Når man lader folk tæt omkring sig bruge sig i deres ønsker og har det fint med det, så starter man selv hele møllen.
Det er noget, du gisner om. Jeg kan lige så godt påstå, at Calhanoglu har set rygterne for hvad de er, og ikke har forholdt sig til dem - fordi der ikke var noget i dem.
Det blev jo kun til en ting, fordi først Lautaro og derefter i særdeleshed Marotta skulle hyle op i medierne. Selv hvis der var hold i rygterne, var det noget, der skulle være klaret internt uanset hvad. Der var stadigvæk ingen fordele ved at melde noget ud i al offentlighed - medmindre man har lyst til at spille Galatasaray god, skubbe Calhanoglu det sidste stykke over tærsklen og ellers få Inter til at fremstå
pazza igen.
Klubber er interesserede i Inters spillere konstant men ingen fra kernen har brugt de der tricks som Calhanoglu og co bruger.
Gisninger - du aner ikke om Calhanoglu har været indover alt det her.
I og med der ikke var samme tricks sidste år, da Bayern stod klar med en kæmpekontrakt og mesterskabsgarantier, er der dog noget der peger på, han ikke gør sig i den slags ting.
Og selv hvis det er et stort spil, organiseret af Calhanoglu, skal sådanne reaktioner holdes internt.
Men de forventer han melder NOGET ud, og ikke bare lukker i overfor alt og alle. Ved at gøre det bekræfter han det jo kun. Sådan er spillet.
Men hvorfor? Manden har lige spillet et hav af kampe, kæmper med skader og ligger på en strand med sin familie - hvorfor skal han give interviews eller skrive lort på X, for at benægte, benægte, benægte. Vi ved heller ikke hvad han har sagt internt. Det kan da sagtens være, han har meldt til holdkammeraterne, at han gerne vil til Galatasaray. Så er det
stadigvæk noget, der skal holdes internt - om ikke andet, fordi der ingen fordele er ved at melde noget ud offentligt.
At Calhanoglu gerne vil til Galatasaray er jo ikke bestemmende for at ALLE nu vil væk.
Det skriver jeg så heller ikke.
Jeg skriver dog, at man er i gang med at gøre Inter særdeles uattraktivt, ved at man først skifter en toptræner som Inzaghi og dennes staff ud med hvad reelt set svarer til en Serie 2 træner, omringet af spillere, der i et halvt dagflueslivstid spillede i trøjen.
Man har reelt set givet op på denne cyklus og forbereder måske, måske ikke på den næste, her om et par år. Men det hvorfor skulle 31-årige Calhanoglu, 29-årige Pavard, 29-årige Dumfries og 27-årige Thuram vente på det? De vil vinde titler. Det gør de så ikke i i hvert fald ét år nu.
Og hvorfor skulle andre spillere skifte til Inter? Oaktree vil jo ikke tilbyde en konkurrencedygtig løn, mens man også ved, de hele tiden har øje på et videresalg af klubben - mens man så skal spille under en træner, der INTET har bevist.
Inter er jo bare ikke særligt attraktive - hvilket er underligt for et hold, der for et par måneder siden havde en reel chance for både mesterskabet og CL.
At Dumfries har en klausul i sin kontrakt denne sommer, hvorefter den dør ud, er jo noget ham og agenten har stillet som betingelse ved forlængelsen sidste efterår.
Nå okay, så det er fint, man stiller stolen for døren, når Calhanoglu ligger på en strand - men at kræve, en spiller ikke har en (for klubben) komplet tåbelig klausul i sin forlængelse, er bare i orden.
Nu kan vi så sætte vores lid til, at Dumfries er loyal nok til at sige nej, hvis Manchester United, Barcelona, Manchester City og Chelsea (der alle er eller har været interesserede) står med en monsterkontrakt. Hvis ikke han er det, kan han jo bare få en sviner i medierne...
Den var på € 20M efter hans lidt sløje start på sæsonen, hvor han var reserve i Serie A og så fandt melodien i november og forlængede der.
Come on... Transfermarkt er fint nok og alt det der, men deres værdiansættelser er jo ikke mere end kvalificerede gæt. Inter havde været skør at sælge Dumfries for 20 mio. € i sidste sæson, selvom han havde en sløj start på sæsonen.