Snak

Mere indhold efter annoncen
Jeg kan se du har en samtale med FD, Rossoneri, i Milantråden, og måske er jeg bare helt blank - men dine grunde fremstår ulogiske, som jeg læser dem, og derfor synes jeg det ville være rigtig spændende at rykke snakken videre herover.

Jeg kunne godt have brug for at du var noget mere tydelig i hvad du specifikt mener der skal til for at der er mange ændringer i en trup, hvis ikke Inters var det. Det lader jeg forstå at du synes var få ændringer - og det kan jeg ikke se, at du giver noget logisk argument for.

Jeg er ikke ude på at drille eller være uenig, men blot forstå.
Der var først tale om "få ændringer", og da det, og dermed udsagnet, så viste sig beviseligt usandt, pivoterede han til "ikke nævneværdig kvalitetstab".

Mere banebrydende diskussion ligger der heller ikke og gemmer sig her.
La prende Vecino.
Jeg er ikke ude på at drille eller være uenig, men blot forstå.

Jeg ser det ikke som drillerier og det er da helt fint, at være uenig. Hvis vi alle var enige, ville det være ret uinteressant.

Når jeg alligevel ikke har behov for at cykle mere rundt i det, skyldes det at pointen var en del af en større betragtning. At diskutere ændringerne i Inters trup ude af den kontekst, interesserer mig ærligt talt ikke, med al respekt.

Det sagt, skal jeg da gerne uddybe lidt yderligere - selvsagt udfra den kontekst det oprindeligt er skrevet i.

Den gode @flying skrev at han mente, at alt lykkedes for Milan i mesterskabssæsonen. Hertil mener jeg, at det samme kan siges om Inter i indeværende sæson. For the record handler det selvsagt ikke om at tage noget fra et suverænt mesterskab.

Jeg forholder mig til, at Inter er gået fra en skuffende sæson i 22/23, til en suveræn præstation, uden at der, efter min mening, findes en logisk forklaring i en markant forbedring af truppen, ny træner, nyt system osv.

Herunder ser jeg på, at otte ude af de 11 mest brugte spillere også var i klubben sidste sæson.

Som jeg ser det, udgøres stammen af Inters hold af Bastoni, Barella, Dimarco, Hakan og Lautaro. Alle har været i klubben i mindst tre år, mange i væsentlig flere.

Samtidig havde man allerede tidligt i sidste sæson en løsning på Skriniar og Brozovic´ afgange. Darmian var kørt ind som højre stopper og Hakan var flere gange testet i en dyb rolle. En rolle han i øvrigt også har spillet i Milan.

Som jeg ser det, er kvalitetsniveauet også, nogenlunde, intakt ift sidste sæson. Sommer for Onana, Pavard for Skriniar, Thuram for Lukaku, Arnautovic for Dzeko og Sanchez for Correa, mens Brozovic´ afgang altså er håndteret i truppen.

Det bringer mig til den subjektive konklusion, at forklaringen på Inters opblomstring ikke kan findes i markante ændringer i truppen.

Som en tilføjelse til argumentet om at "alt er gået Inters vej", har man også dygtigt/heldigt været forskånet for skader hos nøglespillere. Noget nær halvdelen af alle missede kampe grundet skader, "tilhører" Cuadrado.

Og for lige at gentage mig selv - mit ærinde er ingenlunde, at tage noget fra Inters imponerende sæson. Ovenstående skal ses i kontekst af den oprindelige debat.

I det lys, har jeg heller ikke mere at tlføje til emnet. Den debat @flying og jeg havde, har vi afsluttet.
Tak for dit uddybende svar.

Jeg tror aldrig vi kan enes om dit besyv, på de ændringer der gennemgik truppen, og det er heldigvis også rigtig sundt.

De ændringer du beskriver som ikke markante, er vi mange der ser som markante. At skifte fra Brozo til Hakan, var en enddog meget stor ændring. Kom det som en overraskelse at Hakan gjorde det SÅ godt, som han gjorde, var der ikke mange der havde set, selvom vi havde fået en lille forsmag i løbet af sæsonen før. Brozo var trods alt en meget stor kulturbærer (og selvom jeg personligt priser mig lykkelig for at han er væk, så var det alligevel hans status)
Hakan er måske én af de vigtigste grunde til at vi står med mesterskabet i år. Det er altså en markant ændring.

Thuram vs. Lukaku, er også en stor ændring. Vi kan altså ikke bedømme på hvad Thuram HAR udrettet, men vi er nødt til at bedømme inden sæsonen, hvad vores forventning var til ham - og der var der ikke mange der havde forventet netop dét output fra ham. Der vidste man trods alt hvad man fik i Lukaku.

Men jeg er også klar over at du ikke ønsker at deltage mere i diskussionen, så jeg skal nok lade den være, selvom jeg kunne skrive meget mere. Jeg synes bare lige du måtte have et svar med.

God dag.
Nogen der kender til hele den her affære med Pimco, som skulle låne os penge til at betale Oaktree tilbage? Aftalen er i følge flere aviser ikke i hus, men rykket længere væk end tidligere på ugen, og deadline ved Oaktree er mandag (eller var det tirsdag?). Her kan de så overtage klubben og sælge videre.
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Skulle også til at høre hvad det der er for noget. Hvad jeg forstår så hvis de ik for betalt de penge på mandag så skal vi have andre ejer. Eller så vi på deres hænder og sunning er ude.
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Mandag er helligdag her i Luxembourg og derfor er deadline “først” tirsdag.
Alt nedenstående er lidt stukket sammen af hvad jeg kan se rundt omkring og som har været igennem min ikke-økonomiske forståelse.

Det kommer ikke til at have en stor indflydelse på Inter i første omgang, som jeg kan læse mig frem til. Det er Suning der bliver ramt. Det er meget muligt, vi ender med et tvungent ejerskifte (selvom der åbenbart er nogle klausuler, der gør, at Oaktree gerne vil udskyde deadlinen til efter sommeren), men derefter er Oaktree formentlig interesseret i, at sælge Inter så hurtigt som muligt. Faktisk skulle de allerede have et par potentielle købere klar - et saudisk fond (nej tak) og ham finnen Thomas Zilliacus, som har været med offentlig i sin interesse.

Oaktree har også siden 2021 haft to medlemmer i Inters bestyrelse, der har haft en del at skulle have sagt i den daglige drift. Efter sigende skulle det være dem, der har været proponenter for, at FFP bliver overholdt til punkt og prikke og at nøglefigurer i ledelsen er fastlåste på relativt lange kontrakter. Derudover har det ingen indflydelse på vores mercato, da Suning - grundet de kinesiske myndigheders embargo - ikke har kunnet finansiere noget i klubben alligevel. Inter er med andre ord driftmæssigt uafhængigt af Suning.

Så umiddelbart ikke den helt store grund til panik - især hvis et eventuelt ejerskifte foregår stille og roligt.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Apropos mercato, så har Baccin bekræftet tilgangen af Zielinski og Taremi, begge på en gratis efter sommeren.

Det er ikke signings, der får fodboldverdenen til at ryste i grundvoldene, men i Interregi er det endnu en gang stærkt arbejde af Ausilio, Marotta og co.. Fede signings til bredden, der får endnu et nøk opad.

Zielinski kender ligaen, har i mange år gjort det særdeles godt for Napoli, har stadigvæk en relativ god alder og kan både gå ind i Barella/Mkhitaryan rollen, dog lidt mere offensivt orienteret. Temmelig kreativ, en god pasningsspiller, et godt spark (han går direkte i frisparkspuljen med Dimarco og Calhanoglu) og en fin arbejdsradius. Klaassen er fortid efter sæsonen og Zielinski ligner en KLAR opdatering.

Taremi er straks et mere ukendt kort for mig, men han har et okay målsnit og kan kun være en forbedring i forhold til Alexis. Han bliver i øvrigt første iranske spiller i Inter.

Derudover er der konkrete rygter om Buongiorno, Gudmundsson og Khephren Thuram (lillebror til Marcus). Buongiorno og Gudmundsson kender vi jo fint - og vil begge være forstærkninger. Thuram skulle være et stort talent, men jeg har lidt svært ved at se, hvor han skulle passe ind, når vi næste sæson står med Barella, Calhanoglu, Frattesi, Mkhitaryan, Zielinski, Asllani og i skrivende stund Carboni og Agoumé.

Sidstnævnte har i øvrigt pænt med succes i det spanske. Jeg har altid haft et godt øje til Agoumé, som har talent nok til at kunne klare sig i Inter.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Hvor Inter efter Thorir virkelig kan takke Suning for at komme ind og accelere klubbens tilbagevenden til toppen så er Suning de seneste par år blevet en hæmsko for yderligere fremgang. Så Inter står kun til at vinde ved at få klubben på nye hænder. En ny ejer der ikke er tynget af økonomiske håndjern men kan lave strategiske investeringer i stadion, klub og kan drive Inter frem på nye markeder. Det er en attraktiv position Inter står i forhold til mulige ejere. Italiens bedste ledelse, italienske mestre, kommercielt potentiale, stadion osv.

Apropos ledelse, så kan man igen lette på hatten af at man allerede inden vinduet er gået i gang har forstærket sig med Zielinski og Taremi. Ligesom sidste sommer har man tidligt afklaret holdet og kan være opportunistiske med resten af vinduet. Der har konkurrenterne haltet efter de sidste par år med masser af sidste minuts indkøb, udskiftning af trænere, ledelse osv. Den kontinuitet er guld værd - bogstaveligt talt.
Annonce