Redigerettirs 3. jun 19:34
For helvede, hvor er det her også bare et spark i løgene, tre dage efter den største spark i løgene, vi længe har fået.
Jeg troede fuld og fast på, at Inzaghi ville blive. Men jeg tog fejl. Simone vil åbenbart gerne i olieglemslen og have på resuméet, at hans sidste kamp for en rigtig klub endte 5-0.
Det er svært at sige nej til den slags penge - men her havde jeg (naivt nok) højere tanker om ham.
Som jeg ser det, er vi i større problemer, end dengang Conte stoppede brat. Dengang var den åbenlyse afløser... ja, åbenlys. Inzaghi spillede det samme system, kendte ligaen, var kørt træt i Lazio, lignede en mand der kunne komme op på Conte´s niveau og var tydeligvis klar til én af de helt store.
Jeg har svært ved at få øje på en åbenlys erstatning nu.
- De Zerbi synes at være den primære kandidat - og nok også med god grund. Han har haft stor succes i mindre klubber; han spillede noget betagende fodbold i Benevento; overpræsterede med Sassuolo og man må da sige, at det faktum, han slæbte Brighton til en sjette plads i hans første sæson, samt en hæderlig 11. plads i hans anden sæson der, også taler til hans fordel. Marseilles andenplads i den netop afsluttede sæson er også flot klaret.
Men der synes at være mere Juric over ham end Inzaghi. Jeg er oprigtig bange for, at De Zerbi er en small team coach, der overpræsterer under disse forhold, men ikke kan overføre det til en klub, hvor han skal præstere fra dag ét. Indrømmet, jeg har intet at bygge det på, andet end fornemmelser. Derudover har han også en tendens til at skride (dog uden at smække med døren).
Ydermere er der det taktiske aspekt. Fordelen er, at han spiller noget fed fodbold. Men han er så absolut ikke løsningen på vores defensive skavanker. Fem cleansheets på 34 kampe er ikke prangende. Derudover sværger han egentlig helst til en variation af 4-2-3-1 - selvom han i løbet af sæsonen spillede 3-4-2-1 i Marseille.
- Fabregas synes at være den anden store bejler. Forstå mig ret, Fabregas virker spændende og jeg har intet andet end beundring for hvad han har lavet i Como i sæsonen.
Men vi skal ikke være rugekasse for spændende trænere. Fabregas er ikke klar endnu. Derudover spiller han også med en anden taktik, end vores trup er til.
- Simeone´s navn popper også op igen igen - ligesom det gjorde dengang Pioli blev fyret. Og Spalletti. Og Conte stoppede. Han vil være et helt igennem godt bud; han vil komme med noget vildskab, noget defensiv soliditet og en evne til at gå efter resultatet, når det er nødvendigt. Det er ikke altid lige smukt, men hey! Vi er jo Inter... Jeg tror dog ikke på den.
- Og så ser jeg selveste Klopp´s navn poppe op nogle steder. Klopp tjener som bekendt lige pt. kassen som [Indsæt Generisk Titel Her] i Red Bull Concernen, men jeg tror egentlig gerne, Inter kunne være et spændende projekt for ham. Han var jo også kortvarigt på vej til Roma, før han så ikke var alligevel. Jeg tror dog ikke mere end et splitsekund på det...
... men det gjorde jeg jo heller ikke i, at Inzaghi skulle stoppe. Så hvem ved?
Ellers synes der ikke at være oplagte bud derude. Af de nævnte (realistiske) kandidater, er mit foretrukne De Zerbi. Men det føles som et skridt agterud.
Og så ved vi jo endnu ikke, hvad det betyder for vores mercato.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi