Det skrevet, så føler jeg fortsat, at især målet til 1-2 falder tilbage på manglende fokus. Weah må bare aldrig nogensinde stå så fri i feltet, som tilfældet var - og det kan man ikke "taktiksere" sig ud af. Der står jo fem Interspillere og kigger fodbold. Desuden må Dumfries tage sin del af begge Yildiz´ mål. Det må og skal ikke ske.
Men hvordan ender vi i den situation? Jo, De Vrij satser med sin opdækning og ender med at se ret dum ud, men hvordan kan Concecaio - ikke blot denne ene gang, men stort set over hele kampen - få lov til at spadsere igennem vores forsvar efter velbehag? I den situation er han en-mod-en mod en 35-årig Mkhitaryan, som han ender med at tørre røv i og det skete gang på gang, at han bragte sig i farlige situationer. Enten er det en forkert disputs af Inzaghi - at dét burde være nok for at dæmme op for Conceicao - eller også er det godt set af Motta. Men det handler ikke om fokus eller personlige fejl.
Efter min bedste overbevisning smider vi kampen på to fronter; ved at Inzaghi skifter vores eneste regista ud med en noget mere vandrende Frattesi, og at vi ikke scorer på vores chancer.
I henhold til det førstnævnte, så bad Zielinski selv om udskiftningen, og Asllani (gud forbyde mig) er ikke hundrede procent klar, tilsyneladende - så hvad var alternativet?
I henhold til det andet, så er det netop hele humlen. Vores spil kan ikke - ikke hvis vi vil vinde noget - lægges an på, om vi scorer på vores chancer. Det så vi i sæsonen før sidste. Det der vinder kampe og sæsoner, er at lukke af bagude, og det burde Inzaghi vide. Jeg er faktisk også sikker på, at han ved det, men at fristen til at score fem på Juventus var for stor, og han derfor pressede hele holdet 10-20 meter længere frem end det reelt burde foran 4-2 på hjemmebane. Og det kostede grueligt.
Sekundært, så er det jo ikke hundredeprocentschancer vi brænder. Barella har en afretning, Di Gregorio har fuldstændig styr på Dimarcos frispark, og meget skal gå rigtigt før Lautaros hovedstød skal drejes ind - det er simpelthen et for sølle grundlag, og ret unødvendigt at ligge skylden der, når vi jo netop havde scoret fire mål og vitterligt førte med 2 med 20 minutter tilbage.
I øvrigt - og det gruer mig at sige - så kunne det være tid til at prøve Martinez på kassen. Jeg skylder ikke sæsonstarten på Sommer, men lige nu redder han intet. Juventus har fem skud på mål, hvoraf fire går ind. Desuden ligger han med en PSxG på minus 1,4 for sæsonen, hvilket placerer ham på nummer 23 ud af alle 31 målmænd i Serie A der har spillet. Kun Cagliari, Monza, Como, Genoa, Lecce og Hellas Verona (dvs. lutter bundhold) har som hold en dårligere PSxG på målmandspositionen.