også.

Arnautovic har været okay indtil videre - man får lidt hvad man forventede, og så snart han spiller op til sine styrker (som man så mod Lecce i anden halvleg), er han så absolut både brugbart og en fin reserve. Sanchez har straks været mere skuffende. Jeg havde lykkeligt glemt, hvor lavt et bundniveau han har. Det skrevet, så gør hans topniveau og generelle indstilling stadigvæk, at vi er bedre stillet, end vi var med bankrådgiveren.

Det forlyder dog, at Al-Ittihad skulle være interesseret i Alexis - og hvis der er kød på den, er det fint at skibe ham langs og hente en erstatning. Her spøger bl.a. Taremi stadigvæk. Martial bliver også nævnt - og selvom jeg godt ved, alle alarmklokker bør ringe, så har jeg altid været underligt charmeret af franskmanden, på trods af alle strabadser i Manchester. Det ville heller ikke være første gang, vi redder en spiller fra den klub.

Mens vi er i gang med rygter, så forlyder det, at Zielinski har en forhåndsaftale med os. Han vil være en glimrende tilgang (og i øvrigt en typisk Marotta signing). Jeg har altid været lidt pjattet med polakken, der synes at kan lidt af det meste på en fodboldbane - og som i øvrigt har et glimrende skud. Så bliver det nok et farvel til nulbonnen Klaassen (og måske evigt grønne Mkhitaryan).

Slutteligt skulle Tajon Buchanan være løsningen på, at Bambi nægter at være fit for fight. Her skulle der være tale om den klassiske leje med købsobligation til sommer manøvre, for noget der ligner 1-2 mio. € nu og omkring 10 mio. € til sommer. Buchanan vil nemlig ikke forlænge i Brugge, så for dem handler det også om at cashe ind. Han var heller ikke med i truppen sidst, så der er sikkert ét eller andet under opsejling. Det bør dog også nævnes, at både Oliesheikerne og Bournemouth har kastet deres kærlighed på ham.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Annonce