@ Fox
Præcis. Pioli har jo været en uomtvistelig succes i Milan. Bevares, jeg er helt med på, I er kørt trætte i hinanden (jeg tror nu også, Pioli glæder sig til at være fri her efter sommeren), men alt i alt fortjener Pioli mere anerkendelse, end han får nu.
Derfor studsede jeg mig også over, du kaldte én af de tre ringeste trænere i nogensinde har haft, rent taktisk. Så slemt har det heller ikke været. Hell, bare i nyere tid har I haft Giampaolo, Gattuso, den dårlige Inzaghi-bror og Montella på bænken, der alle har sejlet på det taktiske.
Pioli er en okay træner, der efter min mening har fået rigtig meget ud af materialet - kulminerende med et mesterskab, selvfølgelig.
Det mesterskab fylder altså (for) meget i jeres besyv af Pioli og den generelle situation. I vil aldrig høre mig sige eller se mig skrive, det ikke var fortjent - for selvfølgelig var det det - men det var ikke det mest overbevisende mesterskab nogensinde set.
Set udefra (og her må du bare tro på, mine Interbriller ikke spiller ind her) var der tale om et hold, for hvilket alt - og her menes alt - bare spillede. Sol og måne stod helt lige i store dele af sæsonen; en relativ stor mænge smal sejre (hvilket er meriterende i sig selv), modstandere der skød dem selv i foden på de helt rigtige/forkerte tidspunkter, spillere der (over)præsterede som aldrig før eller siden i karrieren og især et forsvar og en målmand, der til tider virkede helt usårlige. At det så samtidigt lykkedes, uden at have én eneste spiller i top 10 topscorerlisten, gør det endnu mere mærkværdigt. Det var en væskeægte hold-scudetto.
Den gode Rosso kan til tider fremhæve samme pointe som du; at det hold, der blev mestre i 2022 ikke pludselig blev markant ringere (men det er Pioli så tilsyneladende?) og at den noget ringere præstation i hhv. 2020/21 og 2022/23 må være anomalierne. Her mener jeg så, at jeres mesterskabssæson - igen, med al mulig respekt - efterhånden ligner anomalien.
Desuden er der selvfølgelig sket et par store ændringer på holdet, der har trukket kvaliteten væsentligt ned. I havde bl.a. Tonali, Krunic, Bakayoko v.1, Kessié og Ibrahimovic i truppen. Disse er aldrig rigtig blevet erstattet. Tilføj dertil formnedgangen hos Maignan, Bennacer, Giroud og Kjær, og så er der egentlig meget lidt tilovers fra et hold, der med nød og næppe blev mestre.
PS: jeg synes nu i øvrigt, at Tomori, hvor dygtigt han end er, tager plads efter Bastoni, Pavard, Acerbi, Bremer, Danilo, Buongiorno, Calafiori og måske endda Scalvini, i snakken om bedste forsvarsspiller i rækken. Tomori har klart et par åbenlyse styrker - men han er ikke en oplagt leder og har brug for en erfaren og dygtig styrmand ved siden af sig.
Når ret skal være ret, så har han naturligvis haft en stor rolle i at tage os ud af 10 års slum til et mesterskab, en CL-semifinale og kontinuerligt CL deltagelse.
Præcis. Pioli har jo været en uomtvistelig succes i Milan. Bevares, jeg er helt med på, I er kørt trætte i hinanden (jeg tror nu også, Pioli glæder sig til at være fri her efter sommeren), men alt i alt fortjener Pioli mere anerkendelse, end han får nu.
Derfor studsede jeg mig også over, du kaldte én af de tre ringeste trænere i nogensinde har haft, rent taktisk. Så slemt har det heller ikke været. Hell, bare i nyere tid har I haft Giampaolo, Gattuso, den dårlige Inzaghi-bror og Montella på bænken, der alle har sejlet på det taktiske.
Pioli er en okay træner, der efter min mening har fået rigtig meget ud af materialet - kulminerende med et mesterskab, selvfølgelig.
Der er dog stadigvæk trods alt mere eller mindre tale om en trup der vandt mesterskabet for 2 år siden, men de to sidste sæsoner har været præget af ét hold som har præsteret på et abnormt højt niveau.
Det mesterskab fylder altså (for) meget i jeres besyv af Pioli og den generelle situation. I vil aldrig høre mig sige eller se mig skrive, det ikke var fortjent - for selvfølgelig var det det - men det var ikke det mest overbevisende mesterskab nogensinde set.
Set udefra (og her må du bare tro på, mine Interbriller ikke spiller ind her) var der tale om et hold, for hvilket alt - og her menes alt - bare spillede. Sol og måne stod helt lige i store dele af sæsonen; en relativ stor mænge smal sejre (hvilket er meriterende i sig selv), modstandere der skød dem selv i foden på de helt rigtige/forkerte tidspunkter, spillere der (over)præsterede som aldrig før eller siden i karrieren og især et forsvar og en målmand, der til tider virkede helt usårlige. At det så samtidigt lykkedes, uden at have én eneste spiller i top 10 topscorerlisten, gør det endnu mere mærkværdigt. Det var en væskeægte hold-scudetto.
Den gode Rosso kan til tider fremhæve samme pointe som du; at det hold, der blev mestre i 2022 ikke pludselig blev markant ringere (men det er Pioli så tilsyneladende?) og at den noget ringere præstation i hhv. 2020/21 og 2022/23 må være anomalierne. Her mener jeg så, at jeres mesterskabssæson - igen, med al mulig respekt - efterhånden ligner anomalien.
Desuden er der selvfølgelig sket et par store ændringer på holdet, der har trukket kvaliteten væsentligt ned. I havde bl.a. Tonali, Krunic, Bakayoko v.1, Kessié og Ibrahimovic i truppen. Disse er aldrig rigtig blevet erstattet. Tilføj dertil formnedgangen hos Maignan, Bennacer, Giroud og Kjær, og så er der egentlig meget lidt tilovers fra et hold, der med nød og næppe blev mestre.
PS: jeg synes nu i øvrigt, at Tomori, hvor dygtigt han end er, tager plads efter Bastoni, Pavard, Acerbi, Bremer, Danilo, Buongiorno, Calafiori og måske endda Scalvini, i snakken om bedste forsvarsspiller i rækken. Tomori har klart et par åbenlyse styrker - men han er ikke en oplagt leder og har brug for en erfaren og dygtig styrmand ved siden af sig.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi