Snak

Din tese om at ´de prioriterer CL over liga´ kan skydes helt i sænk.

Inter er det hold i Champions League, der har sparet allerflest spillere i den turnering igennem hele turneringen.

Det var de efter gruppespil, hvor de anvendte 5-6 ´reserver´ igennem de 8 kampe, imens andre tophold i CL anvendte 1-2 reserver i snit. Det er de også inden semifinaler, hvor de har roteret mest imellem de 4 hold, der er tilbage.

Selvfølgelig prioriterer man da de bedste mod Bayern. Det er logik. Man stiller stadig med 9 ´stamspillere´ mod Bologna, så liga er jo ikke nedprioriteret.

Sæsonen balancerer på en knivsæg lige nu, og jeg vil mene at man efter den seneste periode skuffer, hvis man slutter sæsonen tomhændet.

Jeg synes det er en interessant pointe ift, hvordan man definerer succes.

Som jeg ser det, er Inter den største succeshistorie i europæisk fodbold over de seneste tre sæsoner. Hvis jeg var Inter-fan (den ulykke er heldigvis ikke overgået mig), ville jeg være ovenud tilfreds - også uden trofæer.

I er en konstant magtfaktor i europæisk fodbold og sidder, i min bog, med de bedste kort på hånden til at løfte CL-trofæet.
Det endda med en økonomi der er et godt stykke fra dem man konkurrerer med. Fx har de resterende klubber i CL (Arsenal, PSG og Barcelona) alle en omsætning der er i omegnen af det dobbelte af Inters.

I spiller med om mesterskabet hvert år - sidste år hentede i scudetto´en i suveræn stil og I er givetvis med til det sidste i år også. Måske endda med endnu en samlet sejr.

I har en kompetent ledelse, der træffer gode valg, både på den korte og lange bane og en træner der passer som Hans i Grethe ind i hele setuppet.

Det er kun i farmerligaer som den tyske, franske og skotske, at det samme hold rydder bordet hvert år.

Jeg skal naturligvis ikke definere, hvad succes betyder for den enkelte, men jeg synes personligt I Inter-fans har masser, at være tilfredse med.

At tale om en sæson er skuffende eller en fiasko med Inter 24/25, hvis man intet trofæ løfter i denne sæson. Så har man simpelthen været Inter-fan siden 2019 og kun stået på der, eller også forstår man ikke helt hvad man har præsteret på tværs af alt henover de sidste 2 års tid især. Inzaghi har flest point af nogen Serie A træner siden 1980 på en 2-års periode siden april 2023 til april på tværs af alle turneringer, undtagen én træner. Allegri i Juventus i 16/17+17/18. Intet top10-hold i Europa har det pointsnit han har henover 2 år. En stabilitet man slet ikke kan drømme om udfra forudsætninger, som er man er 75-100% bagud ift de største i Europa målt på budget, og i Serie A ligger Juventus 20% over Inter, mens Inter kun er 4% højere end Milan pt. Man overpræsterer ift ens kapacitet. ganske enkelt. Og det har fans så vænnet sig til, så nærmest alt nu ender med at være en skuffelse, fordi man taber den turnering der har allermindst prioritet og betydning for Inter. 32 dage fra slut marts til slut april = 10 kampe med 2x Bayern, Bologna, Roma, 1x Barcelona og 2x Milan. Selvfølgelig vil der være op og nedtur, og man står stadig i en situation, hvor man selv har indflydelse på det hele. Havde man købt den situation i starten af sæsonen? Alle ugens dage.

Objektivt har vi intet at klage over. Og jeg tror heller ikke, at folk klager over at ryge ud af Coppa´en? Stod det til mig personligt, havde det været ren reservecup fra start til (næsten) slut. Især når ressourcer skal fordeles. At vi stadig er med i CL, taget magtforhold på økonomien i betragtning, er da også imponerende. Uden tvivl. Men set fra en fans perspektiv -fan siden den rigtige Ronaldos dage, ikke 19´-, så er det ikke så nemt at sidde og være objektiv, hvis sæsonen ender uden trofæer. Heller ikke selvom, at man ikke kan vinde hvert år - og magre år har der været rigeligt af. Fodbold er følelser, også selvom pilen peger frem og der er meget at smile over. Tillykke til Napoli, hvis de vinder. I så fald er vi blot offer for egen sportslige succes, men den er stadig svær at sluge, hvis man ikke får lov at bide i en smule guld. Afgørende uge i vente!

Nej jeg synes ikke man kan være tilfreds, selvom sæsonen og holdets generelle styrke og fremskridt er formidable. Det er fint, men så skal der konverteres på godt forabejde.

Når man spiller sig til at føre ligaen slut april, og står i to semifinaler - så skal der hentes noget sølvtøj hjem.

Jeg husker ´mit´ første mesterskab i 88/89 - fordi de vandt. Der blev jeg ægte fan med tørklæde, spillertrøje og hele molevitten. Men...

Så mange legendariske Inter spillere og hold er røget ud i glemslen fordi de ikke vandt noget. Trofæer tæller.

Jeg er bestemt ikke utilfreds - tværtimod - men ryger vi ud af CHL og løber Napoli med scudetto´en så er det for bittert. Især når man med rette fokus bør kunne slå begge Rom mandskaberne, og køre pokalen i skabet.

Men jeg fornemmer desværre Barca fylder for meget, og kald det ´drukne i sportslig succes´ eller ´ambitionerne stiger til hovedet´ - det er det samme.

Arnautovic, Correa, Asllani osv - det er ikke reserver der lige klarer ærterne ... af og til men langt fra hver gang.

Når det er skrevet kan man jo også vinde det hele, og så æder jeg så glædeligt mine ord igen.

Pavard skadet! For helvede

Pyha hvor det dog sejler for tiden. For dælen da!

Sikke en mavepuster. Kom så!

Vi bliver spillet rundt og folk er frustreret!!!! Kom nu i gang for satan!!

Friske ben mod trætte.

Frattesi er fejlcastet, gode dybdeløb i feltet men ubrugelig i positionsspillet. Øv, jeg er ellers fan, men han er fejlcastet.

Håber det kan vendes på en eller anden måde.