Snak

Mere indhold efter annoncen
Fabregas, siger nej til Inter projektet. Forstår man jo godt.
Roberto De Zerbi, har efter alt at dømme også sagt nej.

Vi ender med Chivu, Motta eller Viera.

Sikke en fadæse.
Vi skal ikk ende med en af de 3. Det er ikk godt nok hvis det er!! Hvis klubben hr vist at der lå et tilbyd på inzhagi så er det satme skidt man ik har haft nogle samtaler med den man vil have!! For nu kan men ende med et panik hent! Hvilket er mega mega mega skidt!!
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
@ Rosso

Jeg skulle til at skrive et svar til dit gode indspark - men i og med Fabregas ikke bliver et emne, vil det blive rent akademisk, og det tænker jeg ikke, vi skal spilde vores tid med.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Fabregas skulle have fået lov til at tale med os og indgå i forhandlinger!!
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
And the crowd goes mild.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Mere indhold efter annoncen
Annonce
Du mener ikke Fabregas er bedre end Viera eller Chivu? Eller hvordan skal din kommentar forståes, FD?
Korrekt.

Lad os nu se, hvad de alle kommer med:

Chivu: 4-mands forsvar, én halvsæsons erfaring som træner, hvor han så gjorde et godt stykke arbejde med at hive dem op fra nedrykningszonen og op til de sikre pladser - bl.a. ved at være ubesejret i syv kampe i streg. Uafgjort mod Fiorentina, Lazio, Napoli og os, samt sejre over Bologna, Atalanta og Rube som absolutte højdepunkter. Og så kender han klubben.

Vieira: 4-mands forsvar. Den klart mest erfarne af de tre, men har vel reelt set kun haft succes i USA. Og så spiller han den mest uinspirerende omgang fodbold, jeg længe har set... Han er en god træner til et hold, der skal kæmpe mod nedrykning - ikke et hold der givetvis skal kæmpe med om mesterskaber. Han kender dog klubben, selvom det er en stund siden sidst.

Fabregas: én sæson som træner, hvor han så har gjort det godt. En tiendeplads med Como er helt okay og han gjorde det sågar ved at spille noget godt fodbold. Men der er milevidt fra at overpræstere med et hold, ingen har nogle forventninger til, til at man skal præstere med en mesterskabskandidat. Og så kender han - modsat de to andre - ikke klubben.

Som jeg ser det, er Chivu og Fabregas nogenlunde lige dårlige valg, mens Vieira lige er en hak værre endnu.

Min kommentar gik dog mest ud på, at alt det her palaver omkring ham, får det til at lyde som om vi er i gang med at gøre et scoop ved at overbevise Como og Fabregas om et skifte.

Det er det jo ikke.

Det er i første omgang et kvalitativt skridt ned af de helt store. Et eller andet sted bør Fabregas være beæret over overhovedet at blive sat i forbindelse med Inter så kort ind i sin karriere - for han hører efter min bedste overbevisning ikke til i en topklub endnu, lige så lidt som Motta gjorde det efter én god sæson i Bologna.

Men alt det her snak i medierne bliver spinnet til, det er en sejr, hvis Inter kan tilknytte Fabregas...

Lige pt. ser jeg meget hellere netop Motta (der om ikke andet har fået noget hår på brystet i Juventus) komme til - selvom det heller ikke er noget der bare ligner en optimal løsning, og også kun vil være et marginalt mindre ringe alternativ end de tre nævnte.

Conceicao kunne være den frække løsning. Portugiseren har givetvis fejlet hos brormand, men det er nu heller ikke just fordi han kom ind i en klub i balance. Han har så til gengæld haft fint succes i Porto, med tre mesterskaber, fire pokaler og en masse småkravl på syv sæsoner. Og så var der jo den Supercoppa... Desuden er han en gammel kending i klubben og vil givetvis være opsat på at bevise calcio, at han hører til i Italien.

Drømmen hedder stadigvæk Simeone eller Klopp - men det er jo netop hvad de er; drømme. Chancerne for dem er uendelig små.

Vi er på røven, mine damer og herrer.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Conceicao kunne være den frække løsning. Portugiseren har givetvis fejlet hos brormand...

Personligt er jeg ikke enig i, at Conceicao fejlede. De underliggende argumenter har jeg været igennem mange gange i Milan-tråden.

Men det er naturligvis en rimelig påstand, at projektet omkring at hente Conceicao til Milan fejlede.

Som Sacchi skrev for et par uger siden; der er rigtig mange i Milan der bærer skylden, den der bærer den mindste del er Conceicao.

Dermed mener jeg heller ikke Conceicao skal måles på hans resultater i Milan.

Og så til pointen.

Jeg ser egentlig Conceicao være et rigtigt godt match til Inter ift kultur og filosofi. Masser af grinta og høje krav til disciplin. Derudover er han, i vid udstrækning, koncepttræner, der sætter systemet over spillerne. Her er det ikke svært at drage sammenligning med Inters to foregående trænere.

Men som med Fabregas, mener jeg også der er en væsentlig afstand på det taktiske plan.

Interessant nok, findes der her en række lighedspunkter mellem Conceicao og Fabregas.

Conceicao bruger også typisk balancerende backs, spiller med to balancespillere på den centrale midt og bruger wings til at holde bredden.

Hvor Fabregas går meget op i at kontrollere spillet, er Conceicao dog langt mere direkte i sin stil, hvilke ville passe bedre til Inters ditto under både Conte og Inzaghi.

Jeg skal ikke gøre mig klog på Inters intentioner med truppen, men jeg har, som med Fabregas, svært ved at se bl.a. Dumfries, Dimarco, Barella og Frattesi komme til sin ret under Conceicao. Dertil vil der også mangle wings.

...men det er nu heller ikke just fordi han kom ind i en klub i balance.
Vi kan i hvert fald konstatere, at du har potentialet til at blive topdiplomat. At sige at Milan ikke er en klub i balance svarer umiddelbart til, at Henrik Sass har et mindre forklaringsproblem.
Din sidste kommentar er jeg meget enig i. Uanset hvad de hiver op af hatten, bevæger vi os nedad.

For mig er det vigtigste at spillerne kan finde engagement og iver igen.
Det tror jeg bliver svært! Og der tror jeg bare Fabregas er et bedre valg end Vieira og Chivu.

Fabregas har noget karisma, de andre ikke har. Han kører en tydelig filosofi og ved hvad han vil. Lidt a la Inzaghi.

Forstå mig ret, jeg er slet ikke fan af den situation vi er i. Jeg er faktisk rigtig nede over det. Men vi må også bare se på hvad vi kan mønstre nu og her, og her ser jeg ham som det bedste valg.

Concecario bliver mig bekendt ikke nævnt, omend jeg også synes han kunne være spændende.

Pochettino kunne måske også være noget, men igen, han er ikke nævnt nogen steder.

Uanset, så står vi i lårt til halsen, så nu er det bare vigtigt at få næseklemmen på, og krave sig ud af det!
Chivu Ser ud til at blive vores nye træner. Como vil ik slippe Fabregas
Forza inter!!!!!!💙🖤 OB i dk 💙
Annonce